Jeg forstår ikke hans signaler

Spørgsmål

Fold ud

Hej

Jeg er en pige på 19 som har haft en kæreste i godt og vel tre måneder. Vi har det umiddelbart okay sammen, men der er tider hvor jeg tvivler lidt. Selvom han siger at han elsker mig, bruger meget af sin tid sammen med mig, og bare generelt ofte viser, at han er glad for mig, så kan jeg ikke lade være med at tænke på, at han måske slet ikke er så glad for mig, som han siger.

Han tager sjældent initiativ til at være sammen med mig, han holder ikke altid hvad han lover, og han rykker ofte vores aftaler. Den sidste måned har jeg gået og været ret deprimeret over det. Jeg har forsøgt at snakke med ham om det, men det er som om han ikke rigtig helt forstår det, eller ikke gider gøre noget ved det. Elsker han mig, eller er det bare noget han går og bilder mig ind?


Svar

Kære dig

Tak for din henvendelse. Det er rigtig fint, at du søger råd, hvor du ikke lige synes du kan se en vej.

Du spørger direkte om din kæreste elsker dig, eller det bare er noget han bilder dig ind. Et godt og enkelt spørgsmål, som jeg jo dog desværre ikke bare kan give dig et endegyldigt svar på. Men jeg vil give dig de tanker og overvejelser jeg får, af at læse din henvendelse.

Afstem forventningerne
Du skriver selv, at han siger han elsker dig, bruger meget tid sammen med dig og ofte viser, at han er glad for dig. Du skriver også, at han sjældent tager initiativ til at være sammen, ikke holder hvad han lover og rykker jeres aftaler.

Det er signaler der peger i hver sin retning, så jeg forstår godt din forvirring.

Du har taget initiativ til at snakke om det, men føler ikke rigtig det bliver modtaget hos din kæreste. Ikke desto mindre er det her, du skal fortsætte. Du er nødt til at fortælle ham, hvad det gør ved dig, når han ikke overholder aftaler eller rykker jeres aftaler. Du skal sige det til ham på en måde, hvor du tager udgangspunkt i dig selv. Fortæl ham, at du bliver ked af det, at du kommer i tvivl om jeres forhold osv. Men du skal passe på med ikke at bebrejde ham det, som sker. Gør du det, vil han gå i forsvarsposition, og der er risiko for, at I ender i en konflikt om, hvem der har sagt og gjort hvad. Tag derfor udgangspunkt i dig selv.

Det er vigtigt at I, i sådan en samtale, får snakket om, hvilke forventninger I har til hinanden og til jeres forhold. Hans forventninger er måske meget anderledes end dine, ligesom dine er forskellige fra hans. Og så længe i ikke får snakket om det, så skal I jo gætte jer frem til, hvad den anden tænker og mener.

Få jeres forventninger frem i lyset, og se om i derfra kan lave en fælles forståelse og en fælles forventning til jeres forhold, hvor ofte I skal ses osv.

Måske kommer I frem til, at din kæreste ikke er god til at tage initiativ generelt, og at det er helt ok, at det så er dig der er den udfarende.

Glem ikke vennerne
Du skriver ikke hvor gammel din kæreste er. Men du er selv 19 år, så jeg formoder at din kæreste er nogenlunde på samme alder. I er unge og har også brug for at være sammen med jeres venner. Et solidt parforhold tager tid at bygge op. Gør det stille og roligt og glem ikke jeres venner. Venner er vigtige, så det er godt, hvis I begge har venner ved siden af jeres forhold. Der vil være noget, som din kæreste ikke kan give dig, og som du er nødt til at få opfyldt ved veninderne. Og det er helt ok og helt naturligt. På samme måde har din kæreste ting, han er nødt til at få fra gutterne, som han ikke kan få fra dig. Og det er helt ok.

Jeg håber du kan bruge mit svar til noget. Er der noget du gerne vil have uddybet, så er du velkommen til at vende tilbage.

De bedste hilsner