Finder vi sammen igen?

Spørgsmål

Fold ud

 

Kære parvis,

Jeg skriver til jer, fordi jeg lige nu ligger med et knust hjerte og en masse braste drømme.

Min kæreste gennem 3,5 år, har netop fortalt mig, at han ikke længere kan mærke sig selv og at han ikke har nogle kæreste følelser for mig længere. Og har nu gjort det forbi.

Vi flyttede sammen for 1,5 år siden. Jeg flyttede 100 km for at komme ind til ham, og skulle starte med at studere, på hans opfordring om, at forfølge min drøm. Han lovede at han ville hjælpe mig både personligt men også økonomisk. Og alt er gået efter planen, selvom jeg stadig har 1,5 år tilbage af mit studie.

Han er advokat og arbejder meget og har altid gjort det, og han siger blandt andet at en af grundende til, at han ikke længere kan se os sammen er fordi han føler jeg sidder hjemme og venter på ham. Hvilket ikke er tilfældet, men i og med at jeg studere har jeg jo bare mere fritid end ham.

Derudover dalede vores sexliv – i starten fordi han følte sig stresset på arbejdet, og senere blev det nok bare til at vi kom langt fra hinanden på den front. På andre planer har vi været enormt omsorgsfulde og kærlige. Kysser og krammer meget og gik altid i seng samtidig. Snakkede og vores dag osv. Og har altid været gode til at tage på weekend getaway mm.

Da han gjorde det forbi, pakkede jeg en taske og tog hjem til min mor, var der i nogle dage og kom så hjem igen i håbet om, at han havde skiftet mening, men desværre. Jeg tog så yderligere ud i 5 dage og tog ikke kontakt til ham, men han skrev til mig på 4 dagen for at høre, hvordan jeg havde det.

Jeg kan se, at han er enormt berørt og græder også en del, men han lyder ikke til at han er villig til at arbejde for os. Lige nu virker han skiftevis kvalt over det hele og samtidig afklaret.

Jeg sagde til ham i går, at jeg ville pakke så meget jeg kunne, og så bo hos min mor, indtil at jeg kunne finde noget andet. Det var som om, at det hele gik lidt op for ham der, og han græd ret meget i morges inden han gik ud af døren, fortalte mig, hvor meget jeg har betydet for ham og at vores 3,5 år har været de bedste i hans liv.

Jeg går nu rundt med ondt i maven over at skulle pakke mine ting og flytte ud, når jeg jo aller helst vil blive hos ham. Jeg håber lidt, at han kan indse hvad han mister, når han kommer hjem til en forholdsvis tom lejlighed. Jeg håber, han får ro og noget tid til at reflektere og måske tage det hele op igen. Men hvad er chancen for det? Er det overhovedet muligt, at han først indser hvad vi havde når jeg er væk? Kan det virkelig passe, at noget som var så godt bare kan ende? Og kan det virkelig passe at han ingen følelser har længere? Han nævnte også flere ting som at der var flere ting vi skulle ha’ været bedre til, feks. At gå mere ud og drikke os fulde og have involveret hinanden mere i hinandens vennekreds. Men alle de ting, er jo ting man kan nå endnu. Alle tingene er jo ting man kan snakke om og lave om, det drejer sig jo i mit hoved om bagateller.

Min mavefornemmelse siger mig, at vi ikke er færdige med hinanden. Jeg ved godt, at det kan være naivt. Men hvad tænker I? Føler han sig presset og kvalt lige nu, til kke at kunne tænke 100% klart? Vil det hjælpe at give ham plads? Eller tænker I, at det er dødsdømt?

På forhånd tusind TAK for jeres svar.


Svar

 

Kære brevskriver

Tak for dit spørgsmål til brevkassen. Jeg kan godt forstå, at det er en virkelig svær situation for dig at være i, når du umiddelbart står over for at miste noget, som har været rigtig godt. Det giver god mening, at du ønsker at holde fast i jeres forhold. Jeg kan desværre ikke bare give dig svar på, om jeres forhold er dødsdømt eller der er chance for, at I finder sammen igen, det handler rigtig meget om jeres begges tanker og ønsker for forholdet.

Umiddelbart udtrykker din kæreste en afklarethed over for, at han ønsker at ende jeres forhold, men han er tydeligvis også meget påvirket af, at det skal til at slutte. Jeg gætter på, at du har tydeliggjort for ham, at du ønsker at fortsætte forholdet, og at du er villig til at gøre en indsats for at få det til at fungere. Ellers tænker jeg, at det i hvert fald er vigtigt, at du får det sagt til ham, inden du giver ham nogle ugers ro, så han ved, at du ikke har opgivet forholdet.

Efter at du er flyttet ud og I måske har haft et par uger hver for sig, vil det være godt, at I får snakket sammen om det hele igen. Lad ham fortælle, hvorfor han tænker, at I ikke skal være sammen, og hvis det stadig er nogle af de ting, som du har beskrevet, så fortæl ham gerne, hvordan du ikke oplever at gå og vente på ham derhjemme, og at du er villig til at lave flere ting sammen og mødes med hinandens venner, altså de ting, som du har skrevet her.

Hvis det handler om kærestefølelserne, der er væk, så er dette egentlig meget naturligt, at forelskelsen, den umiddelbare følelse, som fylder meget i starten af et forhold, bliver mindre og mindre. Men forelskelsesfølelsen skal gerne erstattes af kærlighed, en kærlighed som ikke blot er en følelse, men et valg om at elske den anden, selvom denne kærlighed kræver arbejde og villighed.

Derfor er det vigtigt at finde ud af, om han er villig til at give jeres forhold en chance mere, har han lyst til arbejde for kærligheden, og at I skal få jeres forhold bygget godt op igen?
For hvis han på ingen måde har det, på trods af at du udtrykker, at du gerne vil og gerne vil gøre en indsats for det, så er det nok svært at redde forholdet. I er nødt til at være to, som ønsker og gør en indsats for at det bliver godt igen, ellers er det svært at ændre noget. I så fald er du nok nødt til at give slip på ham, selvom det bliver hårdt. Det vil altid være svært at give afkald på noget, som har været rigtig godt, og så må du gerne give dig selv lov til at sørge over det mistede forhold. Men derefter må du også tro på, at noget lige så godt forhåbentlig kan ske for dig igen.

Hvis han derimod er villig til at gøre et forsøg på at få forholdet til at fungere igen, så er det rigtig vigtigt, at I får snakket sammen om, hvad I hver især har brug for, for at I oplever forholdet som godt. Hvad får jer til at føle jer elsket og værdsat af den anden, hvordan kan I få opbygget intimiteten på en god måde. I kan evt også tage på et parkursus sammen eller lignende for at få inspiration til at få genopbygget parforholdet.

Dette var lige mine tanker til dit spørgsmål, og jeg håber, at det kan hjælpe jer på vej, hvad end I så finder frem til sammen.

Mvh Dina