Hans ven ødelægger forholdet

Spørgsmål

Fold ud

Jeg er en pige på 24, og jeg har igennem lige knapt halvandet år været i forhold med den mest fantastiske fyr.

Jeg har ikke været i et forhold siden jeg var 18, grundet vold og psykisk terror.

Men fra den dag, jeg mødte min kæreste, er der blevet vendt op og ned på min verden. Pludselig havde jeg intet problem med fysisk kontakt og søde ord, Og det første år var perfekt!

Jeg valgte også at begynde at se en psykolog for at få styr på mig selv og lære hvordan jeg skal håndtere alle de følelser, jeg har skubbet væk de sidste 5-6 år.

Han hjalp mig med at komme i kontakt med mine følelser og styre mit temperament og løse konflikter fredeligt.

Men jeg er endt i en konflikt, jeg ikke kan håndtere.

Først vil jeg gøre klart, at jeg elsker min kæreste! Han er den jeg vil bruge mit liv med, jeg vil føde hans børn og jeg vil blive gammel med ham. Når det så er sagt, så er jeg ikke sikker på om det kan lade sig gøre… for jeg er på grænsen til at slå op, på grund af hans kammerat.

Min kæreste har boet sammen med en kammerat siden August 2014, de er vokset op sammen og er begge del af den samme vennekreds, der næsten udelukkende består af disse barndoms venner og deres kærester; og de er dejlige mennesker!

Men siden nytår har der igen været vendt op og ned på min verden. Og jeg tror ikke jeg kan fortsætte sådan her.

Min kærestes roommate er en 29 årig ung mand, der blev far i en alder af 21, han har (næsten) altid boet hjemme hos sin mor, og han arbejder for sin far. Han er vokset op på strandvejen med en guldske i røven, og det afspejler sig i hele hans væsen. Han er det mest egocentriske, narzisistiske menneske jeg nogensinde har mødt. Men det har været helt okay, for det er min kærestes kammerat, og han skal have plads til alle sine venner. Men siden nytår har roommaten valgt at køre hetch på mig, jeg er åbenlyst ikke velkommen i deres lejlighed. Han opfinder nye regler hver gang jeg kommer, udelukkende for at sikre sig at jeg bryder dem. Han brokker sig over mig, både til min kæreste og til deres fælles venner, og jeg kan mærke hvordan vennernes forhold til mig ændre sig.

Og så sent som i går, kunne jeg overhøre en samtale mellem min kæreste og hans kammerat, hvor kammeraten udløser sin galde over alt hvad jeg gør; og min kæreste forsvarer mig ikke… Han siger ham ikke imod… han bukker og siger ja og tak!

Min kæreste er konfliktsky- For ham handler det ikke om at vælge sine kampe med omhu, for ham handler det bare om at vælge en kamp.

Men idet at han ikke forsvarer mig bliver jeg vred – Vred helt ind i knoglerne, og nu her 36 timer senere kan jeg stadig mærke den vrede summe igennem hele mit væsen.

Jeg sagde efterfølgende til ham at jeg ikke var interesseret i at besøge ham igen. Han svarede med at det blot var at lade roommaten vinde… men jeg kan ikke se hvordan roommaten ikke vinder.

Hvis jeg bliver ved med at komme der så fortsætter konflikterne… og til sidst går vi fra hinanden.

Hvis jeg tager fuldstændig afstand fra hans kammerat, så er jeg en dramaqueen, jeg vil blive udstødt af vennekredsen og mit forhold til min kæreste vil splintres.

Jeg er allerede sat tilbage i min psykiske udvikling igen. Jeg kan næsten ikke have at min kæreste rører ved mig. Nå han falder i søvn om natten rykker jeg mig så langt væk fra ham som muligt.. Jeg er begyndt at lave planer uden ham og forberede mig på min fremtid som single.. For jeg kan ikke se en løsning på de her problemer…

Jeg vil ikke ramme det punkt hvor jeg beder min kæreste vælge mellem mig og kammeraten… For han vil vælge kammeraten… de har kendt hinanden i 20 år.. Min kæreste har intet andet sted at bo… og det vil sætte splid i hele deres vennekreds… Men jeg er ikke interesseret i at have det menneske i mit liv, nogensinde.

