Er jeg god nok?

Spørgsmål

Fold ud

Kære brevkasse

Jeg er i et forhold med en super dejlig, kærlig og omsorgsfuld mand. Jeg elsker ham så højt. Mit problem er, at jeg ikke føler mig god nok til ham. Min opvækst har været præget af alkoholiserede, kriminelle forældre og omsorgssvigt. Og jeg har en generel følelse af utilstrækkelighed. Jeg har fundet en mand, som er komplet modsat af alt det onde. Og af det bliver jeg utryg. Jeg har lært at finde ro i kaos. Det gør, at jeg ofte føler mig utilstrækkelig. Desperat deler jeg hans drøm om fremtiden, og vi er meget enige om, hvad vi søger. Nogle gange formår jeg simpelthen at mine tanker stikker af med mig, og overbeviser mig selv om at han ville være bedre tjent uden mig. Jeg har det foregående år mistet min lillebror og mor indenfor 3 måneder, hvilket selvfølgelig sidder dybt i mig. Med afsæt i min barndom og mine traumer, føler jeg ikke selv at jeg har noget at bidrage med – andet end dårligdom. Og jeg synes, han fortjener så meget mere glæde, og det er en problemstilling vi ofte har oppe og vende. Jeg forstår ikke hvorfor han holder fast i mig. Hvordan kan jeg hvile lidt mere i mig selv, og lade være med at skubbe ham væk? Har i nogle værktøjer, jeg kan bruge?


Svar

Kære du, der er i tvivl om, om du er god nok

Først vil jeg bare sige dig tak for dine meget fine og åbenhjertige spørgsmål!

Du er i tvivl om din egen værdi. Om du er god nok. Om du har noget positivt at bidrage med. Og mest smerteligt, om din mands liv ville være bedre og mere glædesfyldt uden dig. Samtidig virker det til, at du fornemmer, at din tvivl om dig selv skubber din mand væk.

Så det jeg hører, du gerne vil have svar på, er hvordan du finder ro i, at du er god nok. Og måske hvordan glæde og positive følelser kommer til at fylde mere? Det er store og komplekse spørgsmål, og kræver i virkeligheden meget mere kendskab til dig, hvis det skulle besvares fyldestgørende. Jeg vil derfor først komme med nogle generelle tanker om selvværd, identitet og sorg, for dernæst at komme med nogle mere konkrete bud på dine spørgsmål.

Selvværd, identitet og sorg
Det er i den tidlige barndom, at tilliden til verden etableres, gennem en tryg og forudsigelig kontakt til forældrene. Det er i denne kontakt vi lærer, hvordan verden er, og hvem vi er. Når man som dig har haft forældre, der har været afhængige af alkohol, kan denne proces være gået skævt. Nu ved jeg ikke meget om, hvordan din barndom har været. Og derfor bliver overvejelserne meget generelle. Men alkohol kan sløve forældres fornemmelse af, hvad det lille barn har brug for. Hvis barnets følelser ikke spejles, og dets behov gentagne gange tilsidesættes, kan barnet få en fornemmelse af ikke at være vigtig. Og det kan få svært ved at mærke sig selv, da det ikke har fået hjælp i denne proces. Har man svært ved at mærke sig selv og sine behov, er det også svært at mærke, hvem man er. Til gengæld er børn opvokset under disse vilkår ofte rigtigt gode til at mærke andre mennesker. De har måske skulle vejre stemningen ofte, og er blevet meget opmærksomme på små signaler om fx dårligt humør.

Derfor bliver mange som voksne ”pleasere” – de mærker hvad andre har brug for, og prøver at stille disse behov. Men samtidig kan de helt overse deres egne behov og lyster. Koblet med en grundlæggende usikkerhed på, om de og deres følelser overhovedet er vigtige, kan man få mennesker, der bliver utydelige for andre og dem selv.

