Hvorfor gør han det?

Spørgsmål

Fold ud

Jeg har en ven (eks-kæreste – A) som har lukket mig ude og vil slet ikke have kontakt. Vores historie startede til julefrokost i 2017. På daværende tidspunkt havde jeg en kæreste (X), og A vidste det godt. I mine øjne var A kun en ven, hvor han så det som mere.

Da X slår op med mig i foråret 2018, går min verden ned og A kommer og hjælper af fri vilje. Han er der 24/7, han trøster mig, jeg kan ringe midt om natten, han går fra sit arbejde for at være sammen med mig, han kommer midt om natten for at give mig en skulder at græde på. Men fordi X stadigvæk betyder meget for mig (4,5 års forhold), er han stadigvæk en stor del af mit liv (som ven) og det føler A selvfølgelig ikke er i orden.

Jeg prøver at komme over X og A hjælper mig. Da A har følelser for mig, er hans mål at vise mig, hvor god han er for mig og prøver på den måde at vinde mig. Jeg giver ham også en chance, og vi begynder faktisk at være sammen i sommeren 2018. X ”bruger” mig stadigvæk til hans fordel. I alt det her udnyttet X mig også seksuelt. Dette siger jeg ikke til A, da jeg føler det er grænseoverskridende at blive voldtaget.

Den 12. august smider X mig officielt ud af hans liv. Dette gør ondt på mig, fordi nu er han jo permanent væk fra mit liv. Jeg foreslår X at vi kan tage ud at rejse et par dage. Vi tager til Mallorca, og jeg kan ikke finde ro og er virkelig deprimeret. På ferien indser jeg, at jeg elsker X, og slår derfor op med A. Jeg fortæller A, at jeg stadigvæk elsker X og jeg synes ikke det er fair overfor ham, at han skal være sammen med mig, når jeg har følelser for en anden.

På ferien går vi fra hinanden som kærester, men fortsætter med at være venner, fordi jeg betyder alt for A, og han betyder alt for mig. Han var der jo dér i min svære tid. Når vi er tilbage fra ferien skriver A hver dag, ses næsten hver dag, og han kæmper stadigvæk for at få mig. Han tænker, at når jeg er over X, så kommer jeg tilbage.

I efteråret 2018 kommer vi faktisk sammen igen. Jeg begynder at lyver overfor A, fordi der foregår ting på hjemmefronten, jeg ikke kan fortælle, og det kan han også mærke. Han finder ud af sandheden, omkring jeg har løjet, da han har en backup af min bærbare. A slår op med mig. Jeg tager så hjem til ham og vi snakker om tingene. – Jeg fortæller ham, jeg kun gjorde tingene for ikke at miste ham. Men jeg har ødelagt hans trust og vi skal ikke være sammen længere. Men igen fortsætter vi som venner.

Midt januar tjekker A min backup igen og han finder ud af at jeg har haft ”sex” med X, imens jeg var sammen med ham. – Denne gang skal vi heller ikke være venner. Jeg kontakter så A og vil gerne fortælle ham, hvordan X har behandlet mig og at det er grænseoverskridende. A vil gerne lytte, og når jeg så fortæller min historie, siger han, at han tilgiver mig for ALT. Vi er de bedste venner, og vi sætter rammer for, hvordan vores venskab skal være når en af os finder en. Vi elsker stadigvæk hinanden, og vi har den bedste tid sammen. Jeg begynder at elsker ham mere og mere, og jeg begynder at blive den person, A ønskede jeg var til at starte med. Dog begynder han at ændre sig. Den ene dag siger han, at han elsker mig, den anden dag smider han mig væk (ud af hans lejlighed). Han holder ikke det, han lover mig, og så ender det med, at jeg bliver ked af det, og han ser det bare som en diskussion og lukker ned. Men alligevel løber jeg efter ham for at fikse tingene, så vi kan blive gode venner igen.

Den ene dag er jeg den bedste og han finder ikke en som mig, og den anden dag er jeg ikke den bedste. Jeg begynder at spørger ind til, om vi skal være sammen igen, fordi vi har det jo godt sammen. Han siger nej og vil slet ikke. Når jeg gerne vil høre grunden, bliver han bare sur og vil ikke ”diskutere” og smider mig væk igen. Jeg løber efter ham og han giver os en chance som kærester igen, fordi han vil gerne være sammen med den bedste, og han elsker mig jo.

Ugen efter er jeg bare nede, og det er nok til at vi aldrig nogensinde skal ses igen, og han ønsker ingen kontakt.
Dagen efter tager jeg kontakt til ham igen, fordi jeg gerne vil ordne alt mellem os. Men jeg bliver smidt ud fra hans lejlighed, og han vil slet ikke have noget med mig længere.

