Er jeg interessant nok?

Spørgsmål

Fold ud

Jeg mødte min kæreste for 8 år siden – vi gik fra hinanden mens jeg var gravid. Det var en forfærdelig tid hvor jeg blev overladt til mig selv og han fandt hurtigt en ny kæreste. Han havde ikke tid til sit barn da det blev født , da han var meget optaget af den nye kvinde i hans liv. Når han en gang imellem besøgte mig og vores barn lagde han aldrig skjul på hvor fantastisk hun var, hvor smuk hun var og at hun var den eneste ene for ham. Jeg var i dyb sorg og meget vred og bitter. Vi har voldsomme skænderier og det er ualmindeligt hårdt at være alenemor med alle disse frustrationer. Jeg føler han svigter mig. Jeg kan følge med i hans vilde forelskelse på facebook. Jeg har en stor knude i maven over at være blevet fravalgt og så hurtigt kunne erstattes. Han rejser meget og oplever meget med den nye. De bliver forlovet og skal giftes.

Deres forhold slutter dog og han begynder at vise interesse for vores barn og vi kan efterhånden tale sammen igen.

Jeg er kommet videre og har bearbejdet denne voldsomme sorg, som jeg synes det var, at vores familie blev opløst. Der går nogle år og jeg er blevet glad og fri og lykkelig med min tilværelse. For 6 mdr. siden kommer han og fortæller mig at han stadig har store følelser for mig. Og at det har han haft rigtig længe. Jeg er helt forvirret og tænker først at nu er jeg endelig helet og har et dejligt liv – – men til sidst siger jeg ja til at prøve igen – vi har trods alt også et barn sammen. Vi bliver stormende forelskede og er gode til at tale om fortid og jeg får sagt hvor ulykkelig jeg har været og hvor såret jeg var. Han er meget forstående og er meget ked af al den smerte han har påført mig. Vi har talt i mange mange mange timer. Jeg har for det meste følt mig hørt og forstået. Han viser og fortæller mig hvor meget han har savnet mig og at han kun vil være sammen med mig resten af hans liv. Han vil giftes og han siger han aldrig har følt så stor en kærlighed og samhørighed før – heller ikke med hans dengang store forelskelse. Han siger det var en flugt dengang.. – MEN… Indimellem får jeg en knude i maven … Jeg blev jo kasseret dengang og var ikke god nok… Det æder mig lige så stille op..

Han har desuden en veninde, som han har været fortrolig med, og som han har haft lidt følelser for. Han har spurgt hende om de skulle prøve at være kærester. Det afviser hun men de forbliver venner. Da jeg skal møde hende til en fest er jeg spændt både fordi jeg gerne vil hilse på hans venner men lidt knuget, fordi han har haft følelser i klemme. Han viser hende rigtig meget opmærksomhed og jeg føler mig tilsidesat. Jeg føler mig ikke sikker på, at hvis han kunne få hende ville han gøre det? Han siger selv at han overhovedet ikke har interesse i hende mere – han tænder ikke på hende….

Men hvorfor føler jeg så, at han står på tæer for hende… Skynder sig at sørge for vin til hende – men spørger ikke til mig? Trøster hende lidt fordi hun er lidt utilfreds med sin kæreste… Hun søger meget “alene” tid med ham og vil gerne hive ham lidt til side og smalltalke og jeg føler lidt, at han hele tiden ved hvor hun er i rummet og søger hendes selskab. Jeg havde en rigtig træls aften også fordi vi jo netop var nyforelskede – og jeg gerne ville nyde hans selskab… Han virkede bare meget anderledes, når hun var der… Når vi er alene har jeg ingen problemer med at føle mig som den eneste ene og hans prinsesse…. Med undtagelse af, når de gamle minder en gang imellem popper op.

Jeg føler mig bare ikke interessant nok og går med en fornemmelse af, at hvis vi alle mødte hinanden til en fest – så ville jeg nok ikke være hans foretrukne… Jeg er næsten godt klar over at det er mig der har et problem og vil rigtig gerne ha et råd til hvordan jeg kommer videre og kommer af med den knude i maven.


