Jeg har sagt, jeg vil skilles

Spørgsmål

Fold ud

Jeg har sagt, jeg vil skilles, men det er ikke første gang, og nu mangler jeg råd til at stå fast.

De gange, jeg har sagt jeg vil skilles, får min mand altid overbevist mig om, at det er mig den er gal med, og at han nok skal ændre sig osv., og jeg hopper altid i, og det ender som det plejer.

Vi har været sammen i 12 år og gift i 6. Min mand har i de første mange år af vores ægteskab haft problemer med alkohol. – Det man vil kalde en kvartalsdrikker. Det er sket ca. hvert halve år, og jeg bliver knust hver gang, fordi han ikke kommer hjem, og når han er fuld, er andre kvinder meget mere spændende. Men dum som jeg nok har været, har jeg altid troet på, at han nok skulle ændre sig.

I 2017 fik jeg dog nok, men han kontaktede alkohollinjen og fik hjælp, og vi startede i parterapi, og så gik det egentlig meget bedre. Vi blev bedre til at snakke sammen, men nu er han faldet tilbage. Han drikker dog ikke, da han får noget antidepressiv, som han ikke kan tåle at drikke på. Han er ved at starte eget firma, som jeg selvfølgelig støtter ham i. Men nu bliver han væk til langt ud på natten, hvis han da overhovedet kommer hjem, og jeg kan ikke rigtig få kontakt til ham. Når han tager hjemmefra, virker det nærmest som om at vi er glemte, indtil han lige pludselig kommer i tanke om os derhjemme (vi har 4 børn), og så er klokken som regel blevet temmelig mange. Jeg har forsøgt at lave en aftale, der hedder, kom hjem kl. 22 eller ring hvis det ikke kan lade sig gøre samt holde fri om søndagen. Han har sågar en alarm på hans telefon, der ringer kl 21.30, for så kan han give en melding der, hvis han ikke kan nå det. Jeg ved godt, når jeg skriver dette, at det er ok jeg går, men alligevel kan han få mig til at blive i tvivl.

Har I nogle gode råd til, hvordan man står fast i sin beslutning? For jeg føler, jeg har gjort hvad jeg kunne for at redde ægteskabet men føler, jeg ofte bliver svigtet og såret.


Svar

Kære kvinde

Tak for dit spørgsmål til brevkassen. Det at stå fast i din situation kan være svært, og det svar, jeg nu vil skrive, er modsat det, jeg normalt vil skrive. Normalt vil jeg sige, at der hvor der er vilje til hinanden, der er der en mulighed for samliv. Men et parforhold kan ikke holde, hvor kun den ene har vilje. Vilje til den anden skal vises i praksis, og ikke kun i ord. Du skriver, at din mand er kvartalsdranker, og når han falder i, så agerer han som single og glemmer dig, hans kone og jeres børn, og når du så siger, at du vil skilles, får han på en eller anden måde vendt situationen til, at det er dig, der er noget galt med.

Du bliver knust, hver gang han falder i, og han glemmer dig og jeres 4 børn. Han har forsøgt at få hjælp gennem alkohollinjen, og sammen har I har forsøgt parterapi. Men jeres problematik er der stadig, og nu spørger du om råd til at stå fast på din beslutning om, at du vil skilles.

Misbrugsproblematik
Familielivet med en alkoholiker er problematisk, for en alkoholiker er gift med en medafhængig, og rollerne i familien kan let bliver defineret som hjælper, offer eller forfølger. – Roller som ingen har lyst til at være i, og som er usunde for alle parter.

Det er et system, som er svært at komme ud af, men ved at du indser, at det er det, der sker, vil det være nemmere for dig at holde fast i din beslutning. Jeg forstår godt, at du føler dig svigtet og såret. Som jeg læser det, er det dig, som bliver svigtet, og på en eller anden måde får han det overført til dig, at du svigter. Det er en del af det problemsystem, som hører til i familielivet med misbrugsproblematik. Hvordan mon det så er at være barn i en sådan familie og være vidne til, at han kører rundt med dig og ikke er til at stole på, og dermed bliver de hjælpere?

Misbrugsproblematikker er organisationen Blå Kors god til at hjælpe med. Kig på Blå Kors hjemmeside og find ud af hvor du kan få hjælp. Tuba er for unge 14–35 årige. Jeg vil foreslå, at du søger hjælp, så du får øje på det mønster, som er i din familie.

Jeg håber, du har en god veninde, som du kan være fortrolig med og tale med om alt det her. Hun skal hjælpe dig til at dæmpe dit hjælpergen og lukke øjnene for ham, når du er ved at falde i rollen som hjælper. Det, jeg her skriver, er stik mod alt fornuft, men det er den måde, hvorpå et fastlåst afhængighedsmønster i en misbrugsfamilie kan brydes. Det, der kan se ud som din ligegyldighed overfor ham, kan være den hjælp, han har brug for til at stå på egne ben.

Jeg kan ikke vide, om din problematik er som beskrevet, men pas godt på dig selv og opsøg hjælp til at passe på dig selv og dine børn.

Mange kærlige hilsner fra