Hvordan kommer vi videre efter utroskab?

Spørgsmål

Fold ud

Kære Parvis.

Jeg hedder …. og er gift på 16 år med min dejlige kone på 49 år grunden til at jeg skriver til jer at min kone har været mig utro og været sammen med en anden mand, hvor de har snakket og haft sex sammen i gennem 5 mdr.

Tiden det har stået på med utroskab er fra 1 april til 1 august 2014.

Min kone siger at grunden til at hun har gjort det, er fordi jeg kun har tænkt på spejder de sidste 4-5 år og ikke været til stede i hjemmet og deltaget i de pligter, der nu måtte være og jeg bare har taget det for givet at hun var der og tog sig af de huslige pligter og vores børn, og at jeg aldrig gad noget som helst når hun spurgte.

Det kan jeg kun give hende ret i. Jeg har gået med skyklapper og kun tænkt på mig selv.

Så da hun fortalte mig at hun havde været sammen med en anden så regeret jeg meget anderledes end jeg havde regnet med, jeg spurte hvorfor og hun svarede det jeg har skrevet.

Så det blev en opvågning til mig at hvis jeg ikke vil miste hende, så skulle jeg tag mig sammen, jeg valgte at tilgive hende og fortalte hende, at hun havde ret men at jeg var såret men at jeg vil gøre alt for at vi skal forblive samme. Hun siger også, at hun elsker mig og jeg har også fortalt at jeg elsker hende og at jeg altid har gjort det, men jeg har måske bare ikke været så god til at vise hende det, vi har også sex sammen – efterfølgende har vi været på weekendophold sammen uden børn og bare nydt hinanden. Det skal lige siges at jeg har ikke ret meget spejder mere og at jeg deltager 110 % i alt i vores hjem og er på overfor hende, så jeg har ændret en masse ting.

Men jeg kan mærke på hende, at der er noget galt og spørger ind til det, og det er her vi har problemet.

Så det jeg godt vil have svar på det er.

1. Min kone siger at hun skal have genfundet den glæde vi havde sammen inden alt dette sket.

2. Hun siger at hun også skal tilgive mig for det jeg har gjort.

3. Hun siger også at hun skal finde ud af hvorfor at det skulle komme så langt ud så det endte med utroskab.

4. hvordan undgår vi en skilsmisse for det har hun sagt at hvis hun ikke kan finde svar på disse ting at så kan det risiker at vi må skilles.

5. Hvad kan jeg gøre.

PS. Vi bor sammen og vi snakker godt sammen elsker hinanden.


Svar

Hej

Tak for din henvendelse til brevkassen.

Du fortæller, at din kone har været dig utro gennem knapt et halvt år. Hun har forklaret dig, at hun ikke synes du har været ordentligt tilstedeværende i familien gennem de sidste år og at det er forklaringen på utroskaben. Utroskaben stoppede i august måned.

I tiden herefter har du forsøgt at rette op på det, som du har forsømt og det lyder til, at I begge gerne vil arbejde for, at jeres forhold kan bevares. Der er dog nogle ting, som nager og som giver anledning til nogle spørgsmål. Jeg vil forsøge at besvare disse spørgsmål herunder:

At genfinde glæden

“Min kone siger, at hun skal have genfundet den glæde vi havde sammen inden alt dette sket.“

“Hun siger, at hun også skal tilgive mig, for det jeg har gjort.“

Det synes jeg, der giver rigtig god mening. Et utroskab er udtryk for, at der er noget i parforholdet, som ikke fungerer som det skal. Samtidig er et utroskab også igangsætter af nogle nye problemstillinger, som man også skal forholde sig til. Dvs. der er både de problemer, som var årsag til utroskaben, og de problemer, som utroskaben har skabt, man skal forholde sig til.

Man kunne godt gå ind i en længere afhandling om skyld og ansvar her. Det vil jeg ikke gøre. Jeg har dog lyst til at sige til dig, at jeg ikke mener det er dig, som bærer ansvaret for din kones utroskab. Du bærer ansvaret for, at du ikke har været nærværende, men selve utroskaben bærer din kone ansvaret for. Utroskab er en meget uhensigtsmæssig måde at forholde sig til konflikter i parforholdet på. Det tilføjer ekstra problematikker til de problemer, der er i forvejen. Derfor er det et skidt valg, at flygte fra problemerne, ved at være utro.