Han får mig til at føle, der er noget galt med mig. Han får mig til at føle, at vi i hans øjne har diskussioner pga. mig. Han vil aldrig snakke om tingene, fordi så er det bare en diskussion hos ham.

Der går en uge uden kontakt på nogen som helst måde (dog liker han mine ting på instagram og facebook, hvorfor?), og jeg skriver en besked, hvor der står, jeg savner ham virkelig meget. Jeg skriver, at vi ikke bare kan ødelægge et venskab pga. småting og tilbyder at vi kan mødes til en kop kaffe for at snakke om tingene. Men kan afviser. Jeg kan ikke komme igennem til ham. Han siger han skal være alene og kun fokusere på sig selv og jeg skal lade ham være.

Jeg elsker ham af hele mit hjerte og vil gerne løse problemet. Men han giver mig ingen mulighed. Hvis han holder så meget af mig og elsker mig, hvorfor prøver han ikke at fikse det? Hvorfor løber han fra tingene?

Imens vi var ”venner”, har vi jo ikke kun opført os som venner. Vi var haft sex, kysset hinanden – ja opført os som kærester. Det var noget, vi begge gjorde, men han får mig til at føle, jeg ”tvang ham” til det.

Vi har altid fra start haft problemer i forholdet, fordi A har svært ved at forstå andre mennesker. Han har nærmest en forventning om, hvordan folk skal være – og hvis de ikke er det, så passer de ikke ind i hans system, og så smider han dem væk. Det har jeg prøvet masser af gange, og hver gang det skete, besluttede jeg mig for at indrette mig til det, så jeg passede ind. Jeg har ændret mig på så mange måder, for at blive til den person han vil have, jeg er. Men når der så sker noget, begynder at liste op hvad han har gjort for mig, da jeg var nede pga. X, og når jeg siger, jeg har da også gjort ting for ham, så siger han bare, han aldrig har bedt om det. Men han har aldrig kunne acceptere, hvordan jeg var i starten, så jeg ændrede jo det hele. Han sagde altid til mig, at når han var ked af det eller vred, skulle jeg komme hjem til ham og kramme ham. Han sendte videoer til mig om hvordan en sensitiv person skulle behandles.

Hvad gør jeg? Er det forbi for altid? Jeg ønsker ikke engang ham som kæreste, hvis han ikke vil det, men bare en almindelig ven. For han er min bedste ven – og betyder så meget!


Svar

Kære brevskriver

Tak for din henvendelse til Parvis.dk. Det er tydeligt at fornemme, at du kæmper med svære spørgsmål omkring denne relation, og det er helt forståeligt. Det er utrolig svært at miste nogen, man elsker og holder af, og især når man selv kan have svært ved at forstå den andens beslutning om at ende relationen. Det gør ondt, og skaber frustration, og jeg kan mærke, på det du skriver, at det også gør ondt på dig. Jeg kan forestille mig, at du gang på gang har vendt og drejet de konfliktfyldte situationer i dine tanker og forsøgt at finde svar på, hvorfor det er endt sådan. Og i den proces er det utrolig vigtigt at vende sine tanker med andre; så, det er rigtigt godt, at du skriver ind til os.

Når jeg læser dit spørgsmål, fornemmer jeg, at jeres relation indimellem har føltes kaotisk, og at det har været en lang rutsjebanetur med både gode perioder, hvor I har nydt at være sammen som enten venner eller kærester, men også svære perioder med konflikter, afvisninger, usandheder og afbrud på kontakten. Jeg er ked af det på dine vegne over, at situationen er endt på denne måde, og jeg forstår godt dine frustrationer og dine spørgsmål. Jeg kan ikke sige dig med sikkerhed, hvad der er er det rigtige at gøre, da jeg kun har hørt din historie og ikke kender hans (A’s) perspektiv på situationen. Men ud fra det du skriver, vil jeg gerne give dig nogle råd til at håndtere din nuværende situation, som jeg håber kan give mening for dig.

Forsøg at accepter hans beslutning – der skal to til en relation
Når jeg læser dit brev, fornemmer jeg, at du har kæmpet rigtig meget for, at jeres relation skulle fortsætte. Du skriver, at du har opsøgt ham og forsøgt at ”fikse problemerne” og foreslået at I kunne mødes og snakke tingene igennem. Det er stærkt og modigt af dig at række ud til ham. Dog tænker jeg, at når han har afvist dine invitationer til kontakt flere gange, så vil jeg råde dig til at sige til dig selv, at du har gjort alt det, du kunne gøre. Der skal to til at holde en relation ved lige, og i dette tilfælde er det kun den ene part, som ønsker relationen. Som jeg ser det, er du nødt til at acceptere hans beslutning, som den er nu. Der må være en årsag til, at han har valgt at trække sig. Du spørger i brevet, hvorfor han ikke prøver at fikse det men bare løber væk fra relationen. Det er svært for mig at svare på, da jeg kun kender dine tanker og ikke hans. Men måske har han brug for at tænke sig om, at mærke efter hvad der føles rigtigt og forkert? Det kan være svært at tænke klart, når man står midt i konflikter, og måske derfor signalerer han, at han har brug for afstand. Jeg ved, at det er smertefuldt at acceptere en situation som denne, når du stadig ønsker relationen, men min erfaring siger mig, at det er vigtigt med pusterum, når en relation er gået i hårknude. Om I får kontakt igen, kan ingen forudsige, men for din egen skyld vil jeg råde dig til, at forsøge at give slip på ham for nu. Det bliver for svært og frustrerende for både dig og ham, hvis du fortsat holder fast.

