Drop jagten på det perfekte parforhold

”Det bliver nok aldrig helt perfekt.

Det er måske det, vi har håbet på og kæmpet for. Og derfor vi blev så skuffede og frustrerede.”

”Brud” er en kristen roman, der tager fat på emner som ægteskab, utroskab og skilsmisse. Lena bliver skilt fra Jesper og flytter sammen med Mikkel, der ikke er troende. Bogen følger Lena, hendes tanker og følelser, i de mange problematikker, der efterfølgende opstår, og hun må erkende, at det perfekte parforhold ikke eksisterer.

Man skal ikke læse bogen for at få en stor litterær oplevelse, men vi kan godt lide forfatterens intentioner. Inge Bøgel Lassen præsenterer det kristne syn på kærlighed og ægteskab gennem romanen, og den giver et realistisk billede af op- og nedture i parforholdet. Bogen kan give stof til eftertanke og giver nogle gode inputs, i en letlæselig udgave, til at arbejde videre i sit parforhold.

Vi giver bogen tre stjerner

 

Faktaboks
Bogens titel: Brud
Forfatterens navn: Inge Bøgel Lassen
Antal sider i bogen: 203