Det siger jeg til dig, blot for at sige, at jeg mener I begge har et stort ansvar for de udfordringer I nu står med. Det er på ingen måde kun dit ansvar, som jeg ser det.

Jeg tror, at I nu får brug for at gå igennem en længere proces sammen, hvor I både skal kigge på, hvad der gik galt og på, hvordan I kan gøre det godt igen. Jeg kan forstå, at jeres forhold er kørt skævt gennem 4-5 år. Det er ikke helt utænkeligt, at det vil tage jer den samme tid, at få det bragt fuldstændig på ret køl igen. Det siger jeg ikke for at tage modet fra jer, men for at understrege, at man ikke bare kan slå en streg i sandet, tage sig sammen og så er alt fryd og gammen. Sådan fungerer det ikke for ret mange. De fleste skal arbejde hårdt, hvis de vil redde et ægteskab efter utroskab.

Hvordan kunne det komme så langt ud

“Hun siger også, at hun skal finde ud af, hvorfor at det skulle komme så langt ud, så det endte med utroskab.“

Her synes jeg, at hun har en god pointe. Som sagt er utroskab en rigtig dårlig løsning på et dårlig fungerende parforhold. Derfor giver det rigtig god mening at analysere på, hvordan det gik til, at det kom dertil. Hvis man ikke bliver klogere på de mekanismer i jeres forhold og kommunikation, som var årsag til dette, så er der efter min mening stor risiko for, at det samme sker igen. Derfor synes jeg det er vigtigt, at I finder ud af, hvad der skete og hvorfor ingen af jer kunne stoppe det.

Det er nødvendigt med svar
“Hvordan undgår vi en skilsmisse, for det har hun sagt, at hvis hun ikke kan finde svar på disse ting, så kan vi risikere at måtte skilles?“

Også her må jeg give hende ret. Jeg tror også det er nødvendigt, at I får opklaret disse spørgsmål. Selv om I lige nu måske føler, at I elsker hinanden og gerne vil hinanden, så er der noget i jeres forhold, som er meget sårbart. Det er det, fordi I begge har såret hinanden meget. Både ved det I har gjort og ved det, som I burde have gjort men ikke gjorde. Kun hvis I tager ved lære af den smerte I har oplevet, kan der vokse noget nyt frem.

Og jeg tænker, at der er brug for, at noget nyt skal vokse frem. Der var noget i jeres forhold, som ikke fungerede og det behøver at forandres, hvis jeres ægteskab skal reddes. Umiddelbart tror jeg ikke det bliver forandret, ved at du hanker op i dig selv, som du gør lige nu. Det er en hjælp, men det er ikke den grundlæggende forandring, som der er behov for. Den grundlæggende forandring kan efter min mening kun ske, ved at I begge indser jeres andel i det, som gik forud for utroskaben. Det er ikke nok, at du ser din del. Din kone skal også få øjnene op for hendes del. Jeg tror I begge har et ansvar og at der er noget i jeres kommunikation, som ikke har fungeret godt nok.

Hvad kan jeg gøre?
Det er min klare overbevisning, at I har brug for hjælp fra en parterapeut. I kan godt forsøge at klare jer igennem på egen hånd og det kan måske også gå godt nogle måneder. Jeg er dog bekymret for, at I ikke selv kan finde svarene på de spørgsmål, der skal besvares. Det er jeg, fordi det mange gange er vanskeligt at kigge kritisk på sig selv og være i stand til at indse de ting, som ikke er hensigtsmæssigt. Enten overser både din kone og dig noget vigtigt, som I har brug for at lære, eller også er der stor risiko for, at I ender med at beskylde hinanden for en masse, uden at komme til bunds i jeres selverkendelser.

Ved at have en tredjepart, en parterapeut, har man mulighed for at få en udenforståendes blik på situationen. Det kan være en hjælp til at få lukket op og få afdækket de ting, som man ellers ikke kommer til bunds i. Lige som din kone lægger op til, tror jeg også, det lige præcis er det I har brug for: At få tingene afdækket.

Mit forslag til dig er derfor, at du skal invitere din kone i parterapi. Hvis I finder en god og dygtig parterapeut, vil det være en rigtig god investering i jeres fælles fremtid.

De bedste hilsner fra