Følelser for veninde

Spørgsmål

Fold ud

Hej.

Sidste år gik jeg på en højskole. Her mødte jeg en pige, som jeg hurtigt blev rigtig gode venner med. Men der gik ikke lang tid før, jeg begyndte at få følelser for hende. Jeg tror det var i september (2013) engang, at jeg fandt ud af, at jeg faktisk var rimelig vild med hende. Jeg har altid været rigtig genert og haft meget lidt tro på mig selv, så det med at gå hen til hende og sige at jeg faktisk var vild med hende, det kunne jeg bare ikke gøre. Tiden gik, og da vi så nåede til slutningen af december, der sluttede vores ophold på højskolen, og alle os elever spredtes for alle vinde. Pigen, jeg godt kan lide flyttede til Sjælland, og jeg selv flyttede til en by i Sydjylland. Jeg havde en forventning om, at når vi skiltes, så ville mine følelser for hende nok forsvinde, idet vi så sjældent ville komme til at se hinanden. Men nej, sådan er det ikke gået. Der er nu gået mere end et halvt år siden vores højskoleophold sluttede. På den tid har jeg kun set hende 4-5 gange. Vi har dog skrevet sammen frem og tilbage. Men det til trods, er mine følelser for hende stadig ligeså kraftige og intakte, som dengang vi gik i skole sammen. Jeg har ofte prøvet at overbevise mig selv om, at det ikke kan passe. Pigen er en god veninde og så ikke mere, men jeg kan ikke lade være med konstant at tænke på hende. Da jeg så for nylig fandt ud af, at hun var begyndt at komme sammen med en anden, så fandt jeg for alvor ud af hvor store mine følelser er for hende. Lige i sekunderne efter, jeg læste (på Facebook), at hun var i et forhold, var det som om, mit hjerte stoppede lige i 2 sekunder, for derefter at buldre afsted med 200 i timen. Der blev jeg virkelig ked af det inden i, kunne jeg mærke. Normalt ville jeg glæde mig over at en ven/veninde finder en at være sammen med, men her blev jeg virkelig trist. Så jeg tror virkelig, jeg stadig har følelser for hende, og at det ikke bare er noget jeg har bildt mig selv ind hele tiden.

Som sagt, så har vi skrevet til hinanden over sms (i venskabelig forstand). Jeg har indimellem skrevet til hende, at jeg synes hun er rigtig sød og smuk. Så egentlig er hun nok godt klar over at jeg kan lide hende, og det skal også lige nævnes, at hun tidligere (tilbage i februar vil jeg tro), skrev til mig, at vi kun er venner. Dvs. at egentlig har hun jo nok afvist mig, som værende en potentiel fremtidig kæreste.
Men det der virkelig går mig på, det er at jeg aldrig har sagt til hende direkte, at jeg altså har de her følelser for hende. 8-9 måneder er gået, hvor jeg har haft lyst til at fortælle hende det (hver dag), men har ladet være, da jeg ikke har haft selvtilliden og nosserne til at fortælle hende det. Jeg tænker bare at det ville være forkert af mig (og ret pinligt), at komme nu så lang tid efter, (og så velvidende om at hun har fået en kæreste), og sige til hende at jeg er vild med hende. Jeg er fuldkommen indstillet på en afvisning hvis jeg fortæller hende det. Det har jeg også for længst accepteret. Men jeg behøver bare at få det ud, så jeg ikke kun går ene og alene, og ved at jeg er vild med hende. Jeg synes, at jeg skylder både hende og jeg selv, at fortælle om de her følelser. Og som sagt, så har jeg accepteret, at hun skulle afvise mig, da det nok er tæt på 100% sandsynligt.

Jeg vil gerne vide om jeg skal fortælle hende (min rigtig gode veninde) hvordan jeg har det med hende. Og hvis ja, om jeg evt. lige skal vente lidt, da hun lige er kommet i et nyt forhold for få uger siden. Da jeg som sagt er enormt genert, vil det være svært for mig at sige det, ansigt til ansigt. Da vi har mange fælles venner og veninder, skulle jeg da måske spørge dem om hjælp? Eller kan man måske indspille en kort video hvor man forklarer om sine følelser (ikke så personligt som at sige det ansigt til ansigt, men mere personligt end at skrive det i en mail)..??
Eller skal jeg gøre som jeg har gjort hidtil, nemlig at fortrænge det (hvilket desværre har gjort, at jeg har følt meget ubehag).
Alle råd er velkomne. 🙂

Mvh. C.


Svar

Kære C.

Hvor er det svært at være i den situation, du er i lige nu: at være umuligt forelsket. Som jeg ser det, er der to muligheder: kæmp eller flygt!

At kæmpe betyder, at du forsøger at indsmigre dig hos hende for at få hende til at vælge dig i stedet for den anden. Det tænker jeg er en rigtig dårlig løsning, og her vil du meget nemt få et nederlag, hvilket også fremgår af dit spørgsmål, at du godt er klar over, så derfor anbefaler jeg dig kraftigt at vælge den anden mulighed: flygt. Dette indebærer også, at du ikke skal betro dig til hende, men holde dig væk fra hende, for så længe, du har kontakt med hende inkl. SMS, vil dine følelser blusse op og være svære at få styr på.

Du skal flygte væk fra dine følelser, men der er  bare ikke så nemt. Men en vej er – og den skal du forvente vil være lang – og det er, at du skriver til dig selv, hvad det er, du finder hos hende, der er så attraktiv, for oftest er det sådan, at vi bliver tiltrukket af noget hos en anden, som vi selv mangler i vort liv. Et sådant skriveri vil over tid være med til at klargøre over for dig selv, hvad det er, du er blevet forelsket i, og når det efterhånden står klart for dig, tror jeg, at du efterhånden begynder at kunne slippe hende.

Måden, jeg tænker, at du skal skrive på kan være i brevform, eller dagbogsform. Du skal skrive, når tankerne dukker op i dig, og skrive indtil du er tom. Læg det så væk, indtil det dukker op igen. Her skriver du så igen, hvad der er i dine tanker og følelser, indtil du igen er tom. Der må gerne være gentagelser fra noget, du tidligere har skrevet, for ofte kommer der nye detaljer frem, næste gang, man skriver om det samme.

At snakke med andre om det, kan også være en god ting, men betro dig kun til en rigtig nær ven, en som du ved, ikke vil fortælle det videre. Dog tænker jeg, at det ikke må være en af jeres fælles venner, da det så nemt ville kunne blive manipulerende. Du kan også vælge at tale med en psykoterapeut, som kan hjælpe dig ved at stille de rigtige spørgsmål, så du bedre får fat i materien i det hele.

Lykke til med at komme videre med dit liv.

Kærlig hilsen