Forvirret efter utroskab

Spørgsmål

Fold ud

Hej Parvis.dk

For 7 måneder siden fandt jeg ud af, at min daværende kæreste havde været mig utro 2 gange igennem vores 2 års forhold. Da jeg fandt ud af det, fik jeg det rigtig dårligt psykisk, og jeg var ikke stærk nok til at gå fra ham, så det endte med, at han måtte slå op med mig en måned efter, jeg havde fundet ud af det.

I starten tiggede og bad han mig om, at jeg ikke måtte gå fra ham, og jeg kunne på alle måder mærke, at han virkelig fortrød, hvad han havde gjort. Jeg har altid følt mig elsket af min daværende kæreste, og vi har altid været rigtig tætte og gode til at snakke om stort set alt. For mig var han min store kærlighed, og jeg følte mig fuldkommen lykkelig i vores forhold. Min daværende kæreste har haft en meget turbulent barndom, hvor han har følt store svigt, hvilket af og til er kommet til udtryk i hans opførsel. Det skal derfor også siges, at det også har været en kamp for mig at være i et forhold med ham, fordi han på mange måder har  haft svært ved at tage hensyn til andre end sig selv.

Jeg troede selv, at jeg kunne lægge utroskaben bag mig, men det var jeg tydeligvis ikke i stand til, hvilket også resulterede i, at han som sagt måtte slå op, fordi jeg fik det så dårligt psykisk.

Jeg tabte mig utrolig meget, blev sygemeldt fra mit studie og begyndte til psykolog. Jeg havde rigtig svært ved at komme mig over, at han kunne lyve for mig på den måde, som han havde gjort igennem vores forhold. Jeg kunne ikke forstå, hvordan han kunne smide det, vi havde, væk, og jeg følte mig rigtig lille og på ingen måde god nok! Det var rigtig ambivalent for mig, fordi jeg aldrig var i tvivl om, at han elskede mig, og at det ikke var derfor, han havde gjort det.

3 måneder efter bruddet møder jeg en rigtig sød fyr til en fest. Jeg er meget afvisende, men han får mig alligevel lokket til, at vi skal drikke en kop kaffe sammen en eftermiddag. Jeg gør klart for ham, at jeg ikke er interesseret i noget, fordi jeg har brug for at være single, hvilket han siger er helt fint, men at han meget gerne vil drikke en kop kaffe alligevel. Der er nu gået 3 måneder, hvor vi har set hinanden 1 gang om ugen til 1 gang hver anden uge. Han er rigtig sød og han har mange af de kvaliteter, jeg værdsætter ved en fyr. Han er utrolig forstående, tålmodig og på mange måder meget nemmere, end hvad min eks kæreste var. Jeg tænker selv, at hvis vi havde mødt hinanden, før min eks kæreste, så havde vi fungeret rigtig godt sammen. Problemet er bare, at jeg for det første ikke kan komme mig over min eks kæreste, selvom jeg ved, han ikke er det værd, efter det han har gjort. Jeg vil så gerne have det til at fungere imellem mig og den nye fyr  jeg ser, men det er som om,  det ikke kan lade sig gøre, ligegyldigt hvad jeg gør. Jeg kan ikke svare på, hvorfor jeg har det sådan, fordi jeg netop ikke kan sætte en finger på noget, han gør forkert eller som jeg ikke finder tiltrækkende. Jeg ved ikke, om jeg skal give det tid, eller om det er fordi, jeg ikke er klar til at elske en anden?

Kærlig hilsen den meget forvirrede


Svar

Kære forvirrede

Det er helt forståeligt og naturligt, at du reagerer kraftigt, på den utroskab du har oplevet, og at du  har svært ved at finde dig selv igen og komme godt videre. Utroskab er jo et stort svigt og tillidsbrud; det er personligt nedbrydende; det skaber negative tanker og følelser, særligt for den ramte.

Når du beskriver dit tidligere forhold: ”Jeg følte mig fuldkommen lykkelig i vores forhold” får jeg fornemmelsen af, at det var noget helt særligt for dig. Du skriver også ”vi har altid været rigtig tætte og gode til at snakke om stort set alt”. Det lyder rigtig rart og nærmest som et drømmesenarie for et parforhold. Jeg forstår godt, at du er/har været knust, og har svært ved at komme videre.

Sorgarbejde
Det tager tid at finde sig selv ovenpå utroskab. Det tab du står tilbage med, det som du ikke længere har, kalder på sorg, en sorg der er på niveau med at miste en af dine nærmeste ved dødsfald eller ulykke.

Forladthedsfølelse, tårer og tristhed er typiske reaktioner på sorg. Det er godt for dig at sørge, det er naturligt, og samtidig giver det en indre platform i form af at mærke noget betydningsfuldt. På et tidspunkt, når du har sørget en rum tid, vil der opstå en erkendelse af, at det gamle forhold er slut, det kan ikke skabes igen. Lysten til at prøve noget nyt, at knytte sig til en anden person, kan derefter stille og roligt vokse i dig.

Personligt arbejde
I din situation tænker jeg, at det kan være godt at bruge tid på at finde sig selv, mærke efter, hvad der har betydning for dig, hvad der er dine ønsker og behov, hvad du helt personligt sætter pris på? Det kan tage tid og være besværligt, især hvis du ikke er vandt til denne kontakt med dig selv. Det kan være meget brugbart at snakke med en fagperson om det f.eks. en psykolog eller psykoterapeut, som du tidligere har gjort brug af. En forældre eller nær ven kan også være god at dele den slags med.

At komme videre
Når du har fundet følelsesmæssig fodfæste, kan du bruge kræfter på at finde ud af, hvad du ønsker dig? Hvad der er muligt for dig? Hvad du vil gøre for at opnå det mulige?

Risikoen
Der er en dobbelthed i at knytte sig som par eller kæreste. På den ene side får man nærhed og kærlighed, på den anden side løber man risikoen for at blive såret og afvist, det ved du jo rigtig godt. Men det ér præmissen. I princippet vælger man hinanden til hver dag i et parforhold, fordi det på samme tid er muligt at vælge hinanden fra. Det kan være en god erkendelse at tage med ind i et nyt forhold. Det giver en masse anledninger til at værdsætte hinanden og nyde glæden over, at man er sammen.

Til slut vil jeg ønske det bedste for dig og din fremtid.

Kærlig hilsen