Se ikke kun tilbage på alt det du savner, men også hvad der gjorde relationen svær
Hvis du vælger, at acceptere hans beslutning om at bryde kontakten, vil der højest sandsynligt opstå øjeblikke, hvor savnet tager over, og du får lyst til at kontakte ham. I sådanne situationer vil jeg råde dig til også at tænke tilbage på, hvad der var problematisk i jeres forhold. Min erfaring siger mig, at efter en endt relation kan der opstå en tendens til at se på relationen i et meget ”rosenrødt” og positivt lys, hvor man glemmer de konflikter, der ofte opstod. Derfor er det godt at minde sig selv om, at forholdet ikke udelukkende var fantastisk og givende men også indimellem smertefuldt. Dette kan måske hjælpe dig til at acceptere, at I ikke har kontakt. 

Hold fast i dig selv – du er god nok, som du er
Du skriver, at du har følt, at du måtte lave om på dig selv for at passe ind i A’s systemer og hans ønsker om, hvordan du skulle være. Netop derfor gør det også ekstra ondt, når han så stadig afviser dig – for du har jo givet ham alt det, han bad om, endda ændret sider af dig selv pga. ham.

Som par eller nære venner er det nødvendigt indimellem at gå på kompromis, men i et sundt og ligeværdigt forhold skal man ikke lave om på sig selv som person for den andens skyld. Når vi er forelskede eller brændende ønsker en relation til et andet menneske, kan vi alligevel komme til at tilpasse os så meget den andens ønsker, at vi pludselig ikke længere er helt den samme. Måske går vi endda på kompromis med nogle vigtige personlige værdier eller overskrider egne grænser. Men det er ofte først, når vi står på den anden side, at vi kan se dette. Måske er det også det, du har oplevet?

Jeg vil råde dig til at tænke over følgende:

  1. Hvilke sider af mig selv har jeg ændret for at tilfredsstille ham?
  2. Hvordan har jeg det med at jeg måtte ændre på mig selv?

I denne proces vil jeg råde dig til også at spørge 1 eller 2 personer, som kender dig godt, og som du har tillid til, om de har oplevet, at du har forandret dig og hvordan, da det kan være hjælpsomt at få andres perspektiv på det. Jo mere bevidst du bliver om, hvordan jeres relation har påvirket dig, jo bedre kan du holde fast på dig selv som person i fremtidige relationer. Det er også en god idé at tale med en psykolog, terapeut, præst eller lignende om dette emne, eller på parvis’ gratis rådgivningstelefon 24 25 40 22 (åben hver mandag kl 19-23).

Bearbejdning af fysiske overgreb er vigtig
Du skriver, at du i begyndelsen af din relation til A har været udsat for voldtægt af en tidligere kæreste, X. Det gør mig utrolig ondt at høre. Voldtægt er noget af det allermest krænkende, man kan udsætte et andet menneske for, og det gælder uanset, om det er en tidligere kæreste eller en helt fremmed. Jeg er ked af, at du har været udsat for dette, og jeg kan sagtens forstå, at du havde svært ved at fortælle det til A. Jeg vil spørge dig, om du har talt med eksempelvis en terapeut eller psykolog omkring disse overgreb? Hvis ikke vil jeg råde dig til at opsøge nogen at tale med om det.

Sådanne oplevelser kan desværre forfølge os gennem livet, og derfor har vi som mennesker brug for at få bearbejdet og talt om det, også selvom det kan være utrolig svært og smertefuldt. Igen vil jeg også gøre opmærksom på muligheden for telefonrådgivning gennem parvis.

Til allersidst vil jeg sige til dig, at du fortjener relationer, hvor du bliver elsket og holdt af, præcis som du er, hvor andre ikke kræver at du laver om på dig selv. Jeg håber, at du har andre nære relationer omkring dig, som kan minde dig om dette og vise dig, at du er værd at elske, fordi du er dig.

Jeg håber svaret kan være til hjælp og støtte i en svær tid. Du er velkommen til at skrive herind igen.

De bedste hilsner fra