Hvordan komme videre med kærligheden?

Spørgsmål

Fold ud

Hej

Jeg er en pige på 29 år, som for et år siden mødte en dejlig mand på 31 år, som har 2 små piger.

Hans historie er, at han for 2 års tid siden er blevet skilt, det var hende, som valgte at gøre en ende på ægteskabet, og det viser sig, at hun nu er kærester med en af deres fælles kollegaer.

Vi har nu set hinanden i et år, har haft en periode hvor vi drøftede det at blive kærester, hvilket han gerne ville men var i tvivl om, hvorvidt han ønsker flere børn, da han er bange for vores relation som partnere, og om det også skulle gå i stykker.

Jeg har siden fundet ud af med mig selv, at jeg ikke er klar til at give op på ham og har givet udtryk herfor. I en periode var han træt af mig, og vi snakkede stort set ikke sammen, men nu er han vendt på en tallerken, han er dog fortsat ikke klar til en kæreste, siger han, men vi ses og er sammen som kærester.

Jeg er usikker på, hvordan jeg skal forsætte, da jeg er bange for at skræmme ham væk. Jeg vil rigtig gerne gøre nogle små fremskridt såsom at møde familie og venner og nå dertil, hvor vi igen kan snakke om titlen kærester, da jeg har brug for at vide, at vi ikke ser andre. Har du nogle gode råd?


Svar

Kære dig

Tak for dit spørgsmål.

Sådan som jeg forstår det, har du forelsket dig i en fraskilt mand med to mindre børn. Han er ikke uden videre parat til at få børn igen, og som noget væsentligt har han også sendt meget blandede signaler om, hvor meget han vil dig. I en periode har han ikke ønsket nogen egentlig relation med dig, og selv om “han nu er vendt på en tallerken”, ønsker han stadig ikke at være egentlig kærester. Du vil på den anden side gerne blive en større del af hans liv, lære at kende hans familie og venner samtidig med, at du er bange for at presse på, da det kan skræmme ham væk. Endelig savner du også, at I definerer jer selv som “kærester”, da det vil give en anden form for forpligtelse, så I ikke ser andre partnere. Er det korrekt forstået?

Du spørger om nogle gode råd, og her er jeg i tvivl om, det handler om, hvordan du får klarhed over, om du skal blive i forholdet, eller om det handler om, hvordan I kommer videre og bliver egentlige kærester. Uanset om det er det ene eller andet, vil jeg gerne spørge dig, hvad du mener, der kendetegner en kæreste. Du skriver, at I ses som kærester, og på den anden side er I det ikke; det må være både forvirrende og meget slidsomt at have det sådan. Derfor er jeg også nysgerrig på, hvad der binder dig til ham. Vi mennesker er nemlig indrettet sådan, at uvidenhed skaber utryghed, så hvis du har mange tanker og indre uro, giver det god mening.

Det er også sådan, at når vi forpligter os, kan vi skabe tryghed, og trygheden giver os lyst til at forpligte os. Hvad tænker du om det?

Sådan som jeg læser dit spørgsmål, ser jeg ikke en fælles forpligtelse. Det at skabe tryghed og at committe sig til hinanden er et fælles ansvar, og det kan intet menneske gøre alene – heller ikke dig.

At træffe beslutninger er ikke altid nemt, og nogle af os vil generelt helst være fri og lade andre træffe de afgørende valg. Måske er det noget, som du også kender til? Er det sådan, er du særligt udfordret lige nu, for det, at vælge partner, er et stort valg, ligesom det, at fravælge én, som man holder af, heller ikke er let. Alligevel bliver du nødt til at overveje nøje, hvad du selv vil. I stedet for at lægge beslutningen over til ham, om han vil være kærester, må du afklare med dig selv, hvad du kan og vil leve med. Du kan præcisere for ham, hvad du ønsker og drømmer om, men det er kun ham selv, der kan beslutte, om han kan og vil give dig det. Ligesom det kun er dig selv, der kan beslutte og handle på, hvad det skal betyde for dig. Hvad tænker du om det?

Som du kan se, spiller jeg ansvaret for vejen videre tilbage til dig selv, og det er ikke sikkert, at du er tilfreds med det, fordi det måske kan slukke nogle drømme, men der er ingen andre veje videre. Måske kan det være hjælpsomt for dig at prøve at skrive din tanker ned for dig selv, gå nogle ture, hvor du “smager på” forskellige muligheder, måske har du en nær ven, som du kan involvere, eller du kan tage en samtale hos en terapeut og tale dine dilemmaer igennem.

De bedste hilsner