Forvirret i forholdet

Spørgsmål

Fold ud

Kære brevkasse

Sagen er – for at gøre det kort – at jeg havde et forhold til en fyr i 4 år. Jeg blev gravid, det sidste år vi var sammen, vi endte med at slå op, da baby var 3 mdr. Men fordi jeg ikke havde noget sted at flytte hen, aftalte min eks og jeg, at vi flyttede ud, når jeg fik en bolig tilbudt.

Jeg mødte så en anden fyr 2 mdr. efter min ex kæreste. Det er min nye fyr, som er min nuværende kæreste.
Da vi havde været kærester i nogle mdr., flyttede vi sammen hos min eks (min eks var i orden med det). Vi boede der i nogle mdr., indtil vi fik vores egen lejlighed tilbudt.

Det, som rammer mig, er, at min nuværende kæreste og jeg havde en hård start på vores forhold, hvor vi ofte endte med at slå op men fandt sammen igen efter max 1 døgn. Det skal lige siges, at vi også havde gode perioder men flere dårlige end gode i starten. Efter vi havde været sammen 6-7 mdr. begyndte uenighederne at stilne af.
Vi fik et bedre forhold, og jeg kunne mærke, at det blev mere følelsesmæssigt for os begge to. Vi fik skabt et stærkere bånd, vi begyndte at drømme om hus, børn og bil sammen, vi har for nylig købt en dyr bil sammen og blevet forlovet.

Efter 1 år kan vi stadig godt diskutere om fortiden. Jeg har rigtig svært ved at acceptere, at han har været på stripklub 2 gange, og der var fysisk kontakt til pigerne. Og han bliver jaloux, hver gang noget vedrører min eks.

Jeg kan mærke, at dette fylder rigtig meget indeni. Jeg har prøvet at snakke med ham om tingene, men jeg synes ikke, at det hjælper, Han ender ofte med at blive irriteret, og jeg bliver ked af det.

Jeg føler mig så forelsket i ham, men det gør mig ked af det, at jeg ofte har følelsen af at noget ikke er som det skal være, den følelse påvirker mig så meget at jeg ofte er trist, fordi jeg ikke ved, hvad det er, som jeg kan mærke og det fører til at jeg ender med at overtænke vores forhold.

Min tankegang omkring vores forhold skifter. Nogle dage er jeg så overbevist om, at det vil holde, og andre dage tror jeg ikke selv det vil holde i fremtiden, fordi jeg er så usikker pga. vores fortid, og jeg vil ønske, at jeg kunne komme af med den usikkerhed og skabe et stærkere fundament for os. Men hvordan?
Det føles som om, fortiden hæmmer mig i at komme af med tristheden og tankerne og usikkerheden.
Når jeg føler denne usikkerhed, kommer jeg til at tænke på min eks, fordi jeg husker dette forhold som noget godt – uden svigt og diskussioner, selvom jeg godt ved, at det er min nuværende kæreste, jeg har lyst til at være sammen med.
Jeg føler mig så splittet indeni og usikker og forvirret og samtidig glad og lykkelig. Jeg ved ikke, hvordan jeg skal håndtere nogen at tingene, udover at det fylder meget indeni.

Jeg er glad for mit nuværende forhold, og jeg synes også, det er værd at kæmpe for, fordi vi er det bedste match personlighedsmæssigt. De ting, vi har imellem os, føler jeg også er betydningsfulde, og jeg er ikke i tvivl om, at jeg elsker ham, men hvorfor har jeg det så sådan her?

For nylig aflyste min kæreste og jeg projekt-baby pga. nogle diskussioner, som gjorde, at han ikke havde lyst.
Jeg synes bare, det er underligt, fordi det var ham, som har været 100 % sikker lige fra starten, og det var mig, som i starten der var usikker omkring baby, fordi jeg synes, det var bedst, at vi ventede, til vores fundament var lidt bedre.

Efter, jeg havde luftet tankerne om en baby med ham i nogen mdr., blev jeg sikker på, at han skal være faren til mit kommende barn.
Jeg accepterer og respekterer selvfølgelig, han ikke har lyst lige nu til at få et barn, men det gør mig ked af det, og jeg er bange for, der ligger en anden grund, end de diskussioner, som han påstår er grunden.

