Føler ikke min kæreste vil mig

Spørgsmål

Klik for at vise/skjule

Kære brevkasse

Jeg er i 40erne og blev skilt for tre år siden efter 23 års forhold. Jeg har mødt en dejlig vestjyde og flyttede ind hos ham for to år siden. Jeg elsker ham virkelig og vil ham så gerne. Vi har lidt problemer med dine og mine børn, især mine. Jeg har børn på 17, 22 og 25 år, og hver eneste gang vi er sammen med dem, skal han opdrage på dem Jeg kan næsten mærke, at han bare sidder og venter på en chance. Han syntes mine børn er meget uopdragne. Jeg siger ikke, at de ikke har fejl i opdragelsen, men synes ikke, det er hans opgave at opdrage på mine voksne børn. De er også trætte af det. Han kan være lidt dominerende til tider, også over for mig. Ved ikke, hvordan jeg skal håndtere det.

Endvidere hjælper jeg ham rigtig meget. Han har ret travlt med arbejde, udlejningsejendomme, sommerhus og fiskeri. Og jeg hjælper med at rense fisk, maler ejendomme, plus jeg står for det meste på hjemmefronten. Den seneste tid har han været meget væk hjemmefra, og oveni er hans far syg. Han kommer ind og ud af sygehuset. Han fortæller så for et par dage siden, at han har fået to billetter til et VIP arrangement på et hotel i byen. Med forkælelse hele aftenen, god mad og fine vine. Men han tager en kammerat med. Jeg har ikke sagt det til ham, men jeg er så skuffet over, at han ikke syntes jeg var mere oplagt til lidt forkælelse og kvalitetstid med ham. Er det mig, der overreagerer? Jeg er virkelig blevet ked af det.

Svar

Hej med dig!
Tak for dit brev til Parvis, hvor du fortæller om dit liv med en dejlig vestjyde, som på det seneste har vist sig også at have nogle knap så dejlige sider. Det ser ud til, at problemerne har stået på i nogen tid, men at det med hotelopholdet  var dråben, der fik dig til at gribe computeren. Jeg forstår godt, at du føler dig skuffet – og at du kan føle dig overset! Det lyder næsten, som om at al din hjælp og støtte bare bliver taget for givet.

Bliv god til at kommunikere dine forventninger
Du skriver, at du ikke har fortalt ham, hvor skuffet du er. Og jeg kan sagtens forstå, hvis det i dit hoved må være selvindlysende for ham, at han har skuffet dig. Men det er ikke sikkert, det er så tydeligt for ham.

Af dit brev fremgår det tydeligt, at du er en meget givende person, og jeg gætter på, at din kærlighed til ham også gør dig til en glad person. Du virker som typen, der bare gerne vil have, at alle har det rart. Samtidig gør denne indstilling dig måske en smule konfliktsky? Det gætter jeg på, fordi det med dine, mine og vores børn ikke må være et problem. Allerførste gang han ikke er ordentlig overfor dine børn, bør du helt tydeligt gøre ham opmærksom på, hvad du forventer af ham. Vestjyder har det med at være glade for fred og ro. Måske stresser det ham meget af have besøg af de tre unge mennesker. Det kan være det, du oplever, når du sidder med følelsen af, at ”han bare sidder og venter på en chance.” Måske orker han dem ikke, og det er jo så en ærlig sag. Derfor skal I have en snak om, hvordan I løser problemet. Måske kan han trække sig tilbage til et værelse i huset eller gå en tur, når han trænger til luft. Du har ret til og bør forvente, at han er høflig og venlig overfor dine børn. Hvis de gør noget upassende, kan han jo godt fortælle dem, hvordan han har det med deres opførsel, men han skal blive på sin egen banehalvdel. Du kan læse mere om, hvordan man holder sig på egen banehalvdel her.

Kærlighed går begge veje
Det er tydeligt, at du virkelig elsker ham og vil ham, men nu er tiden kommet, hvor du må tage bladet fra munden og finde ud af, hvor meget han vil dig, ellers bliver jeres forhold meget asymmetrisk og vil ikke i længden blive godt for jer. Jeg får tanken, at han måske er en ”går den, så går den” fyr. Han ved lige, hvad han skal sige, og så får du ikke sagt fra, og i mellemtiden får du flere og flere ting læsset over på dit bord og mindre og mindre af det sjove.

Når du skriver, at du ikke ved, hvordan du skal håndtere hans mere dominerende og krævende adfærd, så tænker jeg, at du indtil videre har været så forelsket, at han har kunnet forlange stort set hvad som helst. Måske udnytter han ubevidst, at du ofte lader dit gode hjerte løbe af med dig og giver efter for fredens skyld. Men det er faktisk ikke godt for nogen af jer.

Du hjælper ham med udlejningsejendomme, sommerhus og fiskeri. Du renser fisk, maler ejendomme og står for det meste på hjemmefronten. Det gør mig helt forpustet, når jeg læser det! Og så tager han dig ikke med på forkælelsestur! Det er i min verden overhovedet ikke i orden, og det synes jeg, han skal have at vide! Du er helt med rette skuffet over, at han ikke syntes, du var mere oplagt til lidt forkælelse og kvalitetstid med ham. Det er ikke at overreagere! I virkeligheden er det med at reagere noget du – for både din og hans skyld – skal blive meget bedre til.

Du er virkelig blevet ked af det, men jeg håber, at du også er vred. Vred nok til at blæse på hans reaktioner og forlange, at han begynder at tage sig lige så godt af dig, som du tager dig af ham. At du ikke er gratis arbejdskraft, men hans partner, og at hvis dette forhold skal være langtidsholdbart, skal der andre boller på suppen.

Drop flinkeskolen
Dit brev giver mig en ide om, at du måske er opdraget i det, man kalder flinkeskolen. Den har ikke bragt særlig meget godt med sig, men det er et handlemønster, der er svært at komme ud af. Her kan det være en god ide at tale med en terapeut. Dem findes der masser af! Du kan fx finde en terapeut på siden her.

Jeg ønsker dig alt det bedste fremover!

Mvh

Tove Larsen, Cand. Pæd. Psych.

Se også: