Jeg føler, at han styrer mig

Spørgsmål

Fold ud

 

Min kæreste og jeg har været sammen i 3 år. Han er den dejligste, blideste og mest fantastiske mand (nogle dage). Andre dage ser han mig slet ikke. Han vil ikke særlig tit have sex (vi er i 20’erne, og jeg er yngst), og det er altså ikke, fordi jeg vil hverken hver eller hveranden dag.

Vi flyttede sammen for ca. et år siden i hans hus, og det er kun hans møbler, der er her. Jeg må ikke købe nogle nye, da han mener, at de gamle ikke skal smides ud eller sælges, når de stadig virker. Jeg føler bare ikke, at det også er mit hjem. Derudover sætter han ikke pris på de små ting, jeg gør, men påpeger straks hvis opvaskemaskinen ikke er tømt, eller der ikke er vasket tøj. Hvis jeg påtaler overfor ham, at jeg gerne vil have ham til en ting, bliver han sur eller siger “det gjorde du heller ikke” eller andet. Således jeg får skylden, eller skylden kommer over på mig.

Jeg elsker ham, men jeg er såret og ked af det næsten hver dag. Jeg føler, at han styrer mig, da jeg ikke kan snakke med ham om tingene overhovedet. Han vil ikke høre, hvad jeg siger og bliver sur, når jeg siger noget. Ofte tier jeg bare stille, så vi undgår at skændes, men så bliver han sur over, at jeg ikke snakker.

Han er god til håndværk, og da vi mødtes lavede han alt muligt, hvilket jeg elskede. Hvis han har fri nu, ligger han bare på sofaen eller er nede og træne, og bliver sur hvis jeg påtaler, om han ikke vil lave på vores hus (han har boet her i en del år, og huset er langt fra renoveret færdigt).

Jeg føler mig ikke god nok. Vi har en hund, og jeg ikke bryder mig om hans måde at opdrage den på. Han skælder meget ud, råber og dasker til den, fx hvis den har bidt i hans sko eller lignende, selvom det bare er en hvalp.

Jeg er i vildrede. Jeg elsker ham inderligt på hans gode dage, og han er så fantastisk. Men i dag tog jeg mig selv i at kigge på lejligheder i min studieby, og jeg synes derfor ikke, jeg kan fortsætte på denne måde. Jeg håber virkelig, du kan hjælpe, da jeg synes, det er tidligt, at det skal være sådan i vores forhold. Jeg ønsker mig virkelig børn, men nu bliver jeg sådan i tvivl, om jeg tør få det med sådan en mand, hvor jeg er usikker.. Jeg ved, at han nok elsker mig inderst inde, men hvorfor viser han det ikke?

 


Svar

Kære kvinde

Tak for dit brev til parvis. Heri fortæller du, at for ca. et år siden flyttede du sammen med din kæreste, og nu er der ting, der vækker uro i dig. Er han den rette mand, som du vil have børn sammen med? Hvorfor vil han ikke have, at der er plads til dine ting i huset? Hvorfor er det dig, som skal vaske hans tøj og tømme opvaskemaskinen? – et arbejde som teenagere forventer af sin mor. I går skævt i kommunikationen, så den bliver, ”du gør heller ikke” i stedet for, ”skal jeg gøre det for dig”. Når du ser, hvordan hunden bliver behandlet, så bliver du urolig for, hvordan jeres familieliv skal forme sig. Nu skriver du, ”jeg ved, han elsker mig, men hvorfor viser han det ikke? ”

Ligeværdigt parforhold

Hvor er det godt, du reagerer på den uro, du mærker og standser op og spørger. For er der plads til dig i forholdet? Kan jeres forhold blive et ligeværdigt forhold, hvor der er plads til jer begge? Kærlighed er ikke kun en følelse. Den er lige så meget handling. At se og gøre det der er godt for den anden, også selv om det nogle gange går på tværs af ens egne ønsker. At blive elsket på denne måde er vel det, vi som mennesker længes efter. Kærligheden ønsker at se den anden blomstre, og i stedet ser man, at han og hun visner. Hvordan får man ændret handlingsmønstre, så det bliver til vækst for begge?

Plads til vækst i parforholdet

Når vi kaster os ud i et forhold, har vi ubevidst billeder med fra vores egen opvækst-familie, og man fortsætter let de mønstre, vi har med fra eget hjem. Derfor er kommunikation nødvendigt. For det, som er selvfølgeligt for den ene, er det ikke for den anden. Nogle gange er det nødvendigt at tage et kærligt opgør for at komme ud af de billeder, man har med sig og dermed få et ægte møde med den anden. Det kan gøre ondt, og derfor kan det være svært at tage hul på. Især hvis man selv er konfliktsky.

Konfliktmønstre og kærligt opgør

Måske kan han godt mærke, at noget ikke er godt imellem jer men ved ikke, hvordan han skal ændre det. Måske mangler han ord for, hvordan man kan tale om konflikter og har opfattelsen af, at uenigheder er det samme, som at man må gå hver til sit. Ikke desto mindre vil jeg opfordre dig til at tage et kærligt opgør. Sig til ham, at der er noget vigtigt, du vil sige til ham. Noget som angår jer to. Spørg om, hvornår han har bedst tid til at lytte til dig. Du kan for eksempel starte med at sige, at du gør det her, fordi du elsker ham, og at du gør det for jeres forhold skyld. Sig, at lige nu er du ked af det og ikke glad, og nogle gange får du en tanke om, at han heller ikke har det godt. Jeg kunne håbe på, at I kunne få en snak om det, der er sårbart, det uperfekte, det vi ikke har lyst til, at den anden skal se. I samtalen skal du holde fast på dig selv ved at sige noget om, at der skal være mere plads til dig i jeres forhold, for ellers ønsker du ikke, at I skal være sammen, og du kan blive nødt til gå.

Samtalen kan ende med brud mellem jer, og du skriver da også, at du har kigget på lejlighed til dig selv. Jeg vil bare sige, at du skal passe godt på dig selv og ikke blive for enhver pris.

Du skriver også, at han har nedsat lyst til det seksuelle, og det kan være en konsekvens af, at I ikke har det godt med hinanden. Jeg håber for dig, at det lykkes at få hul igennem til ham, så jeres forhold kan vokse og blive levende. Held og lykke med dit liv.

Med kærlig hilsen