Jeg har fortalt ham, at det gør mig ked af det, og jeg har også spurgt, om der ligger en anden grund, end det han fortæller. Men når jeg spørger, siger han, at han elsker mig stadig, selvom han mistede lysten til en baby, og han holder på, at diskussionerne, som var små og platte, er grunden til hans ændrede mening.


Svar

Kære forvirrede

Tak for dit brev. Det lyder som en forvirrende situation, og jeg kan godt forstå, at tankerne fylder meget for dig. Når der er usikkerhed om vores fundamentale relationer, bliver vi utrygge, og det er ikke rart.

Som jeg forstår det, du skriver, så elsker du din kæreste og ønsker at styrke jeres fundament. Men din oplevelse af, at jeres forhold er usikkert, gør dig fortvivlet, trist, og får tankerne til at fylde meget. Jeg kan godt forstå, at dette frustrerer dig: At elske en anden og vide, at det er dét, man vil – men samtidig opleve tvivl, tristhed og en undren over, om det mon er det rigtige. Jeg kan ikke sige dig, hvad der er det rigtige. Men ud fra de ting, du skriver, vil jeg gerne skrive nogle spørgsmål til dig som inspiration til nogle ting, du kan overveje, som forhåbentlig kan give mere klarhed over, hvad I videre kan gøre.

Du skriver, at jeres diskussioner om fortiden er svære og kan fylde meget. At snakken ofte slutter med, at du er udfordret af hans besøg på en stripklub, og han er udfordret af at tænke på din ekskæreste. Her bliver jeg nysgerrig på, hvad der mon sker hos jer hver især. Hvorfor er lige netop disse ting særligt sårbare for jer hver især? Forstår I hinandens sårbarhed og smerte på dette punkt? Måske kan det være en fordel for jer at tale om, hvordan I kan tilgive hinanden for de ting, der lægger bag jer – hvad der skal til, og hvordan I kan møde hinanden med bekræftelse om, at I vil hinanden.

På samme måde tænker jeg, når du skriver, at han i en diskussion bliver irriteret, og du bliver ked af det. Når jeres snak tager denne drejning – og I hver især reagerer – hvad er det mon så, der ”tricker” henholdsvis irritationen og tristheden? Og er I bevidste om, at I har forskellige reaktionsmønstre på, når det bliver svært? Kan I mon finde måder, hvorpå I lettere kan møde hinandens behov og usikkerheder i samtalen, så I kan fortsætte jeres snak?

Hvis det er svært for jer at få snakket om disse ting på en god måde, kan jeg varmt anbefale, at I at booker en eller flere samtaler hos en parterapeut og taler med ham/hende sammen om det. En mulighed er også at melde jer til et PREP-kursus, der netop handler om at udruste jer til at kommunikere godt sammen. Det er et tilbud, som flere kommuner udbyder helt gratis.

Det er vigtigt at få talt om de ting, som er sket og som har betydning for jer. Samtidig vil jeg også anbefale jer at få lavet gode aftaler fremadrettet i forhold til grænser til fx stripklub osv.

Jeg bliver også nysgerrig på, når du skriver, at du har en følelse af, at ”noget ikke er som det skal være”. At du går og tænker over, og ikke kan finde ud af, om noget er galt. Her tænker jeg på, hvordan du tænker, et parforhold gerne skal være? Mange gange er vi ikke helt bevidste om, hvordan vi egentlig tænker, noget ”burde” være. Derfor kan det være godt at overveje, hvad man mon egentlig ”måler” sig selv efter. Jeg bliver også nysgerrig på, hvornår disse tanker kommer op – er der mon et særligt tidspunkt, du særligt får disse tanker? Du skriver, at tankerne og bekymringerne herom kan fylde meget. Nogle gange kan vores bekymringer komme til at vokse sig meget store – og det kan gøre det rigtig svært at finde ud af, hvordan man skal forholde sig til dem. Her vil jeg også gerne opfordre dig til at tale med en psykolog/terapeut om dette, for det kan være svært at sidde med selv.

Sidst skriver du også om, at din kæreste har trukket sig fra baby-projektet, og at det gør dig bange for, hvad grunden mon er. Det er helt naturligt at blive bange for, om der mon er andre grunde til, at han trækker i land. Hvis du ønsker at tale med ham om det endnu en gang, så tror jeg, det er vigtigt at fortælle ham om dine tanker bag dit spørgsmål – og at stole på ham og respektere hans svar.

Jeg håber disse overvejelser og tanker kan være en hjælp for dig.

Men venlig hilsen