Han droppede mig

Spørgsmål

Fold ud

Jeg gik på efterskole, og der fik jeg en kæreste. Vi var kærester i ca halvdelen af året (fra december – sommer) og han var med på ferie. Så tager han væk i en måned på ferie med sin familie. Alt går fint, og vi skriver stadig, men vi kan ikke snakke så meget, da hans familie hele tiden er der. Så dagene op til han skal hjem, begynder han ikke at svare og sende sorte billeder… og han skriver ikke, han elsker mig, hvilket han plejer at gøre konstant. Han siger så, han gerne vil slå op, og det knuser mit hjerte. Hans begrundelse er, at han har mistet følelserne.

Kan jeg på en måde få ham til at få følelserne tilbage? Han tog hjem til mig, dagen efter han slog op over telefon for ligesom at snakke tingene igennem. Der lagde han sig hele tiden op af mig og krammede mig. Han er fra Jylland, og jeg er fra Sjælland, så det tager 4 timer at se hinanden… Men det var vi også indstillet på, og han sagde hele ferien, at han glædede sig uendeligt til at se mig igen, og han elskede mig mere end nogen anden.

Hans venner tror også, at han bare er forvirret og gjorde det, der lige var nemmest, selvom han gerne vil have mig. Hvordan får jeg ham til at indse, han elsker mig, og at vi skal give det en chance.


Svar

Kære Brevskriver

Tak for dit brev! Du skal vide, at jeg føler med dig, i den situation du står i. For det er bestemt ikke nogen nem situation.

Jeg har selv gået på efterskole, fik en kæreste der, og nogle måneder efter skolen var slut, slog hun op med mig. Efterskole er en skøn og ofte meget intens tid. Det er nødvendigvis ikke altid sådan, men jeg tror, at mange oplever, at de relationer man har på efterskolen, er formet meget af den kontekst de er opstået i, nemlig de tætte og gode rammer en efterskole som regel rummer. Når man så kommer tilbage til den ”virkelige verden” igen og måske skal starte på gymnasiet eller noget andet, så er man pludselig i nogle helt nye rammer, spredt fra alle sine efterskolevenner, og det kan være noget af en omvæltning. Grunden til jeg skriver det her er, at jeg tror at venskaber eller kæresterelationer formet på efterskole ikke kan undgå at blive anderledes, når man stopper med at gå op og ned ad hinanden til hverdag, især hvis man bor hhv. i Jylland og på Sjælland.

Din kæreste vil slå op, men det har du bestemt ikke lyst til. Jeg tror, det er ganske naturligt at ens første reaktion på sådan en situation er, at man vil kæmpe for at forholdet kan blive ved, at man på en eller anden måde kan overbevise den anden part om, at vedkommende har taget fejl af sine følelser og at vedkommende ikke vil slå op alligevel.

Du spørger, om der er en måde, du kan få ham til at få sine følelser for dig tilbage, og et andet sted hvordan du får ham til at indse, at han elsker dig. Det korte svar er nok nej, det er ikke og kan ikke være op til dig at få din partner til at indse, at han elsker dig. Du kan fortælle ham, hvordan du har det, og hvad du føler for ham, og at du ikke har lyst til at miste ham som kæreste. Men han skal jo ikke blive sammen med dig, alene fordi du ikke vil slå op. Han skal selv have lysten til det.
Det kan jo godt være, at han troede at den geografiske afstand mellem jer ikke ville blive et problem for ham, men han har indset, at det bliver for svært for ham. Det kan også være, at da han væk fra dig på ferie med sin familie opdagede, at han ikke havde lyst til at være kæreste med dig alligevel. Hvem ved, der kan være mange grunde.

Du nævner, at han tog hjem til dig for at tale om tingene og slå op på en ordentlig måde, og at han der havde meget fysisk kontakt med dig. Jeg tror desværre ikke, du kan bruge det som en indikation på, at han stadig er vild med dig. Det er i hvert fald min erfaring.

Nu ved jeg ikke, om det er din første kæreste, og om det er første gang, du får dit hjerte knust? Jeg har bare lyst til at anerkende din smerte, for det kan virkeligt føles som om, hele ens verden ramler sammen. Man kan slet ikke forestille sig, at man bliver glad igen, og at man kan blive forelsket i nogen anden. MEN det kan man, og det bliver man, og så står man måske om et år og tænker tilbage og kan smile lidt af sig selv og være en dyrebar erfaring rigere.

Så brug dine veninder, venner, forældre osv. så du ikke føler dig så alene i denne her svære tid. Du har nok brug for nogle ekstra kram og opmuntringer, så omgiv dig med folk, som kan give dig det.

Jeg håber, du kan bruge mit svar.

Venlig hilsen