En anden måde at beskrive konsekvenserne for barnet af at vokse op i et utrygt hjem, er gennem begrebet tilknytningsmønstre. Helt kort så betyder det at have et trygt tilknytningsmønster, at man har en grundlæggende forventning om at blive mødt positivt af andre med omsorg og støtte, når man har brug for det. Når man har et utrygt tilknytningsmønster, forventer man ofte eller næsten altid at blive afvist eller ignoreret, eller måske lige frem blive skældt ud, når man har brug for hjælp. Det kan gøre, at man er tilbageholdende med at opsøge støtte, eller at man bliver vred eller frustreret, når man oplever et behov, da man har en forventning om, at det ikke bliver mødt.

Dette mønster i måden at relatere til andre, kan gøre det endnu sværere at være i en sorgproces. Tab kan skabe nogle voldsomme og svære følelser, og hvis man ikke føler, man ”har ret” til at fylde med sine svære følelser, kan det være endnu sværere at være i sin sorg. Man kan få nærmest dårlig samvittighed over, at sorgen (selvfølgelig!) gør, at man ikke kan det man plejer, at man har svært ved at glædes over noget osv. Og man kan komme til at stå meget alene, ikke fordi andre ikke vil være der for en. Men fordi det kan være svært at lade dem komme tæt på, da det kan være forbundet med frygt.

Værktøjer og vej til hvile
Jeg ved ikke, hvor meget du kan spejle dig i det, jeg har skrevet indtil nu. Men da jeg kun har en kort beskrivelse af din historie og situation nu, vil det være med til at danne baggrunden for mine svar.

Du vil gerne have værktøjer til at komme til at hvile mere i dig selv. Som du nok er klar over, er der desværre ikke nogen let løsning. De ting, du kæmper med, er udfordringer bygget op over et helt liv. Men her følger nogle råd, som du kan arbejde med, og som over tid kan være med til at hjælpe dig.

1. Arbejd med din historie
En måde at komme til at hvile mere i sig selv, er ved at arbejde med sin livshistorie. At gå på opdagelse i den, på godt og ondt. Hvilke oplevelser har du med dig, og hvordan har de formet dig? Hvordan var det egentlig at være dig, både som helt lille og lidt større? Det at sætte ord på følelser, der ikke var plads til dengang, kan virke forløsende i sig selv. Og så viser forskningen, at mennesker der aktivt har arbejdet med, og bearbejdet deres historier ikke har tendens til at bringe den negativt videre til næste generation. Det vil sige, at drømmer I om børn, kan du sagtens blive en god forælder selvom dine egne forældre måske ikke har været det. Men det kræver hårdere arbejde, når man ikke selv har erfaret at blive kærligt og vedvarende set og rummet. En anden dimension af at arbejde med sin historie er, at blive klar over hvilke positive elementer, der også er. Fx er det slet ikke dårligt at være god til at mærke andre. Faktisk er det en vigtig kvalitet, hvis det bliver bragt i spil på en god måde.

2. Øvelse i at mærke dine behov og grænser
Nu skriver du ikke noget om, at du ikke er god til at mærke dig selv eller sætte grænser – så dette råd er kun ud fra udfordringer mange oplever, når de har haft alkoholiserede forældre.

Men hvis du har en tendens til at have svært ved at mærke dig selv eller at please andre, er det vigtigt at øve dig i at mærke dine grænser for at komme til at opleve ro. Prøv at lægge mærke til, hvilke følelser forskellige situationer vækker i dig, og hvordan du reagerer på det. Det kan fx være irritation. Lad os sige at en veninde glemmer en aftale. Hvad oplever du så? Bliver du irriteret? Undskylder du hende? Bebrejder du dig selv, at du måske ikke var tydelig nok med aftalen? I første omgang går øvelsen blot ud på at lægge mærke til dine følelser og oplevelser. Dernæst vil det handle om at sætte grænserne – altså at reagere på de følelser, det vækker i dig. Vrede og irritation er ofte tegn på, at vores grænser er overskredet. Så i det tænkte eksempel med din veninde kunne det være; rent faktisk at sige til hende, at du blev irriteret/såret over, at hun glemte din aftale – selvom hun måtte have en god undskyldning. Når jeg bruger eksemplet med en veninde i stedet for relationen til din mand, er det fordi, den er mere ”ufarlig” og derfor god at øve sig på. I relationen til din mand er der mere på spil, og det kan være sværere.

