Et skænderi førte til, jeg ikke hørte fra ham mere

Spørgsmål

Fold ud

Hej.

Jeg er en kvinde på 32. Jeg har været i forhold i næsten 4 år, jeg flyttede til Fyn pga. ham. Jeg gik og troede alt var godt, vi skændtes godt nok af og til, men det blev godt igen. Jeg var sikker på, han var manden i mit liv, jeg så heller ikke nogle advarselstegn i de 4 år, jeg følte han elskede mig. Men for 4 måneder siden, har vi et voldsomt skænderi, imens han står i køkkenet og laver mad. Det ender med, jeg svarer ham igen og går ind på soveværelset og lukker døren, han står et par minutter udenfor døren og beder mig pakke mine ting og forlade huset, nu er der gået 4 måneder, og jeg har intet hørt fra manden – ikke en eneste gang. Jeg tog kontakt til hans ven for at aflevere hans ring, som han har givet mig, da han har skiftet nr. Jeg er helt nede med flaget og meget ked af det, jeg har grimme tanker og græder hele tiden hver dag. Håber du kan svare mig på, hvorfor og hvordan kan han reagere på den måde efter 4 år.


Svar

Kære kvinde

Hvor gør det mig ondt at læse dit spørgsmål. For hvor må det være tungt at leve med dine ubesvarede spørgsmål.
Når din kæreste ikke vil mødes med dig, bliver du overladt til dine egne tanker og spekulationer, og så kommer fantasierne og selvbebrejdelserne helt af sig selv. Jeg gætter på, at du mange gange har vendt og drejet jeres forhold, og det som du har gjort og – måske især – det, som du ikke har gjort eller set. Jeg ved ikke, hvad de grimme tanker siger, men jeg kan forestille mig, at de er fyldt med anklager og vrede både mod din kæreste og måske især mod dig selv. Måske tænker du også på hævn, hvilket er helt normalt, når man oplever sig forrådt af en man elsker.

Jeg kender af gode grunde ikke indholdet af jeres skænderier eller intensiteten, men der er noget, der tyder på, at din kæreste opfattede dem som mere slidsomme eller voldsomme end dig, siden han har taget så drastisk et skridt at afslutte jeres forhold uden at ville mødes med dig efterfølgende for at tale tingene igennem.

Set fra din side føles det både uforståeligt og uforklarligt. Jeg synes heller ikke, at det er en værdig måde, som din kæreste har behandlet dig på, da det efterlader dig i et kaos af blandede følelser og tanker, ligesom du heller ikke kan spørge ind til, hvad du og I kunne have gjort anderledes og evt. sige undskyld for situationer eller forhold, hvor du har haft gjort ham uret.

Ser vi det fra din kærestes side, har han muligvis oplevet jeres forhold så utrygt, at han har haft brug for at kunne passe på sig selv ved at skille sig fra dig. Det er formodentlig også utrygheden, der gør, at han ikke vil mødes med dig, da han tror, at det vil skabe for meget uro, og at det vil være alt for voldsomt for ham. Jeg tror ikke, at han tænker ondt, men når vi er pressede, søger vi som regel vores eget bedste og et sikkert sted, og selv om vores handlinger ikke nødvendigvis er hensigtsmæssige for os selv eller andre, hverken på den korte eller lange bane.
En anden forklaring kan være, at han skammer sig, over måden han har brudt forholdet, og mange gange kan vi tro, at vi kan undgå skammen ved at lade som om, at den ikke eksisterer. Når din kæreste ikke vil mødes med dig, er det en måde at undgå skam og at påtage sig skyld ved det hurtige brud.

Jeg har givet dig to mulige forklaringer på din kærestes adfærd, men det er jo ikke sikkert, at de er rigtige. Derfor vil jeg spørge dig, hvad kan være hjælpsomt for dig her og nu med din uro og mange tanker? Hvem taler du med? Jeg håber, at du har en veninde, som du kan græde ud med, og som du også kan rase overfor.
En hjælp kan måske også være, at du forsøger at få etableret et møde med din kæreste sammen med en mellemmand, hvor I kan tale om, hvor I er nu og sammen afslutte forholdet. På baggrund af din beskrivelse tvivler jeg på, at din kæreste har lyst til det, og skal mødet finde sted, vil jeg foreslå, at det sker et neutralt sted med en neutral mellemmand; det kan f.eks. være en præst, en konfliktmægler eller parterapeut. Du kan evt. se om nogle af de terapeuter som parvis henviser dur – se dem her.

Jeg håber, at mit svar kan være hjælpsomt og kan bringe lindring i en svær tid. Du er velkommen til at skrive på ny.

Med venlig hilsen