Blev smidt ud af kæresten efter 2 dage

Spørgsmål

Fold ud

Hej

Jeg står i den situation, at jeg lige er flyttet sammen med kæresten. Vi har boet sammen i en uge, men han smed mig ud efter to dage. Vi har været sammen snart et år, han er ellers rigtig rigtig sød, hjælpsom, kærlig og ærlig. Jeg spurgte ham flere gange, om han syntes vi skulle flytte sammen. Han er 53, jeg er 46. Han har boet alene altid og jeg i snart 20 år sammen med mine børn, som er voksne nu. Han er ikke til at kende igen. Alt, jeg laver, er forkert. Jeg spurgte ham, om det var ok, jeg havde mine ting med. Og han svarede; selvfølgelig har du det.

Nu, vi bor sammen, må jeg ikke stille en gryde forkert. Jeg har mine knive i hans skuffe, og nej det måtte jeg ikke, fordi han kunne alligevel ikke have dem i ånden og spise med dem, fordi det føltes forkert. Alt, hvad jeg har, er noget skrammel. Mine børn må ikke komme på besøg. Jeg er der stadigvæk, fordi det er ikke så nemt at få noget til leje. Så hvad gør jeg? Jeg elsker ham, men kender ham ikke i øjeblikket.. Skal jeg gå eller??


Svar

Kære ven

Tak for dit spørgsmål til brevkassen, nu ved jeg ikke, om det har ændret sig eller I har fundet en løsning, men jeg vil gerne svare dig ud fra det, du har skrevet. Jeg ved ikke hvordan din kæreste oplever jeres situation, og jeg ved at han måske ser situationen anderledes, så svaret er selvfølgelig mest til dig. Men jeg vil forsøge at svare dig ud fra det spørgsmål, du har stillet.

Ud fra det du skriver i dit brev, tænker jeg, at I nok ikke lige har været forberedt på, hvordan det var at flytte sammen med de vilkår, I to har.

Et helt menneske flytter ind
Din kæreste er 53 og har aldrig boet sammen med nogen, så jeg gætter på, at han ofte har været ensom og har kunnet tænke sig at bo sammen med en kæreste, men han har måske ikke tænkt på, at det indebærer, at man så er ligeværdige og at det er jeres begges hjem. Han har været vant til at kunne bestemme alt omkring sit hus, hvor tingene er, hvordan der skal se ud, og hvor han vil have tingene. Derfor er det virkelig svær for ham at acceptere, at der pludselig er et andet menneske, som også har ret til at være der.

Så når han smider dig ud efter et par dage, og ikke kan magte at dine ting er i hans skuffer og skabe, så har han ikke rigtig tænkt situationen igennem. Måske har han forestillet sig, at du bare flytter ind, uden at du har brug for dine ting, og han har formentlig ikke tænkt på, at du har brug for at dine børn kan besøge dig. Han har glemt, at når I har besluttet at du skal bo der, så bringer det et nyt menneske med alt hvad det indebærer ind i hans hus.

Jeg kan godt forstå, du er noget påvirket af at have mødt den side af din kæreste. Du kender ham som en god og kærlig kæreste, og nu er han pludselig bare vred og urimelig i forhold til jeres beslutning om at bo sammen. Så det er svært at vide, hvad du skal stille op med situationen.

Midlertidig bolig
For det første synes jeg synes bestemt, at du lige nu skal finde et andet sted at bo. I har brug for at komme væk fra hinanden for at kunne se klart. Og hvis du bliver boende under de vilkår, der lige nu er i hjemmet, kan du helt miste din selvtillid og tro på dig selv. Det er ikke godt at bo i et hjem, hvor du ikke kan være dig selv og føle dig hjemme. Det er måske svært at finde et andet sted at bo, men måske kan du i en kort periode bo hos familie eller venner, eller det kan være du skal finde noget midlertidig. Det er bedre end at bo under de vilkår, du har lige nu.

For det andet skal I snakke sammen om, hvad det er I forventer af hinanden og jeres forhold, når I går skridtet videre og skal bo sammen. Det er en samtale, I nok skulle have haft, før I tog beslutningen om at flytte sammen, men nu er I her og det er aldrig for sent. Jeg synes du skal få spurgt din kæreste om, hvad der sker med ham, hvad der gør, at han reagerer som han gør, og hvorfor det betyder så meget for ham, at det kun er hans ting, der er i hjemmet, og ikke mindst om han tror, det er noget der kan ændre sig. Det er vigtigt, at du får nogle svar, så du kan tage en beslutning om, om du vil bo sammen med ham på de vilkår, han har for jeres forhold i hans hjem.

Læs også: Vi kan ikke kommunikere sammen

Ligeværdighed
Når man lever i et forhold som jeres er det vigtig at I hver især føler at I er ligeværdige, dvs. at I hver især har lige meget ret til at bestemme, og at I hver især følger jer elsket og respekteret af den anden som den I er. Det er vigtigt, at du tænker over, om det er sådan, det er i jeres forhold. Kan I tale sammen om tingen på en måde, så I begge to kommer til orde og bliver hørt? Er du tryg ved at sige din mening, og føler du også, at den gælder i jeres samtaler?

Hvis man ikke er god til at udtrykke, hvad man gerne vil have og ikke har været vant til at udtrykke sig, kan det være svært, men det er noget af det, du kan øve dig på for at få den gode samtale i gang, og så I kan finde ud af, hvor I har hinanden.

Måske er jeres forhold bare bedst ved at I bor hver for sig. Det kan være at I bedst kan bevare ligeværdigheden og respekten for hinanden på den måde, og det er for mange også rigtig godt.

Alternativt kan det være at I skal finde et andet sted at bo sammen, så I altså ikke flytter sammen i hans hjem, men skaber et nyt sammen. Det vil måske være den bedste måde for jer to at finde en måde at bo sammen.

Læs også: To familiesystemer bliver til et

Jeg håber det har været til hjælp, ellers må du gerne skrive igen.

Jeg har lagt et par links du evt. også kan blive klogere af.

Held og lykke med det