Har sex med eks-kæreste

Spørgsmål

Fold ud

Hej

Min ex og jeg var sammen i 2 år uden at bo sammen. Jeg har 2 børn 24/7 og han ingen, og han synes det var svært med dem altid. Vi slog op for 2 mdr. siden – en fælles beslutning (jeg pga. jeg ikke kunne holde til, han ofte var i tvivl, og han kunne trække sig og blive kold/tavs/alene tid. Han pga. han synes ikke jeg gav ham plads og var åben for hans tilgange mht. børn). Vi har altid haft mega god sex og tiltrækning.

Efterfølgende vil han ses med mine børn i en periode (ved ik hvor længe), og det er godt for dem at se ham. Vi har endt med sex 3 gange, men tanken om et forhold er fjern for ham lige nu, siger han. Han vil gerne kysse og sex men ikke for at blive kærester. Han er meget nærværende nogle gange, når vi har set hinanden og kølig på SMS, kan dog godt skrive, han har lyst til mig og spørge om dagligdagsting. Jeg vil ikke sex mere, ønsker kun sex med en kæreste. Han vil stadig godt se ungerne en periode, med i Legoland, grille ind i mellem og vil arbejde med sit selvværd ved psykolog. Hvordan kan han være i stand til nusse, kysse og sex uden kærestefølelser. Er mænd virkelig i stand til det?

Han holder af mig, men følelserne mindskes og han nyder at være sig selv og mærker glæde i det. Jeg synes han gir miksede signaler, og hans væremåde og ord matcher ikke altid. Jeg kan aldrig helt regne ham ud. Han ser ikke andre, det er ikke et tema.

Han er kommet i mig uden beskyttelse (de 3 gange) og så måtte vi se, hvad skæbnen ville. Vi ville gerne have et barn – men har ikke prøvet pga. jeg ønskede, vi boede sammen. Omvendt ønsker han ikke et barn, medmindre man er et par, har han sagt. Hvorfor vil han ses, hvis han ikke vil, vi skal finde sammen igen? Han vil ikke sige, at det aldrig kan ske, hvis jeg spørger efter et ultimativt svar. Og jeg vil bare gerne have et stabilt forhold, hvor han ikke forsvinder fra mine børn.

Vi har prøvet parterapi, og han havde dårligt selvværd. Jeg skulle have mere fokus på mig og lade ham være. Ska jeg lade ham være og hvad med mine børn?

Mvh L


Svar

Kære L

Tak for dit brev til brevkassen, og jeg vil gerne svare på dine spørgsmål.

Det korte svar på dit brev er, at jeg er enig i det, I fik at vide i parterapi, at du først og fremmest skal flytte fokus fra, hvad han vil, og mere tænke på hvad du vil.

Jeg kan sagtens mærke, hvor meget du er i vildrede pga. alle de miksede signaler, han sender, og det er helt forståeligt. Som du beskriver det, kan han gå fra at være kold og afvisende til at være sød og have lyst til sex. Du spørger om mænd virkelig er i stand til at have sex uden kærestefølelser, og ja det er der tilsyneladende mange, der kan, ikke alle, men det kan din kæreste åbenbart. Der er mænd, der kan tænde og slukke for de seksuelle følelser, uden at de behøver at lægge mere i det, og det kan jo være meget bekvemt, når man har lyster, man gerne vil have tilfredsstillet, men ikke vil binde sig.

Så vidt jeg kan læse, er det en fælles beslutning, at I har slået op, og de grunde, du beskriver, siger også meget om, at det er svært for jer at mødes et sted, hvor I kan være par. Du vil gerne mere, og han vil gerne mindre fællesskab og forpligtelse. I det store og hele har han fået det, han gerne vil have, mere tid til sig selv, stadig have kontakt til dine børn, når han vil det, og have sex mig dig når han vil det.  Modsat har du ikke rigtig fået, hvad du havde brug for, nemlig mere forpligtigelse og mere nærvær, tværtimod gør han det, han gerne vil, og kan ikke give dig nogen form for sikkerhed eller svar på, hvad det er han vil. Som jeg læser det, holder han dig hen med forklaringer om at arbejde med sit selvværd.

Jeg tror, at du lige nu skal opgive tanken om, at han kommer til at vælge det familieliv, du gerne vil have. Det har han ikke på nogen måde signaleret, at han vil. Som jeg læser det, sker der det for dig, som sker for mange i din situation, at hver gang han kommer og giver dig en lille flig af det, du gerne vil, nemlig familiehygge med børnene (ture til Legoland, grill osv.), så får du håbet tilbage og tænker, måske vil han alligevel lidt, og måske, hvis jeg er sammen med ham, så får han også lyst til mere. Det er som sagt helt forståeligt, men det kommer desværre også til at fastlåse dig i en situation, hvor han alene sætter dagsordenen for dit og børnenes liv. Den dagsorden tænker jeg ikke er god for dig.

Mit råd til dig er derfor, at du skal tage en timeout fra ham, og give dig selv tid til at finde ud af, hvad du gerne vil, så du kan skabe din egen dagsorden. Jeg ved godt, det kan være svært, hvis du stadig elsker ham og gerne vil ham, men jeg tror, du trænger til at få styr på, hvad det er, der sker med dig/jer, og får truffet dine egne valg.

Som sådan er der ikke noget galt med, at du vælger at vente på, at han bliver klar, og tager imod de smuler, du kan få indtil da, men det skal være, fordi det er det, du vælger, ikke fordi at du har svært ved at sige nej, og er forvirret over, hvad det er, han vil.

Ofte er det sådan, når man skal træffe svære valg og er forvirret, at det er nødvendigt at få tid alene, eller sammen med mennesker, som ikke er involveret i det dvs. veninder eller familie, som du har tillid til, som kender dig godt, og som vil dig det bedste. Brug noget tid til at tænke, mærke efter, lufte dine tanker med dem, og hør hvad deres råd er. Det er vigtigt at du giver dig tid til selv at mærke efter, og det kræver simpelthen afstand og tid, fordi du ellers hele tiden bliver forstyrret af hans behov, og valg.

Du har brug for tid, hvor du ikke skal forholde dig til eller tænke på, hvad han nu vil, og lave ting som bare er gode og rigtige for dig, nyde livet med dine børn og skabe det, du gerne vil have, bare jer tre sammen.

Ofte sker der det ved afstand, at han også får tid til at overveje, hvad han vil. Måske kommer han til at savne jer og vil alligevel gerne mere, måske finder han ud af, at han vil noget helt andet, men så er det afklaret, og så var det endelige brud alligevel uundgåeligt.

Til slut vil jeg lige tilføje, at det er ekstra vigtigt, at du tager et valg, du kan mærke, du kan stå inde for, fordi du har dine børn. Når du er forvirret, kan du være sikker på, at de er det endnu mere. De mærker alle spændinger og har formentlig også svært ved at tyde hans signaler. Det er ikke godt for dem at være i. Måske skal du tage en snak med dem om, hvordan de har det med ham, og informere dem om din beslutning.

Jeg ønsker dig alt det bedste i dit fremtidige liv. Håber du træffer det gode valg for dig og dine børn.

Med venlig hilsen