Hvordan får vi ro til sexlivet?

Spørgsmål

Fold ud

Vores yngste datter er 11 (snart 12). I sommers (vi er nu i november) stod hun pludselige i døren til vores soveværelse, netop som vi var færdige med sex. Vi ved ikke, hvor meget hun nåede at se, men hun reagerede prompte ved at gå op på sit værelse og nægte at komme ud igen. Da jeg endelig fik lov at komme ind var det til en MEGET ulykkelig pige, som først ikke ville tale om sagen overhovedet – men som snart brød sammen og hulkede: “Men I er jo voksne mennesker, mor!” – Ja, netop :-).
Jeg forsøgte at forklare hende, at det er en del af den måde, vi viser hinanden kærlighed på, og at det er helt naturligt, når man er gift med hinanden og elsker hinanden. Samtidig fortalte jeg hende, at det selvfølgelig ikke var noget, hun skulle se og det var vi kede af, var sket og at vi nok skulle sørge for at hun ikke igen kom “galt afsted”.
Jeg spurgte hende om hun ikke godt vidste det – og jo hun var godt klar over, at vi havde haft sex for at få børn, men så havde hun da forventet, at vi var holdt op med det igen! Vi fik nogenlunde snakket det igennem, men hun var stadig meget oprørt og græd hele vejen igennem.

Senere har hun et par gange taget sagen op og igen været meget ked af det i den forbindelse. Hun vil på den ene side have, at vi skal lade være med at have sex – hvilket jeg naturligvis har forklaret hende, at hun ikke kan bestemme – og på den anden side giver hun også udtryk for, at hun ikke vil ødelægge noget mellem min mand og mig.

Vores problem er, at hun pga. søvnproblemer ikke falder i søvn, før vi går i seng, og at hun også derefter kan finde på at komme ned på soveværelset, for at blive trøstet over, at hun ikke kan sove. Altså nul sex for forældrene. At låse døren er ikke en løsning, da hun “godt ved, hvad I laver så”.

I den forgangne weekend gik det galt på den måde, at vi gik ind for at tage en middagslur – og låste døren! Desværre dukkede pigen op og tog i den låste dør, hvorefter hun skrigende løb op på sit værelse og nærmest ikke kom ud resten af dagen. Hun har siden været tavs, sur og utilnærmelig. Vi har bedt hende fortælle, hvad der er galt, men hun vil “ikke tale om det”, og vi har valgt ikke at konfrontere hende med, at vi godt ved, hvad hun reagerer på… indtil videre. Men hvad sker der? Er hun simpelthen jaloux, eller hvad er der galt? Og hvad gør vi for at hjælpe hende og samtidig bevare vores ret til et godt sexliv? Håber I kan hjælpe.


Svar

Kære brevkasseskriver

Tak for dit brev, som tager et vigtigt emne op.

Først vil jeg sige, at jeg synes, I på mange måder tackler situationen med jeres datters reaktioner meget godt og sundt. Så fint, at I tager en snak med hende, hvor hun får mulighed for at give udtryk for, hvad det gør ved hende og hvilke tanker hun har gjort sig omkring det, hun har set. Også rigtigt fint, at I holder fast i, at sex er kommet for at blive i jeres ægteskab. Jeg vil også sige, at jeres datters umiddelbare reaktion på at se jer sammen er en alderssvarende reaktion. – Med det mener jeg, at jeres datter giver udtryk for at have et nogenlunde præcist billede af, hvad sex er, som vil være almindeligt for hendes alder. – Altså at sex er noget man har for at få børn, og så holder man ellers op med det, som hun også giver udtryk for, og at sex i øvrigt er noget, som er svært at forbinde med voksne ansvarlige mennesker (som ens forældre).

Vær undersøgende
Når jeg læser din mail, tænker jeg, at jeg ville være mere undersøgende omkring jeres datters trivsel i øvrigt – for som du skriver, lider hun af søvnvanskeligheder, så hun ikke falder i søvn, før I går i seng (hvilket formodentlig giver hende for lidt søvn i hverdagen i forhold til hendes alder?) og hun kan også vågne i løbet af natten og have brug for jer.
Hvad er grunden til, at hun har svært ved at sove? Har hun mon tendens til at bekymre sig, så tankerne vokser, når hun skulle sove? Eller får hun for mange indtryk i løbet af dagen, som hun har svært ved at bearbejde? Savner hun nærvær, tryghed og omsorg fysisk og psykisk fra jer?
Alt dette ved jeg ingenting om – det er bare bud, ud fra hvad der nogle gange kan være grund til børns søvnvanskeligheder.

Hvis hun har tendens til at bekymre sig mere end de fleste andre børn på hendes alder, og måske ligger og spekulerer over mange ting, så kan det også være en grund til, at oplevelsen i sommer med at se jer sammen har svært ved at falde til ro i hende. En anden årsag kan være, hvis hun er en meget visuel pige, hvor visuelle indtryk sætter sig meget hos hende, så kan hun opleve at “billederne” af hvordan det så ud for hende, da hun så jer i sommer, kører som en “film” hos hende, når hun prøver at sove (det kan også være andre slags billeder, som hun så evt. får oplevelsen blandet sammen med). Det kan også gøre det svært for hende at komme over denne oplevelse, som jo ellers er en oplevelse mange børn kommer ud for igennem deres opvækst, og som ikke gør et større indtryk på de fleste børn.

