Er der mig, der er problemet, eller snakker han mig efter munden?

Spørgsmål

Fold ud

Jeg har været sammen med min kæreste i lidt over 6 mdr. Han er paranoid skizofren, han er på en masse medicin, så jeg kan som sådan ikke mærke det på ham.

Han har en masse vaner, som han ikke selv er klar over, at han gør/siger konstant. I starten var det kært.

Jeg faldt meget hurtigt for ham, da han giver mig en ro og tryghed, som jeg ikke har haft før.

Hans medicin gør så, at han glemmer ting konstant, han kan heller ikke holde til ret meget i sengen. (max 2 min. )

Der er bare så mange ting. Han elsker mig virkelig højt, og han higer efter mig/mit selskab konstant.

Der er flere ting, jeg har gået med i lang tid, som virkelig irritere mig grusomt efterhånden. Nogle af dem er små ting, som jeg burde se bort fra. Jeg har forsøgt og få ændret vores forhold og sex, så det hele skulle blive bedre, men jeg føler virkelig, han bare snakker mig efter munden og ikke mener noget af det.

Jeg har for nogle måneder siden leget med ham (bj), når vi har ligget og set film, hvilket han åbenbart nyder meget mere end noget andet. Jeg føler lidt, at han ikke vil andet end, at jeg leger med ham, og han slikker mig uden nogen form for leg med mig. Jeg er en, der har fundet ud af med tiden, at jeg har brug for sex jævnligt og ikke bare et par stillinger og få minutter. Har snakket med ham om nogle kurser for hans rejsning/udløsnings problemer, viagra, legetøj han skal bruge på mig, men han er slet ikke i nærheden af og mene det. Han siger, han gerne vil prøve, men intet sker. Der er nu gået over 1½ måned, hvor vi ikke har haft sex.

Han får de vildeste orgasmer, når jeg leger med ham. Og så er det godt nok for ham. Skal lige siges, han er ekstrem følsom, så jeg skal passe på, hvordan jeg formulere mig til ham. Havde tænkt det hele ville blive bedre med tiden. Men jeg er i tvivl, for mit savn og min kærlighed til ham er slet ikke på samme måde, som hans er til mig.

Jeg har tit tænkt og overvejet og gå fra ham, men så meget som han elsker mig, så vil det ødelægge ham fuldstændig, og det er slet ikke min hensigt. Han er en god mand, men jeg kan bare ikke se bort fra de ting. Jeg glæder mig, når jeg skal se ham, men ellers har jeg det godt med at være hjemme hos mig selv og ikke hos ham. Frygteligt af mig, ja det ved jeg. Hvad skal jeg lige gøre?? Jeg ved godt, jeg burde slå op med ham, men han har jo ik fortjent at blive ødelagt på den måde, som jeg tror, han bliver.


Svar

Kære kvinde

Tak for din henvendelse til brevkassen med spørgsmål angående dit parforhold.

Jeg tænker, du har brug for at få klarhed over, hvad du selv vil og har lyst til. Umiddelbart føles det godt for dig med den ro og tryghed, som din kæreste giver dig ved at elske dig så meget, som han giver udtryk for. Men jeg tror, det kan være en lidt farlig tryghed for dig. – En tryghed der måske hindrer dig i at være den, du er, og gøre det, som er vigtigt for dig. Jeg tænker, at du skal prøve at få skabt den ro og tryghed i dit liv på andre måder, end gennem en kæreste.

Du frygter, at din kæreste vil blive fuldstændig ødelagt, hvis du går fra ham. Men du kan ikke bygge et forhold til et andet menneske på den frygt, at hvis du sårer ham, så risikerer du, at han bliver helt ødelagt. Et sådan forhold vil have svært ved at håndtere konflikter – for hvor ærlig kan du være – hvad kan han holde til? Hvornår går han i stykker?

