Hun vil skilles – kan jeg vække hendes følelser igen?

Spørgsmål

Fold ud

 

Kære parvis.

Min kone vil separeres. Vi har været sammen i knap 16 år og har tre børn sammen. Jeg har ikke hørt, hvad hun har sagt igennem de sidste år, og nu har hun desværre mistet lysten og følelserne til forholdet. Hun siger, at hun har kæmpet for at holde sammen på det hele i de sidste år, hvor jeg blandt andet på grund af mit arbejde er blevet mere sur og brokken, hvilket har skubbet hende længere væk. Siden hun for 1½ måned siden sagde, at det ikke gik mere, har jeg dummet mig igen og igen i kampen for hende. Jeg væltede mentalt for et par uger siden, og beskyldte hende for at have en anden. Det har hun forsikret mig for ikke er rigtigt. Nu har hun sagt ja til en lejlighed og vi skal dele tingene op. Børnene bliver 7/7. Men hvad kan jeg gøre for at prøve at nå ind til hende igen? Jeg prøver at trække mig, men det er svært, når jeg savner hende. Hun tror ikke på det mere, men det gør jeg. Der må da være en mulighed for, at jeg kan røre hendes følelser, så hun vil prøve at åbne sig bare en smule for mig 🙁


Svar

 

Kære dig

Hvor er jeg ked af det på dine vegne, for jeg mærker tydeligt din sorg over bruddet og skylden over ikke at have prioriteret anderledes.

Det, at gennemgå en skilsmisse, er ofte noget af det værste, som vi mennesker, børn som voksne, kan blive udsat for. Gert Martin Hald, der er skilsmisseforsker, og selv er skilt, kalder det ligefrem «den moderne død». En skilsmisse bliver derfor aldrig en hverdagsting, når det går ud over os selv. Det giver derfor kun god mening, at du «væltede mentalt» for et par uger siden, ligesom det også giver god mening, at du har beskyldt din kone for at have en anden. For hvis vi skal blive i billedet med den moderne død, kan man sige, at du kæmper en dødskamp. I sådan en kamp tager vi ofte alle midler i brug, også selv om de ikke er hensigtsmæssige. Det betyder også, at vi retter vores vrede udad i håbet om at kunne fastholde en indre virkelighed, der ikke stemmer overens med den ydre. Din kone har jo meget tydeligt sagt, at hun ikke vil mere, selv om du ønsker at få hende tilbage.

Du spørger om, hvordan du kan “røre hendes følelser, så hun vil prøve at åbne sig bare en smule” for dig. Det kan man godt læse som om, at du tror, at din kone ikke har følelser for dig, og hvis du har det sådan, vil jeg tillade mig at korrigere dig. Jeg er nemlig overbevist om, at din kone har masser af følelser efter seksten års samliv og tre børn, hun vil bare ikke vise dig dem eller invitere dig indenfor. Din kone kæmper også en kamp for at fastholde beslutningen om skilsmisse, som hun formodentlig har taget for lang tid siden. Du nævner selv, at hun har “kæmpet for at holde sammen på det hele de sidste år.” Hvis det er sådan, er I på mange måder et par “helt efter bogen”. Det er nemlig ofte kvinden, der tager initiativ til skilsmisse efter i flere år at have vendt fordele og ulemper med sig selv mange gange. Det er også ofte manden, der er chokeret, når hun melder beslutningen ud, og manden der ønsker, at de giver parforholdet en chance mere, men da er det ofte for sent. Jeg siger det ikke for at slukke håbet for dig, men derimod for at give dig oplevelsen af, at jeres brud er normalt, selv om det gør ondt. Hvad gør det ved dig, at læse det?

Det er dog ikke ensbetydende med, at du ikke kan gøre noget for at ændre på situationen, og jeg vil nedenfor komme med nogle input, som du og I måske allerede er igang med. Inden du læser dem, vil jeg understrege, at når jeg betoner din accept af din kones beslutning og opfordring til at sætte hende fri, så er det fordi det i min optik, giver det bedste afsæt for en mulig ny begyndelse for jer.

  • Forsøg at acceptere din kones beslutning. I er ikke skilt endnu, men jo mere du presser hende til at begynde forfra, jo mere vil hun formodentlig fastholde sin beslutning. Selv om du har masser af følesler, og du måske oplever et indre kaos, er det bedste, som du kan gøre, at sætte din kone fri.
  • Påtag dig den skyld, der er din – uden forbehold. Du nævner selv, at du har været “sur og brokken” og kommet med beskyldninger om utroskab. Bed om din kones tilgivelse uden at forvente noget til gengæld.
  • Vis at praksis, at du ønsker at ændre dine prioriteringer. Hvis du virkelig mener, at du har arbejdet for meget, så stop op, så din kone kan se, at du vil mere end ord.
  • Ret dit fokus på børnene. Vedstå, at du er ked af det, og at du savner din kone, men brug dem aldrig som våben i kampen for at få din kone igen. Tal heller ikke ondt om hende i deres påhør, selv om du synes, at hun er urimelig.
  • Invitér din kone til en eller flere samtaler hos en terapeut for at afklare vilkår og forventninger til fremtiden med børnene. Du nævner selv en 7/7 ordning, men der er måske andre ting i spil, som I er uenige om.
  • Find en god samtalepartner, det kan være en ven eller terapeut, som du kan dele din sorg, vrede og længsler med. På den måde vil du også bedst kunne være der for jeres børn; det har de meget brug for. Du kan også starte med at ringe til vores gratis telefonrådgivning.

Det lyder måske meget banalt og som basis. Samtidig er det bare sådan, at det typisk er basis, der går galt, og som ofte skaber en masse uro.

Jeg ønsker dig det bedste i denne smertefulde tid.

Henrik