Ikke accepteret af svigerfamilien

Spørgsmål

Fold ud

 

Kære brevkasse

Jeg er en kvinde på 20 år og er sammen med en mand på 23 år. Vores forhold er stadig relativt nyt, men bliver efterhånden mere og mere seriøst

Min problem er, at jeg ikke er accepteret af hans familie. De er fra et andet land end jeg selv, og har samtidigt en anden tro, hvilket de ikke kan acceptere, at jeg ikke deler med dem. Jeg er dog ikke en hemmelighed for dem, og de nægter ham heller ikke at se mig (hvilket heller ikke ville have nogen effekt), men de nægter at have noget med mig at gøre. Derfor har jeg endnu aldrig mødt min svigerfamilie.

Jeg er simpelthen nået til et punkt, hvor jeg kan mærke, at det påvirker mig rigtig meget. Vi har diskuteret det op til flere gange, men han mener ikke, at der er noget som helst, der kan ændre deres holdning til mig. Det har også efterhånden resulteret i en masse skænderier, både mellem ham og jeg, men også mellem ham og hans forældre. Han har også nævnt, at selv hvis vi skulle få børn en dag, ville det ikke ændre på noget. Han kan ikke sige med sikkerhed, at de overhovedet vil have noget med barnet at gøre – han håber det selvfølgelig. Men uanset hvad, så vil jeg selv stadig være ude af billedet.

Jeg ved simpelthen ikke, hvad jeg skal stille op længere, og jeg føler mig så magtesløs, da jeg absolut intet kan ændre på ved situationen.

Jeg elsker ham rigtig højt, og vores forhold er helt fantastisk, så længe vi blot er os. Men jeg er bare langt fra tryg ved ideen om at starte en familie med ham, hvis jeg ikke engang selv får lov til at være en del af den.

Jeg skriver derfor til jer, fordi jeg ikke længere ved, hvad jeg skal stille op, og fordi det påvirker mig så meget. Jeg håber I har nogle råd, der kan hjælpe.

Mvh.
Svigerdatteren

 


Svar

Kære du

Det lyder som en svær situation. Jeg kan godt forstå, det er svært at finde ud af, hvad man skal gøre, og kan fylde meget. Det er så frustrerende, når det lykkelige sker, at man finder en, man elsker, og det så desværre bare ikke er så simpelt – fordi der på den ene eller anden måde er noget, der gør det svært.

Jeg bliver lidt usikker på, hvad det betyder, når du skriver, at du måske ikke selv kan få lov til at være med i jeres fremtidige familie. Du vil vel altid kunne være en del af jeres kernefamilie – altså dig, din kæreste og jeres eventuelle børn, ikke? Der er måske flere aspekter i dette, jeg ikke kender til.

Det lyder som en familie, der er ret fastlåst på deres mening om, at de ikke ønsker at se dig. Jeg tænker, at du må se dette som et grundvilkår for at være sammen med denne mand. Der vil selvfølgelig være mulighed for, at familien ændrer sig med tiden og bløder mere op for dig, men det kan man ikke være sikker på. Derfor er du nødt til at finde ud af, om det er et vilkår, du kan leve med.

Jeg ser, det er en svær situation. Og jeg kan godt forstå, det kan være uoverskueligt at finde ud af, når det i høj grad handler om fremtiden, som man ikke kender. Jeg kender ikke til din eller hans familie – og ved ikke, hvordan og hvor meget jeres forhold til den større familie ser ud. Men det kommer nok ned til at handle om, hvor meget jeres lille enhed fylder og betyder i jeres liv – og hvor meget den store familie fylder og betyder. Hvis I taler sammen om fremtiden – og evt. har svigerfamilien med i snakken, er det så noget, du kan se jer leve med?

I det tilfælde, at du ønsker at gøre det, tænker jeg, du er nødt til at finde ud af, hvordan du så kan forholde dig til denne familieform. Er der noget, du kan gøre for at passe på dig selv i det? Hvad kan du frygte, det vil medføre? Kan du mon have en dialog med din kæreste eller evt. hans familie selv om, hvordan de/I også kan passe på dig i denne familie? Måske du og din kæreste fx kan lave aftaler om, hvor meget han og evt. fremtidige børn er afsted uden dig?

Jeg håber disse tanker kan være dig til hjælp.

De bedste hilsner