Han går over stregen

Spørgsmål

Fold ud

 

Hej.

Jeg er en dansk kvinde på 48 år, som er gift med en mand på 49 år fra Mellemøsten. Vi har været gift i 28 år. Vi har fire dejlige børn, 2 drenge på 20 og 15 år og to piger på 13 og 11 år. Jeg har været psykisk syg hele mit liv, og været ude og inde af hospitaler i min barndom og min ungdom. Min mand er en god og dejlige mand, når man bare gør, som han siger.

Hvor alt gik galt var, da min svigerfar blev syg for 7 år siden. Han var verdens dejligste mand, han var min klippe. Han fik hjertestop i Tyrkiet på ferie. Hele familien skulle rejse undtagen mig. Jeg skulle blive hjemme i Danmark og passe vores fire børn plus 3 andre. Det var hårdt, men det gik. Efter 1 mdr komme de hjem, og 14 dage efter døde han desværre, og igen måtte jeg blive hjemme og passe børn. Jeg fik ikke lov til at se ham eller sige farvel til ham.

Efter 3 uger kommer de hjem, og i deres kultur er det sådan, at kvinder er hos min svigermor og mændene er hos min mand, da han er den ældste søn. Igen skulle jeg passe børn bare oppe hos min mands søster. Jeg skulle lave mad, gøre rent og passe 10 børn. Resultatet blev, at jeg fik et psykisk sammenbrud. Prøvede at tage mit eget liv. Jeg blev indlagt på den lukkede afdeling. I 4 mdr var jeg indlagt, og i al den tid fik jeg ikke fred. Han ringede hver dag med “hvornår kommer du hjem?” og med “Jeg føler mig som en kvinde. Jeg gør rent, laver mad og passer børn. Jeg er en mand”. Han gav mig ikke lov til at blive rask.

Jeg udskriver mig selv imod lægens anbefalning. Efter det sammenbrud er jeg blevet en anden person, og det forstår min mand ikke. Jeg elsker ham, men ikke som jeg har gjort. Jeg har fortalt ham, at jeg elsker ham men ikke som før, og det ser han som, at jeg ikke elsker ham mere.

Min lyst til sex er der ikke, og det gør ham virkelig sur. Forleden nat var vi oppe at skændes. De ord, han sagde, kom som et chok for mig. Aldrig ville jeg have troet, at han kunne sige sådanne ting til mig. Han kaldte mig en kujon, og undskyld sproget, en stor klam fisse, og du har fået nok af min pik, undskyld sproget, min finger er mere værd, end du er. Der var meget mere, han sagde, men det værste er, at børnene hørte det hele. De vågnede af, at han råbte og slog i bordet.

Siden den dag har jeg været tavs som graven. Jeg snakker ikke til ham, og jeg kan simpelhen ikke acceptere de ting, han har sagt. Mine børn siger til mig, at jeg skal gå. De er trætte af, at vi næsten hele tiden er kolde over for hinanden og skændes, men jeg har det sådan, at vi må da kunne finde ud af det. Hvad vil du råde mig til? Mvh M 😢

 


Svar

Kære M

Tak for dit spørgsmål til brevkassen!

Først vil jeg sige, at jeg synes, det er godt og modigt, at du nu rækker ud efter hjælp og rådgivning. Det lyder som om, du har været i en rigtig svær situation rigtigt længe!

Når så det er sagt, har jeg lyst til at tilføje et par ord om, hvilke værdier jeg mener, er vigtige i et ægteskab. Det er kærlighed, tillid og respekt. Det er vigtigt, at man kan være tryg hos sin partner, at man ikke skal være bange for hverken fysiske eller psykiske overgreb. Og så er det vigtigt, at der er en vis gensidig respekt, så man bygger hinanden op og fremelsker de gode sider hos hinanden.

Nu ved jeg godt, at den ægteskabelige relation kan have gode og dårlige tider, og en svær periode behøver ikke at betyde, at relationen er gået galt. Men hvis jeg må være helt ærlig, så er min fornemmelse, at jeres relation er kørt helt af sporet. For længe siden.

Lad mig fremhæve noget at det du skriver:
– han er en god mand – når du bare gør, som han siger
– han lod dig ikke komme ovenpå efter et psykisk sammenbrud, men havde et meget selvcentreret fokus
– han kalder dig nogle meget nedværdigende øgenavne

Du skriver at du ikke kan acceptere de ting, han har sagt. Og det synes jeg heller ikke, at du skal. Det er psykiske overgreb. Læs evt. mere om psykisk vold her, og se om du kan genkende flere aspekter: https://levudenvold.dk/viden-og-fakta/former-for-vold/psykisk-vold/?gclid=EAIaIQobChMI7oyY4aKm5wIVhrYYCh3cPgRPEAAYASAAEgK16PD_BwE

Du og din ægtemand har et langt forhold bag jer, men det lyder på mig hverken som et særligt kærligt, tillidsfuldt eller respektfuldt ægteskab. Der er mange dybe sår og svigt, som ville skulle arbejdes med, hvis I skulle godt videre sammen.

Mit råd til dig vil altså være, at I må videre hver for sig. Ingen er tjent med, at stemningen skal være rå og kold i hjemmet, og at hverdagen er fuld af skænderier. Slet ikke jeres børn. De er så gode, at de selv kan og tør udtrykke, hvad de har brug for – og jeg tror, det er nu, du skal lytte!

Jeg håber, du og din mand kan skilles i al mindelighed, og at den kærlighed, I trods alt stadigt har til hinanden, kan komme i spil i forhold til at skabe et godt samarbejde omkring jeres børn.

Jeg ønsker dig og hele jeres familie alt det bedste,
Med venlig hilsen