Hvordan går jeg fra ham?

Spørgsmål

Fold ud

Jeg overvejer kraftigt at gå fra min kæreste. Vi har været sammen i over 10 år og har 2 børn.
Han har nogle psykiske problemer (i mange år), bl.a. depression, som gør at der skal/bør tages hensyn til ham. Hvilket gør at jeg ofte føler mig på overarbejde. Jeg har svært ved at hygge mig i fx sociale aktiviteter, fordi jeg altid skal sørge for han er okay. Herudover føler jeg ikke, jeg kan give mig 100% til mine børn, fordi jeg skal passe på ham også.

Jeg tror kun, jeg er sammen med ham pga. børnene. Han er en god far, når han magter det, og børnene elsker ham selvfølgelig.
Jeg elsker ham ikke længere, og der er ingen intimitet tilbage. Vi bruger nærmest aldrig tid sammen.

Men hvordan gør jeg? Bør vi bo sammen for børnenes skyld, men samtidig få afsluttet forholdet, så jeg ikke har “ansvaret” for ham?


Svar

Kære brevskriver

Tak for dit spørgsmål til brevkassen.
Det er en svær situation at stå i, at din kæreste har så store psykiske udfordringer, at du er nødt til ofte at tage ansvar for ham på den måde, som du gør lige nu, hvor det virker til, at der ikke er plads til at være dig og være mor, på den måde som du ønsker det.
Dog er det lidt uklart for mig, om du er i tvivl om, om du skal gå fra ham, eller om du allerede har besluttet dig for, at det gør du.

Hvis du overvejer at blive hos ham, er det rigtig vigtigt, at I bruger noget mere tid sammen og får talt om de her ting, at I hver især får givet udtryk for, hvordan I oplever jeres forhold. Der vil være brug for, at I får genopbygget intimiteten.

Dette brevkassesvar kan måske give lidt hjælp: https://parvis.dk/faq/gift-med-en-med-depression/

Men ud fra overskriften på brevet og dit afsluttende spørgsmål, går jeg ud fra, at du har besluttet dig for at afslutte jeres kæresteforhold, men du er i tvivl om, hvordan dette skal gøres, og om I også skal flytte fra hinanden.
Her tænker jeg stadig, at det ville være en rigtig god idé at få snakket sammen om, hvordan I hver især har det i forholdet. Hvordan du har brug for ikke at skulle opleve så stort et ansvar hele tiden og at kunne være en bedre mor for børnene.

For børnenes skyld kan det måske være rart, at I bliver boende sammen, men jeg tænker, at det handler rigtig meget om, hvordan I begge vil have det med det.
Vil det være muligt for dig at slippe det ansvar, som du oplever overfor ham, hvis I stadig bor sammen? Vil du kunne være der fuldt ud for dine børn og kunne give ham plads til at være der for dem, som han bedst kan? Ville han kunne være i, at I pludselig ikke er kærester, selvom I stadig bor sammen. Og fremadrettet, hvis der skulle komme andre personer/forhold ind i billedet.

Samtidig er det vigtigt, at I laver en klar rollefordeling ift. hjem og børn, hvis I tænker at blive boende sammen, for at du ikke endnu en gang skal opleve at have for meget ansvar.
Derudover lyder det også til, at din kæreste kunne have brug for at snakke med nogen, en psykolog eller lignende, så han forhåbentlig ikke skal kæmpe så meget med depressionen og dens påvirkning.

Jeg håber, at dette svar kan være en hjælp for dig.

Kærlig hilsen