Svar

Mange tak for din mail til Parvis.dk

I din henvendelse er der flere problematikker. Jeg vælger først at tage fat om det, du skriver med knuden i maven.

Knude i maven
Når du oplever, at have en knude i maven, handler det oftest om, at der ligger nogle følelser, der undertrykkes og ikke får luft, altså noget, der ikke bliver sat ord på, det kan være angst eller vrede. Det kan være angst, – for bliver jeg valgt fra igen, til fordel for en anden, – eller at han bare forlader mig. Det kan handle om vrede /frustration over at han forlod mig, og alt hvad det indebærer, f.eks. at han kunne finde på at smutte, hvor du så står tilbage med ansvar for jeres kommende barn, og at han er mere optaget af sit nye forhold, end sit barn. Det kan også handle om en sammenblanding af disse følelser, der giver en knude i maven.

At blive svigtet
Når du oplever at være blevet svigtet på det, der er en del af dit fundament for et godt og trygt parforhold, at han valgte en anden, kan det nemt medføre, at tvivlen let får mulighed for at gøre det, den er bedst til, nemlig at skabe usikkerhed. Derfor vil der gå lang tid, før tilliden kommer tilbage. Den kommer ved at man oplever at tilliden, som man viser hinanden, ikke misbruges.

Det at du blev kasseret, til det siger du “Det æder mig lige så stille op”

Jeg forstår, at jeres nuværende situation for dig er meget kontrastfyldt – med stormende forelskelse, og så den oplevelse af at blive ædt op indvendigt. Denne følelse er det meget vigtigt at få gjort noget ved. Du må ikke slå det hen, da resultatet kan blive at det ødelægger både dig og jeres forhold.

Derfor tænker jeg, at det er rigtig vigtig, at du får sat ord på det svigt, du har været udsat for, selv om du er inde på at du har arbejdet med det, så fylder det stadig meget.

Derfor tænker jeg, at det måske er en god ide, at du søger hjælp udefra – enten via en terapeut eller en psykolog.

Du skriver om din kærestes veninde og mødet ved festen.

Der kan være det i spil, at din oplevelse er farvet at det svigt, du har været udsat for, og derfor selvfølgelig er mere følsom overfor andre kvinder, der er fortrolige med din kæreste. Det er meget naturligt efter den oplevelse, du har haft. At usikkerheden kommer og sætter spørgsmålstegn: “Vil han mig eller vil han hellere hende?

Det er vigtigt for mig at sige, at du må ikke gøre det til dit problem alene, hvilket man får indtryk af, når du skriver: “Jeg er næsten godt klar over at det er mig, der har et problem.”

Selv om det måske kan opleves sådan, da det er dig, der sidder tilbage med de følelser, du har, er det ikke kun dit problem. Det er vigtigt at understrege, at der skal to til et forhold. Der skal 2 til at tage ansvar for at det kommer til at fungere. Selv om du har en oplevelse af, at det er dig, der sidder med problemet, er det alligevel et fælles problem, hvis din kæreste vil forholdet. Derfor handler det især om, hvordan I sammen får løst problemet. Der skal vilje til fra begge sider! Det er utrolig vigtigt, at du får fortalt din kæreste, hvad det gør ved dig, når han er fortrolig med en anden kvinde. Han må være hel klar over hvilke følelser og tanker, det skaber i dig. Derfor – brug kommunikationen i jeres forhold til at fortælle hinanden, hvordan I har det.

Husk: Det problem, du oplever, er ikke dit alene. Hvis han ønsker at være i et kæresteforhold til dig, er det et fælles problem, og her er kommunikationen et nødvendigt redskab for at I sammen kan finde en løsning.

Jeg håber at mit svar kan være med til at give dig en pejling om, hvad du kan gøre og ikke mindst hvad I sammen kan gøre, så I begge har det godt.

Kærlig hilsen

Dennis Hansen
Psykoterapeut