Nogen gode ideer til hvordan jeg redder mit forhold?

Hilsen en fortvivlet ung dame.


Svar

Kære ‘fortvivlede unge dame’

Det er nogle dage siden du skrev til os. Måske er der i mellemtiden sket noget, som gør, at dit spørgsmål ikke længere er aktuelt. Det dilemma du beskriver er et, som man ikke kan holde til at befinde sig i ret længe, tænker jeg.

Uanset, vil jeg dele mine tanker med dig omkring dit spørgsmål.

Der er ingen nem løsning
Som jeg ser det, er det svært at finde en god udvej i det, som du beskriver.
Jeg mener ligesom du, at du ikke skal acceptere at blive talt ned til eller trådt på af din kærestes kammerat.
Jeg er også fuldstændig enig med dig i, at din kæreste burde gribe ind overfor det, der foregår.

Måske er du psykisk stærkere og mere skarp end du tror
Du skriver, at du er ved at blive sat tilbage i din psykiske udvikling igen. Det har jeg lyst til at kommentere på. Jeg synes de refleksioner du kommer med, er meget skarpe og giver et tydeligt indtryk af det dilemma du er i. Du beskriver hvor svært det er for dig og hvordan du er ved at trække dig fra din kæreste. Det ser jeg ikke noget unaturligt i eller som en psykisk tilbagegang. Spørgsmålet er, hvordan du i sidste ende vælger at handle på det, som du oplever. Hvis du ender med at blive i forholdet og acceptere de mentale overgreb, som bliver begået imod dig, så er det selvfølgelig ikke godt. I så fald kan jeg godt forstå, hvis du føler, at du falder tilbage i det, som du var i for nogle år siden.

Jeg får dog det indtryk af dig, at du ikke vil acceptere disse overgreb. Jeg mærker en energi hos dig og en vilje til, at det må stoppe. Derfor fremstår du ikke psykisk svag for mig, men som en, der står på spring til at tage en meget vigtig beslutning og føre den ud i livet.

Hvad fortæller disse oplevelser dig om din kæreste?
En anden ting, som jeg også har lyst til at kommentere på er den udvikling du beskriver sker mellem dig og din kæreste. Dvs. at du trækker dig fra ham. Du indleder med at skrive, at du elsker ham højt. Alligevel trækker du dig fra ham. Jeg tænker at du gør det, fordi det er meget sårende for dig, at du ikke bliver taget i forsvar. Hvad fortæller det om din kæreste, at han stiltiende accepterer det, som du bliver udsat for? Hvad siger det om hans karakter?

En mand med en sådan karakter, er det en du har lyst til at dele resten af livet med? Har du lyst til, at han skal være far til jeres fælles børn? Hvilket udsigter har du i et liv, med en som ham?

Din kæreste er øjensynligt ikke kun det, som du blev forelsket i og som gør, at du holder meget af ham. Han er også noget helt andet, som kan have vidt rækkende konsekvenser for dig og jer, hvis du vælger at blive sammen med ham. Hvad tænker du om det?

Jeg har desværre ikke nogle gode råd til dig om, hvordan du kan redde jeres forhold. Jeg ser kun to udveje:

  1. At du lader din kæreste vælge mellem dig og kammeraten
  2. At du forlader din kæreste

Jeg er helt enig i din analyse i forhold til, hvorvidt I fortsat kan være kærester, med en kammerat i kulissen af denne slags.

Tag en beslutning og før den ud i livet, hvis du ikke har gjort det
Måske du allerede har taget en beslutning i forhold til hvilken af disse to muligheder du vil gå med, når du får dette svar. Det kan også være, at du har fundet en anden udvej, som er endnu bedre.

Hvis ikke du endnu har foretaget dig noget, så vil jeg opmuntre dig til at gøre det. Gør det, for netop ikke at blive sat tilbage psykisk, men i stedet at stå fast på dig selv og din integritet. Det tror jeg vil være det bedste for dig både lige her og nu og også i årene frem. Du er kun 24 år. Livet ligger åbent foran dig. Jeg vil opfordre dig til ikke, at spilde det på kampe af denne slags.

Lykke og mod til…

De bedste hilsner fra