Jeg bliver usikker i parforhold

Spørgsmål

Fold ud

 

Hej.

Jeg har store problemer med usikkerhed, når det kommer til parforhold. Jeg er ikke usikker på min partner, men det er mig, jeg  er usikker på. Jeg har aldrig haft en langvarigt forhold, og når jeg er single, vil jeg gerne finde én at dele mit liv med. Når jeg så kommer i et forhold, og jeg har været i det i 2-3 måneder, så er jeg i tvivl, om vi passer rigtigt sammen, og om jeg overhovedet elsker ham.

Små ting irriterer mig, og jeg ved ikke, hvordan jeg skal tackle det. Han ved godt jeg er usikker, men ikke i den her grad. På den ene side tænker jeg bare på, om jeg burde slå op med ham, og på den anden side tænker jeg at vente og se, hvad der sker. Det stadig nyt, vi har kun været sammen i to måneder. Jeg har altid den her følelse, når jeg er i forhold, og jeg har altid reageret på den, men nu ved jeg ikke, hvad jeg skal gøre.

Han er en sød fyr, der ikke har gjort noget som helst ondt mod mig, men der er ting, som irriterer mig. Hvis jeg vil snakke om noget, kan han finde på at sige, hvad han mener – selvfølgelig og derefter sige: “Sådan er jeg bare, og sådan er mit svar.” Han vil på ingen måde ændre noget, selvom det vil glæde mig. Er fuldt ud klar over, man ikke skal ændre på sig selv, men der er nogle ting, jeg gør for ham, som jeg ikke føler bliver gengældt. Om ca. halvanden til to år tager jeg til Østrig og skal være der i seks måneder. Der ved jeg, at jeg ikke vil være i et forhold, selvom der er lang tid til.

Jeg aner ikke, hvad jeg skal gøre. Er det måske bare bedst, at jeg forbliver single?


Svar

Kære du

Tak for din henvendelse! Allerførst har jeg lyst til at anerkende, at det er et vigtigt skridt, du har taget, når du giver udtryk for dine tanker og følelser. Når jeg læser dit brev, lægger jeg mærke til, at du oplever en usikkerhed og en tvivl på, om du skal være i et parforhold eller ej.

Du skriver, at du har store problemer med usikkerheden i forhold til dig selv, og som jeg læser det, så kan du genkende et mønster fra tidligere, hvor usikkerheden er dukket op efter kortere tid i et forhold. Det har haft den betydning, at du ikke har erfaringer med langvarige forhold, selvom du ønsker at finde en at dele dit liv med. Det har fået dig til at stille spørgsmålet, “er det bedst, at jeg forbliver single?”

Et parforhold er den relation, hvor vi kan opleve at blive allermest sårbare, fordi vi kommer helt tæt på et andet menneske både fysisk og følelsesmæssigt. Vi søger ubevidst efter at have en tæt følelsesmæssig tilknytning til vores partner. Og vi søger efter at få opfyldt behovet for at være elsket ved at blive set, hørt og accepteret. Når vi er i et parforhold, kommer vi desuden helt tæt på vores egne følelser og behov. Og her kan usikkerheden dukke op, hvis jeg er i tvivl om, hvad der er mine egne følelser og behov. Du kan læse mere om, hvorfor vi forelsker os i den, vi gør, her. 

Det er også i relationen til vores partner, at vi kan mærke, hvis der er noget hos os selv, som vi ikke er “gode venner med”. Det betyder, at hvis jeg oplever, at usikkerheden dukker op og forstyrrer i mine relationer, så kan det være svært at holde det ud, når den dukker op, og usikkerheden bliver en “uven”. Hvis jeg i stedet for oplever usikkerheden som en hjælp til at stoppe op og mærke efter, hvad jeg egentlig selv finder rart eller urart, mener eller ikke mener, så kan det bedre opleves som en “god ven”.

Når der er noget hos os selv, som vi ikke er “gode venner med”, så kan vi forsøge at gøre mange ting for at få det til at forsvinde. Det kan fx være at søge accept og bekræftelse hos et andet menneske. I længden kan det blive hårdt at prøve at “overdøve” usikkerheden ved at søge bekræftelsen hos en partner, fordi partneren ikke nødvendigvis reagerer, som vi håber eller ønsker. Måske kan du genkende det? En anden måde at forsøge at få usikkerheden til at forsvinde på, er at undgå de situationer, hvor usikkerheden bliver tydeligst, og som du beskriver det, kan det netop give dig tanken om at undgå/flygte fra parforholdet.

Du nævner også irritationen som en følelse, der kommer i relationen til din kæreste. Irritation dækker altid over en anden følelse eller et behov. Det kan fx være vrede, sårethed, usikkerhed eller ensomhed. Når du mærker irritationen, kan den snyde dig til at tro, at det er din kæreste, der er årsagen til irritationen. I stedet for vil jeg opfordre dig til at være nysgerrig på, hvad irritationen egentlig fortæller dig om dine egne følelser, og hvad der er vigtigt for dig.

Og når noget er vigtigt for dig, kan du bedre blive “gode venner” med det, når du giver udtryk for, hvad jeg ønsker, jeg mener, og jeg længes efter.

Du skriver, at din kæreste er en sød fyr, og han kan sige, hvad han mener. Jeg vil opmuntre dig til at fortælle ham om usikkerheden og irritationen på en måde, hvor du fortæller ham om, hvad det betyder for dig. Ved at fortælle om det på en måde, hvor du siger: ”Jeg mærker usikkerheden, når…”, ”Jeg kan ønske mig, at…”, ”Jeg længes efter…” eller ”Når jeg mærker irritationen, betyder det, at jeg føler mig…” osv. På den måde kan I tale sammen om, hvad du har brug for, og om han kan være en støtte for dig i det.

Det kan være uvant og svært at skulle sætte ord på, hvad jeg ønsker, hvad jeg mærker, hvad jeg føler osv., hvis du ikke tidligere har haft gode erfaringer med at give udtryk for det.

Jeg vil derfor til slut opmuntre dig til gå i gang med arbejdet med at lære dig selv bedre at kende. Det kan være hjælpsomt at tale med en terapeut, som gennem samtaleterapi kan støtte dig i at undersøge, hvad både usikkerheden og irritationen vil fortælle dig om dine følelser, ønsker og behov, så du også i fremtiden tør tro på kærligheden og et langvarigt parforhold.

De bedste ønsker