Du skriver nogle ting om jeres forhold, der får nogle advarselslamper til at lyse hos mig. – Dels skriver du, at din kæreste elsker dig mere end du elsker ham – eller du beskriver det nærmest som om, han er afhængig af dig – han higer efter dig; dels at du ikke “tør” gå fra ham, fordi du er bange for, hvilke konsekvenser det vil få for ham. Han vil blive helt ødelagt, skriver du.

For mig lyder det, som om din kæreste er følelsesmæssig afhængig af dig – og du måske af ham?

Prøv at læse flg. beskrivelse af følelsesmæssig afhængighed og se, om du genkender noget fra jeres forhold. Denne definition på følelsesmæssig afhængighed, kommer fra en lille bog med samme titel: “Følelsesmæssig afhængighed indtræffer, når den konstante tilstedeværelse og omsorg fra en anden opleves som nødvendig for personlig tryghed“. Følelsesmæssig afhængighed findes i forhold, hvor en af parterne oplever jalousi, besiddertrang eller ønske om at være den foretrukne, i forhold hvor en af parterne oplever at blive grebet af smerte, panik eller desperation ved forholdets ophør, og i forhold der opleves bindende i stedet for udviklende. Den typiske kombination i et følelsesmæssigt afhængighedsforhold består af en person som ud ad til har styr på det hele og en person som har brug for opmærksomhed / beskyttelse / styrke el. lign. fra den anden. Den, som fremstår som den stærke i forholdet, oplever ofte at få tryghed og bekræftelse af at være i sådan et forhold. Et forhold der bygger på følelsesmæssig afhængighed har ofte mange op og nedture, hvor der forekommer anklager og trusler. Det er også ofte forhold, hvor den ene eller begge parter har tendens til at lukke sig om sig selv – holde andre ude, isolere sig fra andre. Ofte har den svage i forholdet en oplevelse af at være misforstået / overset el. lign af alle andre undtagen den stærke i forholdet, og den svage part fortæller ofte den stærke, at du er den eneste, der forstår mig. En sådan udtalelse kan dog også indeholde en skjult eller åben trussel om, at hvis du ikke er der for mig, så ophører mit liv, og det vil være din skyld. En sådan udtalelse kan opleves både stærkt bekræftende for den stærke part. – Man kan føle sig både meget anerkendt og bekræftet og samtidig er udtalelsen også meget bindende og dermed manipulerende. Hvis et forhold bygger på følelsesmæssig afhængighed er det bedste råd, at slutte forholdet hurtigst muligt, afskære al kontakt, selv om det føles meget svært og brutalt. Ofte vil man have brug for en eller anden form for professionel hjælp til at få bearbejdet, hvad det er der gør, at man er blevet en part i et følelsesmæssigt afhængighedsforhold, hvad det har gjort ved en at være en del af et følelsesmæssigt afhængighedsforhold, og hvordan man undgår at blive en del af sådan et forhold igen.

Hvis der er tale om følelsesmæssig afhængighed mellem dig og din kæreste vil du ikke kunne redde ham ved at blive hos ham. Han har brug for en anden slags hjælp end den, du har mulighed for at give ham. Han har brug for hjælp til at se i øjnene, hvorfor han har indgået i et følelsesmæssigt afhængighedsforhold til dig, og hjælp til, hvordan han kan indgå sundt og ligeværdigt i et kæresteforhold. Jeg er enig med dig i, at han helt sikkert ikke på nogen måde fortjener at blive forladt – det fortjener intet menneske – men sommetider må vi igennem den krise, det kan udløse i vores liv fx at blive forladt for at kunne få modet til at se i øjnene, hvilket (et) mønster vi har med os, der gør, at vi er havnet i sådan en situation.

Jeg vil ønske alt godt for dig på din livsvej fremad, og at du må finde den ro, tillid og kærlighed, som du helt sikkert også fortjener i dit liv – men måske skal du først finde det af andre veje end gennem et kæresteforhold?

Mange hilsner