Det vigtigste princip i dette råd er, at du starter der, hvor det er lettest og mindst angstprovokerende. Når du så blive tryg i at sætte grænser i de ”lette situationer”, kan du gå til de sværere.

3. At åbne mere op for dine nærmeste
Igen skriver du ikke direkte, at du har svært ved at åbne op for de nærmeste omkring dine oplevelser. Men hvis det er svært for dig, er det en rigtig god øvelse. Hvis du har haft en oplevelse af, at du ikke bliver taget alvorligt, eller bliver mødt negativt på svære følelser, kan det være meget helbredende at få nye, positive oplevelser. At erfare, at dine sårbare sider er helt okay – at de er vigtige og bliver mødt med respekt. Derfor skal du selvfølgelig også være selektiv med, hvem du åbner dig overfor. Men din mand beskriver du som meget kærlig. At du er sammen med en mand, der er ”modsat alt det onde”, du har oplevet, er en fantastisk mulighed for, at du kan vokse som menneske, at du kan få nye oplevelser, der med tiden vil forme dine forventninger til andre mere og mere.

4. Giv dig selv lov til at være i en sorgproces
Forvent ikke mere af dig selv, end du ville af andre. Det lyder måske som et mærkeligt råd, og jeg ville måske ikke give det til alle. Men prøv at se din situation udefra. Ville du forvente, at en der lige har mistet to nærme relationer er specielt sjov at være sammen med? At en, der ikke har oplevet meget tryghed som barn skal være tillidsfuld og let af sind? Det betyder bestemt ikke, at du ikke kan komme til at opleve mere glæde og lethed! Men betingelserne for at være glad og have positive erfaringer og tilgange at bidrage med er meget forskellige fra person til person. Og sorg tager tid. Den tager energi. Og den vil ofte fylde dig med svære, negative følelser. Det er helt okay! Så jeg vil opfordre dig til at være meget nådig overfor dig selv. Anerkend at dit udgangspunkt er svært, og kræver meget og hårdt arbejde. Og at du har en alvorsside med. Du har tidligt set en svær dimension af livet, du burde være skånet for som barn. Men det er en del af dig. Noget af roen kommer også af en accept.

Så helt generelt – roen i dig selv tror jeg kommer fra, at du kommer overens med din historie, og at du samtidigt arbejder aktivt med, at den hverken skal definere dig som person eller styre dine beslutninger. At du tør træde tydeligt frem som person, ved at gøre opmærksom på dine behov, og være åben om dine følelser. Og lade dig selv være i den sorgproces, du er i lige nu. Når du bliver reageret passende på i de situationer, kan det øge din fornemmelse af at have værdi som menneske, og at du er god nok! Så det kommer som en indre fornemmelse, og ikke kun bliver kommunikeret udefra – fra din mand. Og det er vigtigt at komme derhen, for som du også er inde på kan det være drænende for den anden part hele tiden at skulle bekræfte en i, at man er god nok.

Det er ikke småting. Faktisk er det kæmpe stort. Derfor vil jeg også helt klart anbefale, at du får hjælp til denne proces af en psykolog eller en terapeut. Nu ved jeg ikke, hvor gammel du er, men TUBA yder gratis terapi og rådgivning til personer mellem 14-35år, der er vokset op i familier præget af alkoholmisbrug. Måske du kan finde hjælp til processen her?

Jeg ønsker dig alt det bedste.

Med venlig hilsen