Blevet stedmor og er i tvivl om følelserne for min kæreste

Spørgsmål

Fold ud

Hej

For 8 måneder siden mødte jeg en fyr på 29 år, han har en datter på 3 år. Han valgte først at fortælle omkring datteren efter at vi havde datet i 3 uger, hvilket jeg blev chokeret over og valgte at stoppe. De efterfølgende dage, havde jeg det rigtig træls, da jeg havde valgt en sød fyr fra, fordi han havde en datter. Hans datter er noget af det sødeste, velopdraget og dejligste pige. Hun kommer selv og putter med mig, når hun er træt og glæder sig til at jeg kommer. Jeg savner hende, når jeg ikke har set hende i lang tid og nyder at se, hvor god en far min kæreste er. Min kæreste er god til at bekræfte mig, give komplimenter og lave overraskelser. Samtidig er han også god til at sige noget til hans datter, hvis hun ikke er så sød. Jeg bliver nogen gange såret, hvis hun siger nogle spydige ting eller situationer, hvor jeg ikke kan bruges.

Sommetider tager jeg mig selv i, at tænke “hvor ville det være nemmere at finde en fyr uden børn – Hvorfor gå på kompromis?” Den anden dag fik jeg nok. Jeg følte mig låst, selvom min kæreste ikke forlanger jeg skal ligge mit liv om, men selvfølgelig stadig se mine veninder, hvilket jeg også gør. Jeg kunne slet ikke overskue de 5 dage, hvor datteren skulle være der, og det eneste jeg tænkte på var, at jeg skulle nå at gøre det forbi inden han hentede hende i børnehaven. Samtidig bliver jeg meget i tvivl omkring mine følelser til ham og ved ikke om det er fordi datteren fylder så meget i mine tanker og om jeg kan leve med, at han har et barn med en anden kvinde.

Jeg har ikke haft lyst til sex, og været ekstrem irriteret og det har medført at jeg har kritiseret ham en del på hans væremåde, at han ikke er ryddelig, glemmer sine ting og at han lige pt går ledig inden han forhåbentlig får sit firma op at køre. Samtidig skal hans lejlighed sælges, da han eks ejer halvdelen. Jeg synes, at det er noget rod. Jeg er selv en meget struktureret pige, som kan lide alenetid og tænker meget over tingene. Når min kæreste og jeg er sammen er vi rigtig gode til at være spontane, såsom at tage ud og få god mad, feste, løbe og drikke rødvin langt ud på natten. Jeg har aldrig haft et venskab i forholdet med nogle af mine forrige kærester, hvor jeg har kunne være 100% mig selv. Men alligevel sammenligner jeg ham med min ekskæreste og finder fejl, selvom jeg ved, at jeg aldrig ville kunne finde sådan en omsorgsfuld, forstående og sød fyr som jeg har nu. Derfor kan jeg ikke forstå hvorfor jeg lige pludselig er kommet så meget i tvivl? Jeg tænker mange tanker, og at det ikke vil blive nemmere med datteren i fremtiden, at hun måske vil sårer mig yderligere eller jeg ikke vil have det godt i det. Det har ikke gjort det bedre af, at hans forældre vil beholde kontakten med hans eks. Jeg føler ikke, at de giver plads til mig i familien, selvom de giver udtryk for, at de kan lide mig. Til sidste familiesammenkomst nævnte de eks´en eller fortiden op til flere gange også hans søster og svoger. Jeg blev til sidst nødt til at gå ud og græde, fordi det var så hårdt. Min kæreste kom ud og trøstede mig og ville sige noget til dem. Men jeg vil bare heller ikke være hende, som kommer ind i familien og bestemmer over dem. Det er kun 7 uger siden, at jeg sidst ville ha en pause, fordi jeg skulle tænke over de ting, som irriterede mig ved ham. Men dengang var datteren ikke problemet?

Min kæreste er selvfølgelig ulykkelig over jeg slog op så drastisk og vil nu have datteren mindre tid, da det er bedst for hende på længere sigt (7/7 før 8/4 nu). Jeg ønsker bare ikke at være medvirkende til, hvis det er pga mig at han gør det. Jeg havde bedt om at vi ikke snakkede sammen i 3 dage, så jeg kunne få lidt ro og alenetid. Men han skriver allerede efter 1 dag, hvor han spørger ind til min dag og vil invitere mig på weekendophold, så vi kunne få noget kvalitetstid sammen. Jeg blev utrolig glad men også enorm presset over beskeden. Håber i kan hjælpe. Tak


Svar

Kære spørger

Tak for dit brev.
At få en kæreste, der har børn fra tidligere forhold, giver som regel en del ekstra udfordringer. Mange af de spørgsmål, du lige nu kæmper med, vil ofte komme i spil for personer i samme situation som dig.

Når jeg læser dit brev, kan jeg forstå, at der er flere temaer der gør, at du har svært ved at finde ud af, om du skal blive sammen med din kæreste eller ej.

  • Datteren
  • Jalousi overfor hans ekskæreste og pigens mor
  • Svigerforældrene
  • Din egen tvivl og tidligere forhold

Jeg vil i det følgende dele mine tanker med dig om disse temaer, for på den måde at give dig nogle overvejelser ift. hvordan du kommer videre. Kort sagt handler det om, at du skal finde ud af, hvad det er du vil og dernæst at tage ansvar for de valg du foretager dig, også når det bliver svært.

