Åbent forhold?

Spørgsmål

Fold ud

Hej i brevkassen

Jeg har været sammen med min søde mand i snart 9 år, og vi har en dejlig søn og et dejligt liv sammen. Jeg elsker min mand og bedste ven (som han også er) meget højt, og jeg føler mig så tryg og glad ved vores liv. Desværre har jeg mistet sexlysten fuldstændig, og vi har prøvet igennem flere år at få den tilbage på forskellige måder. Uden held. Min mand har stor lyst. Og jeg har bare ikke.

Jeg føler, at sex fylder meget i vores lille land i dag og er egentlig bare ret træt af al den snak om sex hele tiden. Jeg har flere gange overvejet tanken om, at min mand skulle prøve at mødes med en anden kvinde og få sin lyst stillet der. Fordi det fortjener han jo også. Jeg er bare bange for, at han så ville komme til at holde mere af hende. Hvad tænker I omkring vores situation?

Vi har været ved parterapi, snak med læge, prøvet ikke at fokusere på sex men hinanden. Det er ved at brænde mig helt ud. Skal vi have en kvinde mere ind i vores liv som et frisk pust?

På forhånd tak.

Mvh. M


Svar

Kære M

Tak for dit spørgsmål, som har optaget mig meget. Derfor håber jeg også, at mit svar kan være hjælpsomt for dig, også selv om jeg kommer til at gætte noget, da jeg mangler flere mellemregninger.

Det første, som jeg lægger mærke til, er, at du meget tydeligt beskriver, hvor meget du elsker din mand. Du har en stor samhørighed med ham. Han er din bedste ven, og du oplever, at du er både glad og tryg ved jeres fælles liv. Det er en stor gave at have det sådan, og det gør mig glad at læse, hvordan du betoner det.

Men der er også en slange i paradis: Nemlig din manglende sexlyst, som er i tydelig kontrast til din mands lyst. Jeg gætter på, at sådan var det ikke i begyndelsen. Muligvis havde I begge stor og spontan lyst til hinanden, men på et tidspunkt, efter I havde fået jeres dejlig søn, ændrede jeres sexliv sig. Din mand genvandt sin lyst, mens din sexlyst var forsvundet. Er det sådan? Hvis jeg gætter rigtigt, er det helt normalt – faktisk er det en stor udfordring for mange par.

Jeg gætter også på, at noget af det, som I kan opleve er, at jo mere din mand presser på for at få sex, jo mere mister du lysten. I elsker hinanden, og alligevel gætter jeg på, at du kan opleve, at din mand direkte eller uudtalt bebrejder dig for ikke at give efter, og samtidig kan du også anklage dig selv over ikke at kunne præstere lyst.

Det er tungt, og det er en svær dynamik og uløselig ond spiral, som er velkendt i parforhold, hvor den ene har mistet sexlysten. Jeg gætter på, at det også er derfor, I har gået både til parterapeut og læge, og alligevel har det ikke hjulpet. Den onde spiral er der stadig, og for at få fred for både dine egne anklager og din mands bebrejdelser er det, at du tænker den anden kvinde som en mulighed. For mig vidner det om både en stor kærlighed til din mand og samtidig, at du er desperat for at finde en løsning – for noget må der ske!

Inden jeg foreslår en mulig vej videre, vil jeg gerne kort dele to overvejelser med dig.

  1. Jeg er nysgerrig på, hvordan du tidligere har håndteret konfliktfyldte situationer. Har du tendens til at tilsidesætte og udslette egne behov og grænser for at sikre andres trivsel? Måske har du brug for individuel terapi for både at kunne stå ved dig selv og samtidig kunne rumme andre – det kan du overveje.
  2. Jeg bliver også nysgerrig på, om du tidligere i dit liv har oplevet seksuelle grænseoverskridelser. Hvad tænker du selv, der ligger til grund for, at du lukker af seksuelt?
    Individuel terapi kan også her være en mulighed for at finde ud af, hvad der ligger bag.

Som du selv skriver, er et åbent forhold ikke uproblematisk – tværtimod! Selv hvis man ser bort fra et etisk aspekt, er det de absolut færreste, der magter at leve i et åbent parforhold. Sex og følelser hører sammen, og åbne parforhold er ofte præget af jalousi og utryghed, og det har ingen af jer brug for, så hvad kan så være en løsning?

Jeg vil forsøge kort at vise, hvad der kan være  en vej frem, selv om det ikke er en hurtig løsning:

  1. I skal fortsat holde fast I de gode samtaler, hvor I deler stort og småt – også om jeres forskellige sexlyst. Men som du også har oplevet, giver samtaler i sig selv ikke nogen garanti for lyst, men de er et godt fundament, når vi skal arbejde med det sårbare.
  2. Drop tanken om den spontane sex. Skal I have gang i sexlivet igen, må I afsætte tid til det, hvor I kan være uforstyrret. Som du selv skriver, passer det ikke med den måde, der ofte tales om sex. Tværtimod får vi tit i film og blade oplevelsen af, at sex altid foregår spontant og med stor lidenskab for begge parter, selv om virkeligheden er markant anderledes. Tiden i sig selv er heller ikke nogen garanti for mere sex: massage og tæt fysisk kontakt er dejligt, men hvis det konstant ligger i baghovedet, at ”nu skal vi snart til det egentlige” kan det være svært både at tage imod og give.
  3. Find den spænding frem, som prægede den første tid. Det handler bl.a. om, at du skal lære at stå fast på dit NEJ uden dårlig samvittighed, og at din mand må kæmpe for at erobre dig på ny uden at give dig dårlig samvittighed. Det er som en slags parringsdans, som vi kender det fra dyreverdenen, hvor hunnen og hannen danser eller leger med tydelig afvisning og påtrængenhed – det vækker spænding og kan ægge lysten for begge parter. Du kan læse meget mere i bogen ”Tændt. Sex i parforholdet – fra pligt til lyst” af Frej Prahl. I bogen uddybes parringsdansen. En anden mulighed er, at I tager på PREP-kursus på Center for Familieudvikling, da der her undervises i denne metode. Flere af terapeuterne fra Parvis – bl.a. jeg selv – er også oplært i metoden og vil kunne anvendes som samtalepartnere og hjælp.

Jeg håber, at svaret kan være til hjælp, og at I kan finde energi til sammen at prøve at finde sexlysten frem på ny på en anden måde, end I har forsøgt hidtil.

De bedste hilsner