Brug for råd af en erfaren!

Spørgsmål

Fold ud

Kære brevkasse

Jeg er i 7 sind. Jeg har været kæreste med en fyr i halvandet år nu. Vi har rejst sammen i 3 måneder og kender hinanden rigtig godt, så jeg ved præcis hvad jeg går ind til.

Vi har skide god kemi, kommunikationen spiller og ingen problemer ellers. Men forelskelsen varede et par måneder. Nu hvor jeg ikke er forelsket mere og nemt bliver irriteret over ligegyldige småting ved ham, så kommer jeg i tvivl om det er en, der er værd at bruge hele livet med. Han har så mange gode plusser og jeg ved jeg ikke finder en som passer så godt sammen med mig som ham. Men han er introvert, tar sjældent initiativer, når ikke sine mål og kan ikke begejstres, og det keeeeeder mig sådan.

Min fornuft siger mig at han ville være en skide god mand og far osv. Vi ville have et godt stabilt liv med god økonomi og sunde relationer, men er det nok? Hvad prioriterer man når man kommer op i alderen og det hele bliver mere alvor?

Med venlig hilsen den fortvivlede!!!!


Svar

Kære fortvivlede

Først Tak for dit brev.

Vi kan forstå, at du er i et parforhold og at I har det godt sammen.

I har prøvet jeres forhold af ved at rejse sammen og på den måde lært hinanden rigtig godt at kende.

Som du beskriver jeres forhold, tænker vi at det lyder sundt og godt. Mange ting fungerer for jer, og alligevel er du kommet i tvivl. Den første forelskelse er forbi og hverdagen kommer med dens irritationer og dagligdags gøremål.

Det er svært at råde dig. Du fortæller at du keder dig i hans selskab, og at han tager for få initiativer og har svært at begejstres.

Vi har lyst til lige at skrive noget almen gyldigt her – vi skal nok vende tilbage med et svar.

Når to møder hinanden og man forelsker sig , så er det en fase i et parforhold. Forelskelsen er en dejlig tid, hvor alt er godt og man kan som regel ikke se fejl ved den anden. Denne rus varer forskelligt fra par til par, og som regel går den over og erstattes af kærlighed, som er en mere dyb og vedvarende størrelse. Her har man opdaget, at man har mødt et menneske af kød og blod med gode og dårlige sider. Kærlighed til et andet menneske er ikke først og fremmest en følelse, men en beslutning om at ville den anden på godt og ondt. I et kærlighedsforhold svinger følelserne meget, det er derfor, det er så godt at hvile på, at jeg vil den anden. Begge parter sætter viljen ind på at ville elske.

Når det er sagt, er det jo ikke sikkert, at du skal blive hos din kæreste. Hvis han keder dig, som du beskriver, er det ikke godt hverken for ham eller dig. I så fald fortjener han en kæreste, der kan sætte pris på ham, som han er. MEN har i talt om denne problematik og talt ønsker for fremtiden? Det er en rigtig god ide at dele forventninger til jeres forhold med hinanden. Hvad vil I med hinanden, med jeres liv – både på den korte bane, men også i fremtiden.

Når to i et forhold er så forskellige, kan man få et spændende forhold, hvor man lærer af hinanden. Der skal to til tango, og der er brug for at I begge arbejder på forholdet.

Vi kan ikke læse i brevet, om han er parat til at arbejde sammen med dig om et bedre forhold, eller om du står alene.

Vi sidder også med en følelse af, at du skal tænke dig godt om, inden du bryder med ham. I har så meget godt sammen. Hvis du vælger at blive, fortjener han en kærlig partner, der ikke giver udtryk for kedsomhed, men tager aktiv del i livet og hjælper respektfuldt med kærlige skub, så han også kommer ud, og I oplever ting sammen, der kan begejstre jer begge.

Vi vil ønsker jer held og lykke med den beslutning der skal tages – beslutningen er jeres.

Kærlig hilsen

Jane og Carsten Hvidberg
Parrådgivere