Dybe relationsproblemer

Spørgsmål

Fold ud

Kære brevkasse

Jeg skriver til jer ud af dyb frustration og desperation.
For ca. en måned siden gik jeg fra min nu x kæreste, for 3. gang. Grunden til at jeg skred var, at jeg ikke kunne holde ud at se hende være så ked af det. Ked af det over den måde jeg behandlede hende på og mine problemer med at være i et parforhold.

Historien er den samme som med mine andre x’er:
Efter forelskelsesfasen begynder jeg at fokusere på alle de dårlige ting ved min partner, og jeg har vildt svært ved at acceptere dem, som de er. Jeg prøver konstant at gemme det væk og sige til mig selv, at jeg skal fokusere på det gode. Men mit kropssprog kan jeg ikke skjule og jeg kan gang på gang se, hvordan det kører dem psykisk ned, og jeg ender altid med at træde ind i en “far” rolle overfor dem.

Jeg ved godt, det er forkert, men jeg har absolut ingen kontrol over det. Jeg føler mig som det værste menneske i verden, og jeg er sindssygt bange for at ende alene og bitter.
Jeg aner ikke hvor det kommer fra, for jeg går altid ind i et forhold i håb, om at det bliver mit sidste. Men det gør det aldrig.

Håber virkelig at I kan give mig nogle råd til, hvad jeg skal gøre eller henvise mig til en kompetent professionel, jeg kan snakke med.

Venlig hilsen J


Svar

Kære J

Mange tak for dit brev.

På baggrund af det du skriver, fornemmes tydeligt din afmagt og desperation over ikke at kunne få et parforhold til at fungere. Dette på trods af dine gode intentioner om, at det skal være et varigt og ligeværdigt forhold.

I løbet af forholdsvis kort tid, når den første hede forelskelse er dampet af, begynder du at være mere fokuseret på, hvad du ikke har i din partner, fremfor at fokusere på den gave hun er til dig. Det smerter og bekymrer dig. På den lange bane frygter du også, at du vil komme til at leve i ensomhed og bitterhed.

Jeg synes, du tager et stort og vigtigt skridt ved at sende din forespørgsel her til brevkassen.

Du har flere smertefulde erfaringer bag dig i forhold til parforhold, og du ønsker ikke at mønsteret skal gentage sig.

Der er mange som dig, der har grundet over, hvad det er, der sker, når 2 mennesker finder sammen.

Forelskelsesfasen kan være fantastisk og berigende, og alle bliver en bedre udgave af sig selv. Kærlighed gør som bekendt blind, eller man ser meget let på det ‘ikke fuldkomne’. Måske fordi forelskelsen i virkeligheden handler mest om at man sætter sin udkårne op på en piedestal og forelsker sig i billedet af, hvordan man ønsker den anden skal være. Sådan er forelskelsens psykologi. Som nyforelsket er man også selv en lidt bedre udgave af sig selv, end man plejer at være. Så kommer dagligdagen med morgenhår og sure sokker, rengøring, madpakker, indkøb, diskussioner om hvordan man skal prioritere tiden osv.

Det er her, det udfordrer at bevare nærheden. Det kan det gøre af mange grunde.

Vi kommer alle med hver vores historie ind i et parforhold.

Måske kommer vi fra en familie, hvor vores forældre havde store problemer i forholdet. Måske blev de skilt.

Vi kan have oplevet store udfordringer i vores opvækst. Der kan fx have været høje krav til, hvornår vi kunne føle os accepteret. I nogle familier oplever børnene, at de er accepteret og elsket, som de er. I andre familier oplever børnene, at forældrene stiller betingelser for, hvornår de vil vise kærlighed.

Nogle familier lever et velordnet liv. I andre familier er der kaos som følge af fx psykisk sygdom eller misbrug. For at opleve en vis tryghed ser man, at børn, som oplever kaos, også som voksne har brug for at have kontrol i mange situationer. Eksempelvis også overfor en partner. Det kan være svært og angstprovokerende at give sig hen, fordi man da kommer i kontakt med den usikkerhed og sårbarhed, man oplevede som barn, da man ikke blev passet på.

Der kan som sagt være rigtig mange gode og forståelige grunde til, at man kan have svært ved at indgå ligeværdigt i en parrelation.

Jeg kan desværre ikke give dig et helt kvalificeret bud på, hvad det er, der sker for dig i relationen. Som du selv er inde på, vil det være en rigtig god ide at søge hjælp hos en dygtig terapeut.

Du ønsker at få kastet lys over, hvad det er, der sker for dig, og det kan jeg kun ønske dig al mulig held med.

Jeg ved ikke, hvor i landet du bor, hvorfor det kan være svært at anbefale dig en konkret terapeut. Jeg vil opfordre dig til at opsøge en psykolog eller en psykoterapeut. Jeg vil opfordre dig til søge terapeuter via psykoterapeutforeningen. Psykoterapeut er ikke en beskyttet titel, så du skal sikre dig at vedkommende er medlem af psykoterapeutforeningen, hvilket sikrer en vis kvalitet.

Lykke til på din rejse, og tillykke med at du har modet og viljen til at standse op og undersøge, hvad det er, der sker for dig. Det er begyndelsen til at tage nye værktøjer i brug.

Med venlig hilsen