Han er i tvivl. Men jeg føler, at han godt kender sit svar

Spørgsmål

Fold ud

Kære brevkasse
Jeg skriver, da jeg ikke ved hvor jeg skal stille mig henne i fht. kærligheden. Jeg har set til en dejlig mand i et år. Vi har valgt, at sige stop og se tiden an, da han er i tvivl og ikke længere kan mærke sig selv.

Det hele startede så godt for et år siden. Hvor vi slog benene væk under hinanden. Det var så intens- at det nærmest var usundt. Vi valgte efter 2 måned at lave bien og blomsten og bestøve og dagen efter synes vi, at det måske lige var at gå lidt hurtig tilværks. Vi valgte derfor, at tage en fortrydelsespille. Hvilket gjorde, at mine hormoner og følelser blev mærkbare dagene efter lige op til Valentins dag, hvor vi skulle ses. Jeg melder fra, og han bliver ked af det og reagere med at tage 1. måned ud i verden. Inden hans afgang er han meget optaget af, at vi kan være kærester. Men jeg er tilbageholdende og mener, at vi lige skal mærke os selv.

I den måned, hvor han er afsted. Skriver han hver dag til mig, og jeg bliver gladere og gladere for ham, hvilket gør, da han kommer hjem, spørger jeg om vi ikke skal være kærester. Da reager han med, at vi knap nok kender hinanden, og at han har haft alene tid til at tænke over hans tidligere forhold. Hvor alt er gået stærkt. Hans længste forhold varede 2 år, og hun endte med at finde sammen med en pige, som satte store spor inde i ham. Efter hans: Nej, synes han, at vi bare skal være i nuet og lade tingene blomstrer. Jeg blev enormt ked af det og valgte derefter at rejse ud i verden i 1. måned.

Der gik 1 1/2 måned før vi så hinanden igen. Jeg troede magien var forsvundet, men vores relation til hinanden og kærlighed til hinanden voksede. Hvilket resulterede i at vi besluttede os for, at tage en måned til Norge i en kassevogn. På det tidspunkt har vi kendt hinanden i 6 måneder, hvoraf 2 ½ måned hvor vi ikke så hinanden. Det var en smuk tur og mega intens. Da vi kun var os 2 ude i naturen. Vi blev ikke stimuleret af kunst og by, men havde kun stilhed og naturen at være sammen i. Det gjorde, at vi også fik nogle diskussioner. Jeg forelskede mig i ham mens vi var afsted. Da jeg opdagede alle de gode ting i ham og kunne forene mig med de knap så gode sider. Dem ville jeg gerne leve med. Men jeg mistede i forelskelsen min selvstændighed, og det mærkede han.

Så da vi kom hjem, bragte det ham tvivl, om vi var gode for hinanden. Pga. hele vores rejse blev jeg nødt til, at leje ihærdigt min lejlighed ud for at tjene penge ind, og jeg boede derfor hos ham i sammenhængende 2 måneder. Vi levede sammen uden at være kærester og i hans tvivl om os. Det gjorde, at jeg pludselig fik en stress reaktion. Jeg græd, og mit hjerte hamrede afsted. Jeg fik stille og roligt styr på min stress via meditation og yoga, samtidigt med at jeg fik min lejlighed tilbage. I december så vi ikke hinanden særligt meget. Men det var dejligt og godt, når vi var sammen. Men jeg kunne mærke, at jeg ikke kunne blive ved med at leve i tvivlen om, hvad vi var. Jeg sagde til min familie og venner, at vi egenligt bare datede, og han havde sagt til familie og venner at vi var kærester. – Uden at vi faktisk selv havde betegnet os som det.

I søndags bragte jeg tvivlen på banen. Det resulterede i, at vi har sagt stop og vil se tiden an. Han siger, at han er så glad for mig, og at han har så stor kærlighed til mig. – Men han ved ikke hvad der er rigtigt og forkert lige nu, da han ikke kan mærke sig selv. Han synes det er mega svært. Han siger ligeledes, at han nogle gange føler, at han har lettere ved at tale med sine venner om løst og fast.

Jeg ved pt ikke hvad jeg skal føle og hvad jeg skal gøre. Jeg er fuldstændig splittet. Jeg har altid været en som har sagt mine tanker højt. Det gør, at jeg nu føler, at jeg måske har læsset mere over på ham end godt er. Vi har så mange fælles værdier og ser livet på samme måde. Vores sex er helt fantastisk. Vi har aldrig før med nogen anden haft så god sex. Vores kroppe smelter nærmest sammen, når vi er sammen. Jeg står her helt uforstående overfor det valg.


Svar

Kære kvinde

Du har skrevet ind til brevkassen, fordi du ikke ved hvad du skal gøre. Du beskriver et forhold, der i mine ører lyder til at have været af og på i ca. 1 år. I vil skiftevis gerne hinanden, men nu kan du ikke holde til usikkerheden længere.

Det lyder som om I begge har været stormende forelskede i hinanden, men også som om, I på skift, har trukket jer væk fra hinanden, været afvisende overfor at få et mere fast forhold til hinanden. Du beskriver, at I begge har udtrykt følelsen af at miste sig selv i forholdet.

Når man er forelsket, mister man jo på en måde lidt af sig selv. Det kan i hvert fald være svært at holde hovedet koldt. Sådan skal det faktisk helst være. Det er det smukke ved at være forelsket, at man tør lade sig falde ned i sine følelser. Men de skal jo være gengældt. Hvis parterne på skift trækker sig, som jeg hører I har gjort, bliver det usundt og utrygt.

Når jeg læser det, du skriver, syntes jeg ikke, at det lyder som om I har formået at passe særlig godt på hverken jer selv eller hinanden. Det er ikke sundt at have et forhold, hvor man skiftevis er kold og varm i sine følelser. Det kan ingen holde til i længere tid.

Du beskriver, at du blev meget stresset af at bo sammen med ham, uden at I var kærester. Jeg tænker, at dette også var fordi, at du ikke vidste hvor du havde ham, om du/jeres forhold, var købt eller solgt. Det kunne du mærke så tydeligt, at du næsten blev syg af det.

Nu ved ingen af jer, hvad I skal gøre, og det lyder som om I helt har misforstået hinanden.

Jeg tænker, at I må beslutte jer for, om det skal være eller ikke. Ikke noget med flere pauser væk fra hinanden for at tænke. I må vælge at gå all in i forholdet eller slutte det endeligt og ikke have mere kontakt.

Stil dig selv det spørgsmål, om du har lyst til en hverdag hvor han slet ikke figurerer på nogen måde i dit liv? Om tanken giver en følelse af lettelse eller savn? Så tænker jeg, at du kan mærke hvad du har brug for. Hvis du ved med dig selv, at du vil have bedst af ikke at fortsætte forholdet, da det ikke vil være sundt for dig, skal du lytte til din mavefornemmelse.

Hvis du er den mindste smule i tvivl, om dine egne følelser, eller hans, så tror jeg, at det bedste vil være, at stoppe kontakten og helt slutte forholdet og venskabet.

Dette for at I begge kan komme videre.

Jeg håber, at du kan bruge mit svar til noget.

Bedste hilsen

Bente Mathiesen
Lærer og familieterapeut