Dominerende kæreste (eller er det bare mig)?

Spørgsmål

Fold ud

Min kæreste og jeg har et rigtig dejligt forhold, til trods for vores problemer.

Jeg tror det er nødvendigt med noget baggrund først: Jeg er 18 år, og har haft tre kærester, inklusiv min nuværende. Derudover har jeg været sammen med tre andre fyre, som alle har været one night stands. Han er 19, og jeg er hans første kæreste, og første gang. Før vi mødtes gik jeg meget til fest, røg cigarretter, men gik desuden mest op i min skole, og de cafebesøg, som jeg dyrker/dyrkede meget med mine veninder. Han har aldrig dyrket det der med at gå til fest, og han er ikke typen, som bruger meget tid på sine venner – til gengæld elsker han at bruge AL sin tid på mig. Jeg elsker også at være sammen med ham – og tage ud og bare hygge derhjemme, men jeg kan også godt lide at være mig selv ind i mellem. Ud over min skole – og ham – er min store passion at rejse – og netop her er rigtig mange af vores problemer.

I år har jeg været på studietur med min klasse, med ham i Madrid og tre uger i Spanien med henholdsvis mine forældre, og to af mine veninder. I forbindelse med min fødselsdag, er jeg så heldig at en af mine ”nye” (men tætte) veninder har inviteret mig til Paris i en weekend, hvor det eneste jeg skal betale er fly og shopping. Det er en tur som vil betyde meget for mig – det ved han, men han holder FAST på at jeg IKKE skal afsted. Jeg tror selv det bunder i usikkerhed (på mig eller vores forhold ved jeg ikke, men usikkerhed må det være). For et par år siden var jeg med mine forældre i Frankrig, og mødte her en fyr, som jeg brugte min ferie på, og endte med at være sammen med. Dette var længe før jeg mødte min kæreste, men han har meget svært ved at acceptere det. Han vil heller ikke have at jeg ryger og drikker – og det at jeg har gjort det på mine sidste to ferier til Spanien går ham meget på – og han ser det som et brud på tilliden (jeg har sammenlagt røget to en halv cigarret, og drukket i omegnen af en flaske vin). Nu er vores problem, at jeg VIL afsted, og at han NÆGTER at lade mig tage af sted. Så what to do? Jeg snakker rigtig godt med både hans og min egen mor – og de siger at han er meget dominerende, og at jeg bare skal tage af sted, men han har stillet mig et ultimatum, som lyder at jeg enten er hans kæreste, eller tager til Paris med min veninde. Desuden – så siger han at det er mig, som går fra ham, hvis jeg tager afsted, og ikke omvendt. Hvad gør man i en situation som denne? Jeg elsker ham jo – rigtig meget – og vil ikke være uden ham. Han elsker også mig, og vil heller ikke være uden.. Jeg håber at du/i kan hjælpe mig til hvad jeg skal stille op i denne kattepine?


Svar

Hej

Mange tak for dit åbne brev. Godt at du henvender dig angående din kattepine, som du ikke ved, hvad du skal stille op med.

Et tydeligt fundament
Det første jeg lægger mærke til i dit brev er, at du ikke er usikker på, om du holder af din kæreste. Du skriver:

– Jeg har et rigtigt dejligt forhold.
– Jeg elsker at være sammen med ham.
– Jeg elsker ham rigtigt meget og vil ikke være uden ham.

Du skriver endvidere, at han også elsker dig og ikke vil være uden.

I er to, som elsker hinanden. Det ligger fast. Det er et godt fundament at stå på, når der er noget, som frustrerer, og som det er vigtigt at tage sig af.

Forskellige personligheder
I er forskellige. Der findes ikke to ens på denne jord. Når jeg tænker det, får jeg stor respekt for jer hver især. Jeg har læst det, du beskriver om jer begge. Du sætter meget pris på rejser og det at være sammen med dine veninder. Han lyder til at sætte stor pris på lige nøjagtig at være sammen med dig. Du har haft flere kærester. Du er hans første.

Alene disse kommentarer fortæller, at I har forskellige erfaringer og er hver jeres sted.

At møde hinanden der, hvor I er
Vil det være en mulighed, at I prøver at møde hinanden på en ny måde. Angående din tur til Frankrig skriver du, at han holder FAST på, at du IKKE skal afsted. Om dig selv skriver du, at du VIL afsted. Det lyder til at være meget enten-eller tænkning. Hvad ligger der bag disse meget faste udmeldinger? Hvordan vil det være at spørge hinanden til, hvad det er der gør, at I holder så fast i hver jeres, så at I kommer om bag ved jeres udtalelser og faste meninger?

Jeg har overvejet, hvad der kunne ligge bag og vil gerne spørge dig om følgende:

Du er hans første kæreste. Er han så forelsket, at han ikke kan få nok af at være sammen med dig?
Holder din kæreste på dig, fordi han er bange for at miste dig?
Prioriterer du i virkeligheden din kæreste som nr 1? Og derefter dine veninder?
Mangler I nogle gode aftaler, så at der er tid til både jer som kærester og venindehygge?

Prøv at være nysgerrige på hinanden ved at lukke op og lytte til hinanden.

Gode aftaler
Ved at lytte til hinanden og komme bagved forskellighederne og udfordringerne, skabes der mulighed for at få lavet nogle gode aftaler. Det kan være vigtigt at aftale kærestetid og også alenetid. Behovene kan være meget forskellige, men ved at lytte til hinanden, kan I om ikke andet høre, hvad der betyder noget for den anden.

At holde fast i sig selv
Endnu en ting at overveje:
Du skriver, at både du og din kærestes mor oplever ham dominerende. Han stiller dig over for et ultimatum: Ham eller turen. Han lyder endda til at lægge ansvaret over på dig, at hvis du rejser, så gør du forholdet forbi. Her vil jeg gerne udfordre dig:
Er det muligt for dig at holde fast i det, der betyder noget for dig, hvis du holder fast i ham?
Vil du på sigt risikere at miste dig selv, hvis du holder fast i forholdet?
Derfor: Hold fast i dig selv og dine egne værdier, når du nu arbejder videre på, om det skal være jer to eller ej.

Jeg håber, at mine tanker tilbage til dig kan skubbe i gang, at I får brudt det mønsterhjul, der er kommet til at køre imellem jer, så at I kan komme videre på en ny og mere konstruktiv måde. Eller hvis du når frem til det, kan få styrke til at få stoppet forholdet.

Mange hilsner


Hanne Esmarch
Psykoterapeut