Jalousi overfor datteren
For det første vil der altid være en stor udfordring i at indlede et parforhold, hvor der er børn involveret, idet børnene har førsteret på deres forældre. Der er et særligt bånd mellem forældre og børn, som man som ny kæreste bliver nødt til at acceptere. Du bliver fx aldrig en erstatning for barnets biologiske forældre. Det betyder ikke, at du ikke kan oparbejde et godt forhold til barnet, men det tager tid. Børn kan ikke uden videre forstå, at deres forældre ikke er sammen længere og de kan heller ikke umiddelbart forstå, at der kommer en ny ind og kræver fars opmærksomhed. Et barn på tre år kan heller ikke stilles til ansvar for dets handlinger, som fx at såre voksne. Barnet forstår ganske enkelt ikke konsekvensen af det, som det siger. På samme måde vil børn fravælge andre, som ikke er forældre, når det føler sig utrygt. Dvs. når datteren vælger dig fra, så er det helt naturligt, da du ikke er hendes mor. Over tid vil børn vænne sig til nye kærester, men for nogle børn kan der gå helt op til 5 år. I den tid må de voksne holde ud og være tålmodige og give barnet tid til langsom at blive tryg i relationen.

Hvis du siger ja til din kæreste, siger du også ja til hans datter – uanset om det hedder 7/7 eller 8/4. Hvordan ordningen bliver, er din kærestes beslutning. Og det er vigtigt, at han vælger det, der er bedst for hans datter.

At vælge en kæreste med børn har altså en pris, som du skal overveje, om du vil betale. Du vil komme til at skulle dele ham med barnet og give plads til at de to har far-datter tid.

Overvej hvilke forventninger, du har til et parforhold, der inkluderer et barn. Er det en model du kan leve med, eller vil det være bedre at satse på en mand uden børn? Drømmer du selv om at få børn?

Jalousi overfor eks’en:
Du skal også overveje om du kan holde ud, at der altid vil være en mor til barnet, som din kæreste skal samarbejde med i fremtiden. Hver gang der er noget med deres fælles barn; fødselsdage, sygdom, møder i børnehaven, konfirmation eller hvad det nu er, er det en opgave, som de sammen skal finde en løsning på. Jo bedre de kan samarbejde, jo bedre har barnet det, og jo lettere vil det blive for dig, at være en del af det.

Du skriver også, at du ikke kan holde ud at tænke på, at din kæreste har barn med en anden kvinde. Det er også en ting, du skal finde ud af om du kan leve med eller ej, for det er et vilkår, der ikke står til at ændre.

Svigerfamilien
I forhold til din nye svigerfamilie, forestiller jeg mig, det kan være svært for dem, at din kæreste og hans eks ikke er sammen længere. Jeg gætter på, at de har svært ved at skulle sige farvel til deres barnebarns mor, hvilket også skinner igennem, når de stadig taler om hende til familiesammenkomster. Heller ikke her kommer du udenom, at der er en historie, som du ikke er en del af. Måske skal de bare have tid til at sige farvel til det som var og goddag til at lære dig at kende og acceptere, at du er den nye svigerdatter.

Du skriver, at du ikke vil være hende, der kommer ind og bestemmer over de andre. Det tror jeg er fornuftigt. Et godt råd kunne være, at du prøver at se tingene lidt fra de andres perspektiv. Du har selv valgt at være i et forhold, hvor din kæreste har en skilsmisse bag sig, og det valg må du selv tage ansvar for. Det betyder, at du ikke kan bestemme, hvordan de andre skal have det med dig, om de kan lide dig eller ej. Men det du kan bestemme er, hvordan du vil have det med dem. – Om du kan acceptere deres forbehold, deres sorg over at have mistet en svigerdatter, at de vælger fortsat at se hende osv. Ved at gå ydmyg til en ny ”opgave”, kan man vinde på den lange bane. Din opgave er, at vinder deres tillid ved at være forstående frem for jaloux.

Overvej om du kan holde det ud og om du har tålmodighed til, at ting tager tid.

Din egen tvivl
Tvivl kan handle om mange ting, og være udløst af at tingene er besværlige.

Et lykkeligt parforhold kommer man ikke sovende til. Det kræver vilje, udholdenhed og lyst til at gøre noget godt for et andet menneske. Jeg kan i den forbindelse varmt anbefale dig at læse bogen ”Pas på parforholdet” af Mattias Stølen Due. Endvidere vil jeg foreslå, at du og din kæreste får talt om hvilke forventninger I har til hinanden og hvad I vil med jeres forhold. Måske skal I overveje at få noget professionel hjælp hos en parterapeut, hvis I vælger at fortsætte med at være kærester.

Jeg vil også foreslå jer, at I ikke bliver ved med at true med at gå fra hinanden for så at begynde igen. Beslut jer for om forholdet er noget I vil satse på eller ej og om det er værd at kæmpe for også på ”sure” dage, hvor tvivlen melder sig.

Tag ansvar for de valg du foretager dig.
Det er vigtigt, at du tager ansvar for de valg du gør, også når det bliver besværligt og du bliver ked af det. Du nævner, at du har bedt om ro og alenetid for at finde ud af, hvad du vil. Det tænker jeg er en rigtig god ide, men det kræver, at du gøre det klart for din kæreste, at han lader dig i fred i 14 dage eller længere.

Jeg håber, nogle af mine tanker kan hjælpe dig på vej i din beslutning. Lykke til!

Kærlig hilsen

Annette Hassingboe
Par- og familieterapeut