Han er ikke klar til børn

Spørgsmål

Fold ud

Hej

Jeg er en kvinde på 24. Jeg har været sammen med min kæreste på 28 i 3 år. Vi elsker hinanden utrolig meget og har det generelt rigtig godt sammen. Jeg har det sidste år fået større og større længsel efter at få et barn. Det fylder utrolig meget. Jeg tænker på det hver eneste dag og drømmer om det om natten. Min kæreste er ikke klar, han ved ikke hvornår han er klar. Han vil gerne være mere sikker i sin økonomiske situation (blev færdig med sin kandidat i sommers) og tjene penge til sig selv. Det er jo vildt fornuftigt. Problemet er bare, at det fylder så utrolig meget for mig, og han er ved at blive sindssyg over at tale om det. Jeg sidder nogen gange og småtuder, og jeg er begyndt at holde det for mig selv, fordi jeg ikke vil presse han mere. Det æder mig op ikke at “måtte” tale om det. Jeg ved ikke hvordan jeg skal mestre det. Jeg vil ikke undvære min kæreste. Hvordan kan jeg ligge det lidt på hylden og ikke være så besat af ideen? Mvh


Svar

Hej

Allerførst får vi lyst til at sige tillykke med kærligheden. Du beskriver, at du og din kæreste elsker hinanden og generelt har det rigtig godt med hinanden.

I forhold til at tale om børn er det et rigtig godt udgangspunkt, da vi tænker sådan om det, at det er den ‘jord’, som er mellem forældrene, børnene vokser op i – altså den stemning, den varme, den tone som er imellem jer – det er den, som giver næring og grobund for et barns muligheder for trivsel og udvikling.

Du skriver, at du på det sidste har fået en større og større længsel efter at få et barn, og at det fylder utrolig meget. At du tænker på det om dagen, og drømmer om det om natten. Det virker, som om du på en måde er helt klar til at ”plante i jorden”.  Og så skriver du, at din kæreste ikke er klar, og at han gerne vil være mere sikker i sin økonomiske situation. For at blive i billedet virker det, som om han ikke er klar til at plante i jorden.

Det skal frem i lyset
Det er okay at være klar, og det er også okay ikke at være klar, men hvad gør du og I så, hvis begge dele skal være okay? Det virker som om, at det for jer begge er blevet et ømtåleligt emne, som I ikke rigtigt kan tale om. Man kunne godt tro, at hvis du ”bare” lagde det på hylden, så ville det blive lettere for jer begge, men vi anbefaler en anden taktik. En taktik, hvor I, i stedet for at gemme hver jeres følelser og tanker om emnet børn væk, tager dem frem i lyset og sammen og med hjælp går på opdagelse i dem. Det æder dig op ikke at ”måtte” tale om det, skriver du – og det giver god mening, at du oplever det sådan, fordi det vi ”skal” gemme væk ofte har det med at presse sig endnu mere på.

Giv ‘jorden’ næring
Vi anbefaler et terapeutisk forløb, hvor I sammen kan få hjælp til, hvordan det kan blive okay for dig og din kæreste, at du har længslen uden at skulle ”gemme” den væk, og hvordan det kan blive okay for dig og din kæreste, at han ikke er klar? For at blive i billedet med jorden imellem jer, tænker vi, at I ved at tage jer af det som ér – altså både det at være klar og være ikke-klar, kan gøde ”jorden” mellem jer, så den bliver endnu mere næringsrig.

Konkret tænker vi for dig, at et terapiforløb blandt andet kunne hjælpe dig i kontakt med, hvor længslen mon kommer fra, og hvorfor den opleves så stærk? Hvad mon der er i spil for dig? Hvad mon drømmen er et udtryk for? Hvad mon der særligt er blevet vakt til live inden for det seneste år, og hvad ville blive muligt for dig, hvis du fik et barn?

På den måde kan du tage dig af din længsel og blive klogere på den, så du kan blive fortrolig med den, uden at føle at den skal gemmes væk for ikke at presse din kæreste. Og du vil kunne få hjælp til at tage aktivt stilling til, hvilken plads, du ønsker længslen skal have i dit liv.

Konkret tænker vi for din kæreste, at et terapiforløb ville kunne hjælpe ham i kontakt med, hvilke ønsker og drømme han har for sit liv og for jeres fælles liv, og om det inkluderer børn eller ej? Har han tænkt på det som en mulighed eller måske et ønske og hvorfor/hvorfor ikke? Er økonomien vigtigst for ham, er timingen mon vigtigst for ham? Hvad presses han af, når emnet er børn? Og hvad beskytter han sig eventuelt mod?

På den måde kan han komme til at tage sig af sin ”ikke-klarhed”, forholde sig til den og blive fortrolig med den. Hvad har den rod i og hvad er vigtigt for ham i livet, for eventuelt at blive klar? Og han kan tage aktivt stilling til hvilken plads, han ønsker ”ikke-klarheden” skal have i sit liv.

Håber rigtig meget at svaret giver mening, og at du har fået mod på i stedet for at ligge længslen på hylden, at tage kærligt fat i den og blive klogere på den.

Kærlig hilsen