Så det første, jeg ville tænke på, er hvorfor det er svært for jeres pige at komme videre fra denne oplevelse. – Hvorfor den bliver ved med at forstyrre hende i den grad. Her vil jeg se på, om det hænger sammen med, at hun i øvrigt har svært ved at falde til ro. Måske skal I tale med sundhedsplejersken i jeres kommune, om hvorfor jeres datter har svært ved at sove og få lidt råd til, hvordan I kan hjælpe hende?

Det næste jeg ville tænke på er, hvordan I kan tale med jeres datter om dette. Indtil videre tænker jeg, at I har talt helt fint med hende, og umiddelbart burde de ting som I har sagt til hende, – inklusiv at I gerne vil hjælpe hende til ikke at skulle komme til at have en lignede oplevelse en anden gang – være nok til, at hun ville falde til ro.

Vær åben omkring det
Jeg vil også mene, at det er fint at låse døren, når du og din mand har sex. Men fordi hun, som hun siger, godt ved, at det er det I gør, når døren er låst, så ville jeg vælge at være åben om dette med hende. Lige nu ser det ud til at hendes fantasi om, hvad I laver, og hvad det betyder er meget værre for hende end virkeligheden. Jeg ville derfor hjælpe hende til ikke at være så bekymret/bange for virkeligheden ved dels ikke selv at blive skræmt over hendes reaktion. – Det, hun har set, har ikke nogen som helst mulighed for at skade hende hverken nu eller på længere sigt med mindre I bliver bange for, at det er forkert og skadeligt for hende at have set, at I har haft sex. Så start med jer selv, og start med at blive helt enige om (du og din mand sammen) at det at to voksne mennesker har sex med hinanden ikke er farligt og ikke er skadeligt at komme til at se for en 11 år gammel pige. Det er ikke det sammen som at sige, at det vil I gerne have at hun ser – men det handler mere om at sige, at når hun nu har set det, så er det ikke noget, der er skadeligt for hende på nogen måde – tvært i mod giver det jer faktisk muligheden for at hjælpe hende til at få et sundt forhold til seksualitet.
Det er meget vigtigt, at I har den fornemmelse helt klart i jeres mave, så jeres datter ikke bliver skræmt, fordi I mærker, at I bliver usikre på, om I har udsat hende for noget, som ikke er godt for hende (men af dit brev og din måde at beskrive, hvordan I har tacklet hendes reaktioner på, læser jeg dog også, at I ikke er bange for det).

Så ville jeg foreslå jer, at holde fast i at I låser døren, når I sover middagssøvn sammen – lige meget om I har sex eller ej, og at I låser den, hvis I har sex sammen om aftnen/natten. Men før I gør det, vil jeg foreslå jer, at I fortæller jeres datter, at det vil I gøre. Hold fast i for jer selv og overfor hende, når I taler med hende om det, at det ikke er farligt eller skadeligt for hende, at hun ved hvad I laver bag døren, når den er låst. Men at både hun og I foretrækker, at det er bag låst dør, fordi det at have sex med hinanden handler om noget, der er intimt, som hører til mellem dig og din mand, og derfor ikke er noget, som jeres datter på den måde skal være en del af. Det gør ikke noget, at hun ved, at det er det, I gør. – Det er helt ok, at hun ved det, men hun behøver ikke at være vidne til det en anden gang.

Og i den forbindelse er det også vigtigt, at I holder fast i overfor jer selv, at selv om jeres datter reagerer – og reagerer meget – så er reaktionerne heller ikke noget, hun tager skade af. Det må være ok for hende at reagere med at græde eller skrige, hvis hun har brug for det, og I kan tilbyde hende at trøste hende, og lytte til hende, men det laver ikke om på, at sex stadig er kommet for at blive.
Det betyder også, at når man er 11 år – næsten 12 år gammel – så sker der heller ikke noget ved, at man ikke lige med det sammen bliver trøstet, hvis man bliver ked af det eller vred. At man kommer til en låst dør midt på dagen og reagerer på det ved at begynde at græde er ok – det går man ikke i stykker af. Særligt ikke når man bliver trøstet og talt med og holdt om, når mor og far igen har tid og mulighed, når deres middagssøvn er overstået.

Sæt ord på
Det er også ok, at hun er tavs og sur og ikke vil tale om det. Det kan betyde, at hun ikke rigtigt har ordene til at kunne tale om det, og at hun har brug for, at I hjælper hende ved at sætte ord på. Det kan I gøre ved at fortælle hende, at I tænker, at det at hun er tavs og ikke rigtigt vil tale om det, måske handler om, at hun ikke rigtigt ved, hvad hun skal sige og mene om, at I har sex med hinanden, og at det også er ok, at hun har det sådan. I kan sige til hende, at det er forvirrende for de fleste børn og teenagere. – Måske kan I huske hvordan I selv havde det, da det gik op for jer, at jeres mor og far havde sex, og lave lidt sjov med hvordan I havde det. Humor kan lette enhver situation. Men pas på ikke at bruge humor, så hun føler sig latterliggjort. I kan også låne nogle alderssvarende bøger om sex på biblioteket og læse dem med hende. Jo mere I kan afdramatisere situationen for hende, og holde fast i, at det er sundt og godt og rigtigt på alle måder, det der er sket, jo bedre har hun mulighed for at kunne rumme det, der er sket og få det til at blive en god oplevelse, der bidrager til at give hende noget positiv seksuel intelligens med sig videre i livet.

God vind med det.

Med venlig hilsen