Den udbrændte familie

I familien må vi konstatere, at det ikke kun er gode oplevelser, der danner grundlag for familiens eksistens. Vanskeligheder har også sat sit tydelige aftryk. Det kan ende med skilsmisse, utryghed og frustrationer. Familien er en dynamisk enhed og står aldrig stille. Den vil enten være en kraftkilde eller også en kraftsluger.

 

Det er væsentligt, at vi standser op og ser på, om vores familie er en kraftsluger eller en kraftkilde. Førstnævnte vil på lang sigt være årsag til den udbrændte familie, hvor vi ikke længere har overskud til at være både ægtepar, forældre, passe et arbejde eller til at være mig selv. Dagligdagen bliver en skræmmende virkelighed, hvor der kun opleves krav og stress, med en konstant træthed og tristhed til følge. Det er et liv som hele familien ønsker at lave om, men de orker eller tør ikke af frygt for, at tingene bliver værre, eller at der bliver krævet mere af den enkelte.

Tre røde lamper

Der er flere signaler og ’røde lamper der blinker’, som vi kan mærke, længe før familien går i stykker. Når blot vi bliver klar over, hvad vi har brug for som familie og beslutter at føre det ud i livet, er der gode muligheder for at få familien til at blive en kraftkilde. Alt for mange oplever ændringer som vanskelige eller umulige. Det kan også godt være, at det er besværligt med et opgør, men det kan generelt lade sig gøre.

1. røde lampe. Parforholdet

Første røde lampe er, hvis vi ikke har det godt med hinanden som ægtefæller. Vi er nemlig grundlaget for familien. Hvis vi ikke har det godt med hinanden, smitter det hele familien. Går vi og skændes, lærer børnene at sådan skal det være, selv om de ikke bryder sig om det. Dårlig stemning mellem ægtefæller får hele familien til at føle mangel på tryghed og kærlighed – to ingredienser som vi ikke kan undvære, hvis vi skal vokse op som harmoniske mennesker. Uopgjorte konflikter mellem ægtefæller er ressourcekrævende. Resultatet er derfor forsømmelse af børnene og deres behov – ja hele familiens.

2. røde lampe. Prioritering

Den anden ‘røde lampe’ er, hvis der ikke er foretaget en prioritering af dagligdagen i familien. Den der ikke prioriterer noget, prioriterer alt – med det til følge at andre mennesker og hændelser bliver bestemmende for, hvad vi skal foretage os. Dette er frustrerende, især når vi oplever, at familien betaler noget af prisen.

3. røde lampe. Travlhed

Travlhed er en tredje ‘rød lampe’. Vi kan udmærket have travlt i en periode, uden det behøver at gå ud over familien. Men der, hvor vi kun orker at flade ud i lænestolen og se TV, når dagen er slut, og ikke orker at besøge venner og familie, er der grund til at overveje ændringer.

For at modvirke udbrændthed i familien er det vigtigt, at vi er i stand til at rumme hinanden og opleve, at jeg og mine følelser er en betydningsfuld del for den anden. For kun hvor det sker, kan den enkelte føle sig værdifuld.

Vær til stede

Et eksempel: En dag kom en søn hjem fra skole. Han havde lige fået en ny regnebog, hvilket var hans store interesse. Stolt viste han sin far, at han havde regnet et stykke bag i bogen. Far sad og læste avis og svarede med et ‘ja, ja – det ser flot ud’ for så at læse videre i avisen. Det resulterede i, at sønnen klappede bogen sammen og forlod ham i vrede, for ‘du hører jo alligevel ikke efter!’. Han havde ret, far rummede ham ikke og det kunne mærkes.

Vi må være psykisk – og ikke kun fysisk – tilstede, ellers går det ud over familien. Børn kan blive konfliktsøgende og aggressive. Ægtefællen kan resignere eller få en depression.

Ægtefælleråd

Vi skal ikke finde os i at have det dårligt i familien, og der er forskellige tiltag, som kan ændre situationen. Ægtefælleråd er en god begyndelse til ændringer. Ægtefælleråd er, hvor vi som par sætter os sammen alene mindst én gang om måneden og begynder at tale sammen om mine ønsker og behov som den person, jeg er, og som den ægtefælle, jeg er. Når jeg får talt ud om, hvad mine ønsker og behov er, og der bliver aktivt lyttet af ægtefællen, bliver jeg synlig for min ægtefælle og får derved værdi. Værdi for min ægtefælle, men også for mig selv. Det er en vigtig ting for at kunne elske hinanden. Alt for mange tror, at hvis vi har det dårligt i ægteskabet, må det dreje sig om at gøre endnu mere for ægtefællen, ofre mig endnu mere. Men derved bliver jeg endnu mere usynlig, og ægtefællen kan endnu mindre finde ud af min værdi. Først når jeg udtaler mine ønsker og behov, bliver jeg synlig og værdifuld, og så begynder vi at kunne arbejde og bære sammen.

Prioriteringer

Når vi på den måde har lyttet til hinanden og foretaget de ændringer, der er nødvendige for at styrke ægteskabet og mig selv, kan vi tage fat på at prioritere resten af familien og vores tid. Her mener jeg prioriteringen bør være: 1. ægtefælle 2. børn 3. arbejde.

Det kan lyde egoistisk at skulle sætte sig selv på så høj en prioritering i ægteskabet, men alt for mange ægtefæller ‘ofrer’ sig for familien og får derved ikke tilgodeset ønsker og behov. Derved bliver jeg et familiemedlem, som let bliver træt, vred og deprimeret, hvilket igen kan medvirke til træthed i familien.

Ægtefællerådet bruges også til at se tilbage på den forløbne måned, så vi får anledning til at dele glæder og vanskeligheder med hinanden og evt. revurdere vores familieliv i tide.

Det er vigtigt at forstå, at vi selv er ansvarlige for de ændringer i familien, som kan være nødvendige for at undgå udbrændthed. Der er ingen andre til at gribe ind.