Jeg er ikke længere den person han forelskede sig i

Spørgsmål

Fold ud

 

Jeg har været sammen med min kæreste i mindre end et år, og vi er begge sidst i 20’erne, og bor sammen. Jeg har i en del år kæmpet med depressive perioder og har været i et psykisk voldeligt forhold førhen. Det gør mig meget bange for at skade min nuværende kæreste, da jeg har set og følt, hvordan mennesker kan skade hinanden. Sidste år lykkedes det mig at vende mit liv i en periode, og jeg havde en tid, hvor jeg troede, at jeg havde fundet en god, stabil vej. Jeg mødte min kæreste på det tidspunkt, og vi fandt ret hurtigt sammen.

Jeg er sidenhen blevet fanget i en depression, som jeg endnu ikke har fundet vejen ud af. Jeg kan ikke mærke, om jeg holder af ham længere, og jeg har mest af alt lyst til at forlade ham for ikke at trække ham ned med mig. Ingen af os har lyst til sex længere, og det hele går i den forkerte retning. Han siger selv, at han ikke kan holde til det for evigt, men at han fortsat gerne vil kæmpe for forholdet. Jeg er bare bange for at slide ham ned, inden jeg selv får det godt igen. Jeg prøver ikke at gøre ham ked af det, men jeg kan se, at han bekymrer sig og bliver påvirket, når jeg er opgivende og døjer med tunge tanker og livssituationer. Han vil gerne giftes, have børn og leve et “normalt” og godt liv, og det er også sådan, alle hans venner og bekendte lever. Men jeg er meget i tvivl, om det er noget, jeg nogensinde kommer til at kunne.

Hvad gør man, når man er i et relativt nyt forhold med et rigtig godt menneske og samtidig har en depression, der sluger rigtig meget glæde og energi?


Svar

Kære dig, der (midlertidigt?) ikke er den person, din kæreste forelskede sig i

Tak for dit spørgsmål til brevkassen.

Det kan være rigtigt hårdt at have en depression. Og især også når man mærker, at depressionen påvirker mennesker, man holder af, negativt. Du spørger efter råd til, hvordan du kan være i det.

Der er ikke noget entydigt svar på det, men her er en række forslag, som du og din kæreste kan snakke om:

  • Det kan være, at både du og din kæreste skal have faste personer, I betror jer til om, hvordan depressionen påvirker jeres parforhold. Det vil måske kunne lette lidt på energien i forholdet, at det ikke skal kunne rumme al snakken om det svære.
  • Måske skal I snakke med en erfaren parterapeut, der kan hjælpe jer med øvelser, der genskaber intimitet og nærhed, når den seksuelle dimension af parforholdet er på pause. Måske er lige præcis fysisk nærvær noget, du kan give, selvom hovedet er fyldt af tunge tanker?
  • I kan være ekstra opmærksomme på at gøre ting, der giver jer energi. Hvis du har svært ved at komme i kontakt med, hvad der giver dig energi, kan du gøre det, der plejer at virke i gode perioder.
  • Det kan være godt at indlægge ”pauser”, hvor I for eksempel ugentlig har en fast aften hver for sig. Eller at det er en aften, hvor I har aftalt ikke at tale om noget svært, men hvor I bare fokuserer på hyggelige emner, ser en film sammen eller andet.

Så det handler altså om overordnede tiltag, hvor der er fokus på at hente energi udenfor forholdet og skabe små åndehuller i forholdet. Giver det mening?

Og når din depression så letter, tror jeg, det vil være godt for jer at snakke om, hvilke værdier der ligger bag jeres tanker om det gode og ”normale” liv. Hvad er vigtigt for jer hver især? Harmonerer det med hinanden? Hvis I grundlæggende er enige om, hvad I gerne vil, kan rigtigt meget lykkes!

Til sidst har jeg lyst til at sige, at jeg tror, det er et misforstået hensyn, hvis du forlader din kæreste for at passe på ham. Han lyder til at være i fint kontakt med sine grænser. Så jeg vil opfordre dig til at prøve at lægge det ansvar fra dig.

Jeg ønsker jer begge alt det bedste!

Med venlig hilsen